Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Topskat slår klart vuggestuer på dynamiske effekter

19BUSBoerbehaveboern-145638.jpg
RB Plus. Arkivfoto fra børnehave. Flere børn starter tidligere i børnehaveNæsten halvdelen af de danske kommuner sender børn fra vuggestue eller dagpleje i børnehave, inden de er fyldt tre år. Det bekymrer forældre og fagforening.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

Vismændene slår fast, at øget udgifter til børnepasning har minimal effekt på øget beskæftigelse.

Gennem længere tid har det fra centrum-venstre været fremført, at der er store dynamiske effekter af nogle offentlige udgifter. Så store, at det er usikkert, om lavere topskat finansieret af lavere offentligt forbrug overhovedet har en positiv effekt på beskæftigelsen.

Typisk er det blevet fremført, at lavere udgifter til daginstitutioner kan have så store negative effekter på beskæftigelsen, at de positive effekter af lavere topskat forsvinder.

De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport analyseret mulige dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Som det fremgår af vismandsrapporten, er der meget få empiriske resultater fra undersøgelser, der måler en effekt på arbejdsudbuddet/produktiviteten af at øge udgifterne på et specifikt udgiftsområde (f.eks. plejehjem, idrætsfaciliteter, kultur mv.).

Vismændene gennemfører i den forbindelse en undersøgelse af de dynamiske effekter af flere penge til børnepasning. Børnepasning er et af de områder, der oftest nævnes i debatten som et offentligt udgiftsområde, der har positive dynamiske effekter. Og det er et af de områder, hvor man må forvente størst og sikrest effekt. Vismændene finder en meget lille effekt af færre børn pr. voksen. Hvis der tilføres 2½ mia. kr. til øgede normeringer, øges arbejdsudbuddet med 250 personer ifølge vismændene.

Økonomisk råd

Vismændene betegner dette som en »minimal« selvfinansieringsgrad. Sammenligner man med de dynamiske effekter af lavere skat, så er effekten særdeles beskeden. Anvendes 2½ mia. kr. på lavere topskat, så øges arbejdsudbuddet med 2.850 personer ifølge Finansministeriet.

Det er 11 gange så meget som effekten af flere penge til daginstitutioner. Tager man en af de mindst effektive skattelettelser – lavere bundskat – så er den 3½ gange så effektiv som flere penge til daginstitutioner.

For 2½ mia. kr. lavere bundskat øges beskæftigelsen med 900 personer. Vis­mændenes analyse viser, at alle skattelettelser (med få undtagelser som f.eks. lavere grundskyld og øget personfradrag) finansieret af lavere udgifter til børnehaver vil have positive effekter på beskæftigelse og velstand. Dette skal ikke ses som en anbefaling af lavere udgifter til daginstitutioner.

Det skal ses som en illustration af, at det er særdeles svært at forestille sig, at lavere skat på arbejde finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug skulle have en beskæftigelseseffekt på 0 eller lavere.

Vismændene konkluderer, at overførselsindkomster (dagpenge, kontanthjælp, efterløn) mv. overordnet reducerer beskæftigelsen.

Mandag - Økonomer: Det går nedad efter 50 gyldne år

Vedrørende det offentlige forbrug kan der både være positive og negative effekter. I princippet kan udgifter til sundhed og uddannelse øge produktiviteten og beskæftigelsen. Omvendt kan øget offentligt forbrug via indkomsteffekten reducere arbejdsudbuddet (når det offentlige stiller gratisydelser til rådighed, så behøver man ikke arbejde så meget).

Vismændene pointerer, at når der er tale om positive dynamiske effekter, så må de antages at være aftagende med mængden af ressourcer, der anvendes på området. Når udgiftsniveauet kommer over et vist niveau, kan produktivitetseffekterne blive negative. Dette er relevant, når det erindres, at Danmark har det næststørste offentlige forbrug som andel af BNP blandt OECD-lande. Spørgsmålet er, om f.eks. uddannelsessystemets udfordringer er manglende ressourcer.

Thornings Produktivitetskommission kom frem til, at det var bedre ressource­udnyttelse, der var brug for, herunder at unge i større omfang vælger uddannelser, der giver et job og en god løn.

31BUSThorning-Regeringen-vi.jpg

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen