Berlingske Business

Udskældte robotter kan give job til en særligt vigtig gruppe

07BUSGERMANY-FAIR-TECHNOLOG.jpg
Robotter kan hjælpe handicappede med at finde vej til arbejdsmarkedet, mener Anders Kofod-Petersen. FOTO: Tobias Schwarz

Tusindvis af handicappede mangler arbejde. Ny teknologi åbner for at inkludere flere på arbejdsmarkedet, hvis viljen er der.

Vi har flere gange hørt om den dystre fremtid, som robotterne og automatiseringen skaber på arbejdsmarkedet. Senest har en undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond konkluderet, at unge, ufaglærte og handicappede er udsatte, når automatiseringen ruller. Og det på trods af, at erhvervslivet skriger på arbejdskraft, selv om 133.000 handicappede er uden job – som Altinget skrev i januar.

Men hvad nu hvis vi vendte det dystopiske fremtidsscenarie på hovedet? Hvad nu hvis teknologien og robotterne var vores gode ven og hjælper – i stedet for modstander? Dette indspark i debatten er ikke et forsøg på at hellige robotterne, men at give et nuanceret billedet samt råbe dansk erhvervsliv op. For teknologien, der både er tager og giver til arbejdskapaciteten, er nemlig særligt velegnet til at få de udsatte grupper i arbejde.

Lad os f.eks. kigge på den standard, der går under navnet EN 301549.

Standarden stiller krav til offentlige myndigheder om at tage højde for tilgængelighed i udbud. Formålet er at sikre, at eksempelvis hjemmesider, software og digitale enheder skal kunne bruges af alle, også personer med sygdom eller funktionsnedsættelse. Og undersøgelser bekræfter, at et øget fokus på IT-tilgængelighed kan øge beskæftigelsesgraden væsentligt blandt personer med funktionsnedsættelse.

Men dansk erhvervsliv har ikke fået øjnene op for mulighederne endnu, og standarden er også kun vejledende. Det betyder, at mange springer over. Og det på trods af, at standarden vil være kilde til øget vækst i både det private som i det offentlige.

Den samme teknologi, der er udskældt for at tage brødet ud af munden på folk, muliggør altså at få de særligt udsatte grupper i arbejde. Det er nyt, og en tankegang som vi endnu ikke mestrer.

Der er dog intet nyt i, at teknologien gør, at behovet for arbejdskraft ændrer sig. Og der er heller ikke noget nyt i, at så længe vi mennesker stræber efter at gøre ting smartere og nemmere for en mindre indsats, så vil der ikke være arbejde til alle i sidste ende.

Jeg håber derfor, at jeg med dette indlæg har kunnet bidrage til at nuancere debatten, så når robotterne kommer, vil der stadig være behov for mange af os – også de særligt udsatte.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen