Berlingske Business

Til grin med fast rente på boliglån

09BUSdagensfoto_side2.jpg
Hej, Twitter! Den ni-årige Vivenne Harr var med til at åbne børshandelen på New York Stock Exchange i New York, da Twitter første gang blev noteret på børsen. Foto: Lucas Jackson/Reuters

Flekslån er talrige boligejeres kæledægge – og har været det i årevis siden lanceringen tilbage i 1997.

Tusinder af flekslånere kan sidde og gnide sig i hænderne over alle de penge, de har sparet – hvorimod boligejere med fastforrentede lån må ærgre sig over, hvor meget de har betalt ekstra for at opnå mere sikkerhed.

De pylrede og forsigtige, som ikke turde satse på fortsat lav rente, men valgte at prioritere familiens økonomiske tryghed højst, kan med en vis ret føle sig snydt.

Henrik Sass Larsen og regeringens seneste træk er at holde hånden under flekslånerne – i form af en nødplan, som betyder, at flekslån automatisk bliver omdannet til fastforrentede lån, hvis renten stiger mere end fem pct. Dermed skulle dansk økonomi være sikret mod nedsmeltning i en situation, hvor renten stiger ret voldsomt og måske pludseligt.


Jyske Bank

Samtidig er der sandsynligvis endnu et tiltag på vej, så boligejere fremover bliver presset væk fra de populære F1-lån, idet Finanstilsynet kigger på en ændring af lånereglerne i forlængelse af Rangvid-udvalgets rapport.

Selv om politikerne mener det godt, og selv om regeringen garanteret har konsulteret de ypperste sagkyndige i ind- og udland, før beslutningen om en F1-nødplan blev meldt ud, så er det stærkt sensibelt at pille ved mekanismerne bag boliglånene.

Blandingen af markedsøkonomi, hvor vi boligejere må afgøre med os selv, hvor meget risiko vi kan sove roligt med og politisk styring, kan være vanskelig at dosere, og det er ikke blevet nemmere, efter at finanskrisen sendte tunge dønninger ind over landet.

Selv om flekslånere ikke kan føle sig sikre på politisk bistand i enhver situation, så er der både nu og tidligere sendt så mange signaler om, at politikerne føler sig nødsaget til at redde flekslånerne, at det er væsentligt mindre risikabelt at tage flekslån, end grundkonstruktionen egentlig indebærer.

Konklusionen må være, at det i praksis er problematisk med et blandet lånesystem, som i øvrigt hele tiden udvikler sig med nye knopskydninger, og at boligejere forskelsbehandles på et grundlag, som er vanskeligt at gennemskue og forudsige.


Byline af Linda Overgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen