Berlingske Business

Statens talfabrik forsvarer usikre væksttal

18BUSopinion-statistik-1217.jpg
Danmarks Statistik reviderer løbende BNP-indikatoren, efterhånden som flere nagelfaste tal kommer ind. Foto: Iris

Det er efter ønske fra økonomer og politikere, at Danmarks Statistik kommer med BNP-estimater før den endelige opgørelse. De skal fungere som peljemærker – ikke som beslutningsgrundlag for enkelte virksomheders investeringer, skriver chefen for Danmarks Statistik.

I mandagens udgave af Berlingske spørger direktør i Axcelfuture, Joachim Sperling, om ikke det var bedre at vente med at offentliggøre BNP-tal, til man er på mere sikker grund, fordi han mener, at virksomhedernes investeringsbeslutninger er afhængige af sikre skøn for udviklingen i BNP. Han henviser til, at væksten i tredje kvartal 2017 er opgjort til at være negativ, hvilket han finder usandsynligt.

Lad mig først og fremmest slå fast, at det er en dårlig idé at træffe beslutning om en virksomheds investeringer alene på baggrund af et BNP-estimat. Det kan derimod bruges som et element i det samlede billede af, hvordan det går med dansk økonomi.

I teorien kunne man vente med at udgive BNP-tallene til al information er til rådighed efter nogle år. Så var vi sikre på at undgå revisioner. I praksis er vi dog af EU forpligtet til at komme med BNP-tallet 60 dage efter udgangen af et kvartal. Usikkerheden på den første opgørelse er opgjort til +/- 0,5 procentpoint, og det skal man naturligvis huske, når man bruger tallene. Usikkerheden er lidt større end for mange andre lande. Det skyldes primært, at Danmark er en relativt lille økonomi, som er let påvirkelig af udsving.

09BUSPix-Kristian-Jensen-16.jpg

Siden 3. kvartal 2016 har vi også udgivet en BNP-indikator allerede efter 45 dage. Det gør vi for at efterkomme et stort ønske fra økonomer og politikere, som gerne vil have et endnu tidligere pejlemærke. Hvis man sammenligner indikatoren med de første BNP-estimater, har den ramt rimeligt tæt på.

Joachim Sperling peger på, at der oftest er tale om opjusteringer, når vi reviderer. Vores analyse viser, at der set over en længere periode er en bias tæt på nul, men dog positiv. Det vil sige, at der er en svag tendens til undervurdering af den kvartalsvise BNP-vækst i den første offentliggørelse.

Vi holder løbende øje med, om der er bias i de kilder, der indgår i beregningen af BNP, eller i de metoder, der bruges til beregningen, og vi offentliggør fast en revisions­analyse hvert kvartal. Jeg medgiver, at tes- ten af BNP-indikatoren er sket i en almindelig vækstfase. Den endelig test vil først komme omkring et konjunkturvendepunkt.

Vismændene

Det leder mig så hen til opgørelsen for 3. kvartal 2017, for her ser jeg ikke noget vendepunkt. Den midlertidige opbremsning i økonomien skyldes især, at folk holdt sig fra at købe biler, mens der blev forhandlet om registreringsafgiften. Samtidig var der tilbagegang i industriens produktion og udenrigshandlen. Faldet i BNP er altså udtryk for nogle ting, der skete isoleret i 3. kvartal. Derfor er det vigtigt, at man ikke alene kigger på dét ene tal, men at man også ser på de øvrige indikatorer og danner sig et helhedsbillede.

Helt efter bogen vil tallene for 3. kvartal blive revideret, når vi får flere datakilder til rådighed, og det endelig tal kender ingen af os endnu. Men jeg har fuld tillid til vores BNP-estimater og mener, det giver værdi at kende tallet relativt hurtigt, så det kan indgå som et pejlemærke i det samlede billede af udviklingen i den danske økonomi.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen