Berlingske Business
10:51Udenlandske investorer stævner OW Bunkers børsbanker

Stop storbyernes særskat af virksomhederne

Kent Damsgaard
Kent Damsgaard, vicedirektør i DI Foto:

Folketinget og mange byråd har styrket virksomhedernes forhold. Og indsatsen har virket. Men på skatteområdet halter det efter i de store byer.

Med finanskrisen mistede Danmark 200.000 private arbejdspladser, og pludselig stod det klart for mange, at et samfund med mange gode arbejdspladser, fremgang i velstanden år efter år og råd til at finansiere en af verdens største offentlige sektorer ikke bare kan tages for givet.

Vores samfund er stærkt afhængig af velfungerende virksomheder, hvor ejere, ledere og medarbejdere sammen udvikler produkter og services, vi kan sælge til kunder rundt omkring i verden. Uden succesfulde virksomheder, tørrer finansieringskilden til vores samfund simpelthen ud. Derfor var finanskrisen på mange måder et wake-up call, som meget tydeligt illustrerede hele samfundets interesse i at sikre gode forhold for vores virksomheder.

31BUSPix3-Carsten-Dybvad-10.jpg

I dag står Danmark stærkere. De seneste par år har vi skabt over 100.000 nye private arbejds­pladser. Skiftende regeringer har taget initiativer til at styrke forholdene for danske virksomheder. Politikerne har f.eks. lempet en række skatter og afgifter, som var direkte skadelige for virksom­hedernes konkurrenceevne. Det har betydet færre benspænd for virksomhederne, som hver eneste dag er til eksamen i innovation, kreativitet og samarbejde ude på verdensmarkedet.

Også lokalt i de enkelte kommuner er der sket meget. I de seneste seks år har DI målt virksom­hedernes tilfredshed med det lokale erhvervs­klima – altså de forhold, som den enkelte kommune skaber for de lokale arbejdspladser. Over 7.000 virksomheder deltager hvert år i undersøgelsen. Ikke alle kommuner gør lige meget. Nogle kommuner er klart bedre til at lytte til virksom­hedernes ønsker end andre, men samlet set er virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats forbedret. Og effekten er klar. Flere arbejdspladser og bedre økonomi. For både borgerne og kommunekassen.

06BUSNybyggeri-af-parcelhus.jpg

Derfor er der også god grund til, at virksom­hedernes forhold kommer højt på dagsordenen til efterårets kommunalvalg. I sidste ende afgør det, om en kommune er i udvikling og fremgang eller det modsatte.

Den enkelte kommune kan gøre mange ting, som har stor betydning for virksomhederne. F.eks. betyder det rigtig meget, hvor besværligt det er for medarbejdere og varetransporter at komme frem i trafikken, hvor gode de lokale jobcentre er til at skaffe nye medarbejdere, og hvor længe virksomhederne skal vente på at få behandlet deres sager om miljø- og bygge­godkendelser.

Men også virksomhedernes omkostninger har kommunerne stor indflydelse på. Kommunerne kan nemlig i dag selv bestemme, om de vil opkræve en ekstra kommunal erhvervsskat. Den hedder dækningsafgift og er en ejendomsskat på virksomhedens bygninger. På kort sigt kan man få flere penge i kommunekassen ved at opkræve denne afgift. Men i sidste ende koster dækningsafgiften snarere kommunen dyrt. For det er jo penge, som virksomhederne ellers kunne bruge til at investere i udvidelser – og til at investere i at blive mere konkurrencedygtige

Altså har skatten – stik mod den politiske hensigt – en yderst skadelig virkning. Det er i den grad gået op for flere kommuner. I 2012 valgte 47 af landets kommuner af opkræve dæknings­afgiften. Men over de seneste fem år har 32 af de kommuner valgt at sænke dækningsafgiften, og ingen har valgt at hæve den. Alene i 2017 sænker 18 kommuner afgiften, og ti kommuner har over de seneste år valgt helt at afskaffe den.

I dag er det i høj grad kun storby­kommunerne, der fortsat opkræver dækningsafgift. Kommunerne i hovedstaden står sammen med Aarhus, Aalborg og Odense for godt to mia. kr. af de i alt 2,3 mia. kr., der opkræves. Men hvorfor vil disse kommuner ikke fjerne dækningsafgiften? Virksomhederne her er bestemt ikke i mindre global konkurrence end andre virksomheder. De er lige som andre steder til eksamen i konkurrence­dygtighed ude på verdensmarkedet hver eneste dag – og kommunerne kan her yde et vigtigt bidrag til, at virksomhederne og med­arbejderne kan klare sig endnu bedre.

1

Set både fra virksomhedernes og medarbejdernes perspektiv er der derfor al mulig grund til, at de lokale politikere ved regions- og kommunal­valget i november går til deres eksamen med et løfte om at styrke de lokale virksomheder og tage et tiltrængt opgør med dækningsafgiften i de kommuner, hvor særskat på virksomhederne stadig er en realitet.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen