Berlingske Business

Tovtrækningens svære kunst

Peter Suppli Benson.
Peter Suppli Benson, nyhedschef Foto:

Det har længe været som at overvære en tovtrækningskonkurrence, når talen faldt på helbredstilstanden for dansk økonomi.

Den ene dag sendte vismændene humøret mod afgrunden med vurderinger om fortsat nedtur – eller mangel på optur – for dansk økonomi. Den næste dag kunne regeringen så – tro mod det politiske projekt, som det at være i regering jo også er – så melde langt mere optimistisk ud.

13BUSPix-front.jpg

Tilbage stod et land fuld af tovtræknings-tilskuere, der på egen hånd måtte fortolke udmeldingerne og selv vælge at agere i overensstemmelse med dem. Resultatet har ikke været godt. I hvert fald ikke hvis man ser på konsekvenserne for dansk økonomi, hvor forvirringen blandt borgerne og frygten for fremtiden har fået dem til at sætte sig på hænder og tegnebøger og forbruge det allermest nødvendige.

Det – kombineret med massiv afhængighed af de sløje europæiske markeder – har ført til lavvækst og ikke meget gang i de danske virksomheder, der selvsagt har svaret igen med reduktioner i bemanding og nul vilje til nyansættelser og lave investeringer.

Men er vi ved at runde det skarpe hjørne, hvor optimismen nu for alvor kan begynde at vokse?

Noget tyder faktisk på det efter et par dage, hvor både Nationalbanken og nu også regeringen har meldt ud om udsigt til vækst – omend af den beskedne slags – i 2014 og 2015.

Endnu vigtigere er det måske, at Berlingske Business’ Toplederpanel, altså den gruppe på ca. 1.000 virksomhedsledere, som vi jævnligt spørger bl.a. om økonomi og udsigterne til fremtiden, nu igen er positive – nærmest samstemmende.

13BUSmargrethe.jpg

Som historien i dagens Berlingske Business viser, så tror virksomhederne, set som et hele, igen på stigende vækst, på øget eksport, på øgede investeringer – og på at der i hvert fald ikke skal bruges færre hænder fremover. Det er markante meldinger, fordi gruppen, der har besvaret vore spørgsmål, faktisk er de direktører og erhvervsledere, der styrer mange af de vigtigste danske virksomheder.

Når de nu melder så positivt ud, så er der grund til at tro, at optimismen vil vokse, og at det vil smitte af – trin for trin– og måske endda få de danske forbrugere til at slå sig lidt mere løs igen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen