Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

Teknisk bilafgift vil være gigantisk administrativ lettelse

Bilafgifter
Thomas Møller Sørensen. Foto:

Liberal Alliance har mistet orienteringen i afgiftssystemet for biler

Regeringen fortjener ros for udspillet om at ville sænke registreringsafgiften på biler til 100 pct. Enhver sænkning af afgiften vil gøre det muligt, at danskerne kan købe lidt bedre biler til gavn for miljø, trafiksikkerhed og mobilitet. Bilbranchen i DI har sammen med FDM og De Danske Bilimportører kvitteret for udspillet. Samtidig har vi opfordret til, at regeringen ved samme lejlighed lægger afgiften om fra bilens pris til bilens tekniske egenskaber. En sådan omlægning vil nemlig have store fordele i forhold til miljø og trafiksikkerhed, men også i forhold til at lette massive administrative byrder ved det eksisterende system.

I Deadline på DR2 torsdag argumenterede Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund imod en teknisk baseret afgift ud fra synspunktet, ”at der ikke er nogen grund til at gøre afgiftssystemet mere kompliceret”. Faktisk forholder det sig lige omvendt.

Konsekvensen af den nuværende prisbaserede afgift er nemlig, at vi i dag har en lov om registreringsafgift, der fremstår som et kludetæppe af lappeløsninger, som branchen og de offentlige myndigheder hver dag kæmper med. Fordi afgiften afhænger af bilens pris, er der behov for, at hver enkelt bilhandel bliver grundigt og omstændeligt dokumenteret af bilforhandleren, så den afgiftspligtige værdi af bilen er den korrekte. Denne omfattende dokumentation er en forudsætning for en efterfølgende kontrol og verifikation af SKAT.

Skatteminister Karsten Lauritzen anslog i oktober 2015 i et svar til Folketinget, at cirka 130 medarbejdere i SKAT primært beskæftiger sig med værdifastsættelse af køretøjer. Læg dertil, at et formentligt tilsvarende antal medarbejdere hos bilforhandlere, bilimportører, leasingselskaber og udlejningsselskaber også beskæftiger sig med denne øvelse.

Hvis afgiften var teknisk baseret, ville alle disse transaktioner kunne undgås, og de mange mennesker kunne udføre noget andet og mere produktivt arbejde. Alle oplysninger om den enkelte bil i Danmark findes således i Det Digitale Motorregister, som er et særdeles velfungerende offentligt it-system. Afgiften kan udregnes digitalt og automatisk i systemet, og den ville ligge fast, da den ikke er afhængig af handelsprisen, der aftales mellem forhandler og kunde i hvert enkelt tilfælde.

I forbindelse med genopbygningen af SKAT forventes en ny Motorstyrelse fra juli 2018 at beskæftige mellem 250 og 300 medarbejdere. Hvis vi inden da har en bilafgift i Danmark, der er baseret på bilernes tekniske egenskaber, vil denne styrelse formentlig kunne nøjes med at ansætte langt færre medarbejdere. Måske ville der slet ikke være behov for en særskilt styrelse? En lavere og teknisk baseret bilafgift vil give samfundet en række miljømæssige og trafiksikkerhedsmæssige fordele. Men den vil også kunne fjerne en masse unødvendigt administrativt bøvl i branchen såvel som hos de offentlige myndigheder.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen