Berlingske Business
17:42

Stop med at sparke dæk. Tryk speederen i bund

DENMARK-CENBANK/
Arkivfoto. Den danske vækstmotor er fuld af mislyde, fortæller erhvervs- og skatteministrene. Problemet er et lavt investerings­niveau, en årelang lav produktivitetsvækst samt alt for få iværksættere, der vokser sig store. Foto:

Synspunkt: Investeringsforholdene for iværksætterne i Danmark er historisk ringe holdt op mod lande lige rundt om os. Og der er lang vej til at sikre den afgørende vækstvillighed.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) pegede i Berlingske Business mandag rigtigt nok på det alt for lave investeringsniveau. Den motor reparerer regeringens ambitiøse vækstplan, hævder de to ministre. Men ser man for eksempel nærmere på investor­fradraget i 2025-planen, svarer det nu mere til at sparke på dækkene.

Den danske vækstmotor er fuld af mislyde, fortæller erhvervs- og skatteministrene. Problemet er et lavt investerings­niveau, en årelang lav produktivitetsvækst samt alt for få iværksættere, der vokser sig store. Analysen er befriende skarp, og vækstplanen med sigtepunkt for minister­bilerne mod det i de seneste måneder så omtalte 2025-årstal er også den mest omfattende i mands minde.

17BUSPokemon-1-162054.jpg

Iværksættere i Danmark står for otte pct. af de private arbejdspladser. Det viser tal fra en analyse af Dansk Erhverv i 2016. Og samtidig er det iværksætterne – de nye små og mellemstore virksomheder – som identificerer fremtidens mest lovende vækstmarkeder i kraft af den digitalisering og disruption, som de to ministre, og tak for det, også er optaget af. Men som repræsentanter for Danmarks landsdækkende business angel-netværk, DanBan, må vi bare erklære, at investeringsforholdene for disse er historisk ringe holdt op mod lande lige rundt om os; og at de nok forbedres, men der er langtfra tale om, at bilen kommer i overhalingsbanen.

Ministrene fremhæver naturligt de store poster som ACE-fradraget, men det er kun relevant for traditionelle industrier lige som PSO-afgiftslettelsen. De påpeger, at aktieskatten bliver lettet fra 27 til 25 pct. Dette er et rigtig godt skridt, men placerer os stadig 50 pct. over snittet i OECD.

17BUSlizette-risgaard-20161.jpg

Investorfradraget rækker ikke

Og så fremhæver de to ministre regeringens investorfradrag. Det er her, vi synes de for alvor gør motor­renovering til dæksparkeri. Der er nemlig udelukkende tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket kort sagt betyder, at man op til 650.000 investerede kroner i risiko­fyldte unoterede selskaber over syv år kan spare 10.000 kr. om året. Det rækker vel til en racercykel.

Bare i den svenske model er beløbsgrænsen for investeringer, næsten dobbelt så høj, og kigger man så mod den engelske Rolls-Royce model er beløbet 13 gange højere. Ved en typisk investering i en virksomhed på fem mio. kr. får man i Danmark en skatte­besparelse på 90.000 kr og i Storbritannien 1,25 mio. kr. Ikke så underligt, at England har dobbelt så mange vækstiværksættere pr. indbygger sammenlignet med Danmark.

DENMARK-CENBANK/

Men vigtigst er psykologien. Her er ikke tale om en lille rabat på investeringer, men at alt underskud i UK kan fradrages ved at løbe den enorme risiko, det er at investere i usikre iværksætterprojekter.

Det er regeringens vækstplan selv, der anvender de to lande til sammenligning. Og der er vel kun ved et blik på tabellen at sige, at vi kører på rugbrødsmotor i forhold til de to bilproducerende lande.

Businessman grabs the head concept with business chart on scoreb

Risikovillig kapital er afgørende

Skal vækstiværksætterne i omdrejninger, handler meget om investeringsvillighed. For vi mangler i dag hverken forretningsplaner, høj viden eller modige unge mennesker. Risikovillig kapital er alfa og omega. Det skal være attraktivt at investere penge i visionære start-ups, så der kommer gang i den innovation og vækst, vi alle ønsker for vores lille land.

Så fra alle os i DanBan: Held og lykke med at få motoren i gang – også i forhandlingerne. Men tryk gerne speederen i bund!

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen