Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Straf ikke udlandsdanskere

767626615.jpg
Udlandsdanskere kan have svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, når de vender hjem igen. Arkivfoto: AFP

Pension. Hvis danskere må bøde for at have inter­nationale ambitioner, vil landets virksom­heder få sværere og sværere ved at rekruttere danske talenter med internationale kom­petencer.

Danskere, der opnår succes i udlandet, hyldes herhjemme i Danmark. Danske virksomheder efterspørger medarbejdere, der har boet i udlandet og har viden om udenlandske markeder, produktion, teknologi osv.

Det er efterhånden blevet normen, at studerende i løbet af uddan­nelsen også prøver kræfter med et praktik­ophold eller et semester uden for landets grænser.

Hvorfor? Fordi Danmark er en lille brik i den globale økonomi. Selvfølgelig har Danmark og danske virksomheder brug for forskere og medarbejdere med interna­tionalt udsyn og indblik i, hvad der rører sig i den store verden – uanset om det er forskning i verdensklasse eller indsigt i markeds- og forretningsmuligheder.

Den selvfølge har desværre ikke ramt alle Folketingets partier. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med skatteaftalen aftalt at stramme dagpengereglerne, så man skal have opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år for at få dagpenge. Og må vente i syv år på igen at kunne optjene dagpengeret.

499458064.jpg

Det er desværre en kendsgerning, at udlandsdanskere kan have svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, når de vender hjem igen, og nu får de altså sværere ved at kunne få dagpenge.

Sidste sommer aftalte de samme partier at stramme reglerne for udlandsdanskeres optjening af folkepension.

Tidligere havde man ret til fuld folke­pension, hvis man har boet i Danmark i 40 år eller mere, efter at man er fyldt 15 år. Med de aftalte regler skal man have haft bopæl i Danmark i 9/10 af tiden, efter at man er fyldt 15. Altså skal du fremover ikke opholde dig i udlandet mere end seks år (afhængigt af pensionsalder), før Danmark straffer dig økonomisk.

Det er en økonomisk bombe, som rammer mange udlandsdanskere og virksom­hederne, der har brug for talenter og eksportmuligheder.

En international undersøgelse fra Danes Worldwide påviser, at regelændringen om folkepension især vil ramme forskere og studerende samt medfølgende ægtefæller/partnere til udstationerede danskere i udlandet.

31BUSVestas-102118.jpg

Særligt kvinder bliver hårdt ramt. Dertil kommer de danskere, der er 48 år eller mere, som p.t opholder sig eller tidligere har opholdt sig uden for Danmarks grænser i fem år eller mere. Mange i denne gruppe vil rent tidsmæssigt ikke kunne nå at indbetale tilstrækkeligt til deres pension i forhold til de pludseligt ændrede pensionsvilkår.

Alle har et ansvar for selv at spare op til alderdommen, men alle har ikke de samme muligheder. For os handler det om, at der er færrest mulige barrierer for, at danskere tager ud og får erfaring i udlandet.

Derfor vil vi opfordre partierne bag aftalen til at forlænge overgangsordningen og samtidig vurdere, om ikke 9/10-reglen er for hård. Fordi udveksling af viden og erfaringer med resten af verden er en stor gevinst for Danmark og dansk erhvervsliv, hjælp i den tredje verden osv.

Jo, det kan godt være, at Danmark med pensionsindgrebet og de ændrede dagpengeregler kan spare nogle penge på kontoen. Men besparelsen er dyrekøbt og sender et helt forkert signal, der går stik imod opfordringerne om at høste internationale erfaringer.

Hvis danskere straffes for at have inter­nationale ambitioner, vil landets virksom­heder få sværere og sværere ved at rekruttere danske talenter med interna­tionale kom­petencer.

282697931.jpg

Af Anne Marie Dalgaard, generalsekretær for Danes Worldwide, Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf, Juliane Marie Neiien­dam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA,, og Bjarne Cæsar Jensen, formand for Søfartens Ledere.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen