Berlingske Business

Stærkt dansk indhold kræver lige vilkår på TV-markedet

Ny plan for DR koster 55-65 stillinger
ARKIVFOTO 2014 af DR Byen Foto:

Mediemarked. DR og TV 2 har en så aggressiv adfærd, at det undergraver forretningsmodellen på TV-markedet.

Mange politikere og mediefolk taler bekymret om, hvordan vi dog kan sikre dansk indhold i et mediemarked, som amerikanske mediegiganter er ved at sætte sig på. Mange forhold spiller ind, men der er i hvert fald én forudsætning, der skal være på plads: Der skal være lige vilkår mellem private og statslige aktører, og det er der ikke i dag.

På TV-markedet – i omsætning og medieforbrug suverænt det største – er det staten med DR og TV 2, der svinger takt­stokken. De to TV-stationer sidder på over 70 pct. af forbruget, og deres aktiviteter og initiativer har stor betydning for de private aktører på markedet.

Det mærker vi aktuelt med streaming­tjenesterne DR TV og TV 2 Play:

– DR vil ikke nøjes med egne produktioner, men vil også indkøbe udenlandske serier og film på det kommercielle marked og inkludere dem i DR TV.

– TV 2 sælger sine seks TV-kanaler billigere til seerne på nettet, end hvad TV-distribu­tørerne skal betale for retten til at have dem i en TV-pakke.

pix-Bland selv

Vi ønsker ikke at bremse den teknologiske udvikling. TV-distributørerne arbejder også med at udvikle attraktive streamingtilbud. Det er bare ikke statens opgave gennem DRs og TV 2s streamingtjenester at føre en så aggressiv markedsadfærd, at det undergraver den finansieringsmodel på TV-markedet, som er under pres fra udlandet.

TV-distributører som YouSee, SE Stofa, Waoo, Boxer, Canal Digital samt de mange private antenneforeninger er med knap fem mia. kr. om året de største økonomiske bidragydere til dansk TV-indhold. Hvis dette led forsvandt i dag, ville det have uoverskue­lige konsekvenser for en stor del af dansk kulturliv.

TV-stationerne ville miste knap fire milliarder kroner i direkte salgsindtægter – lige så så meget som DR og TV 2 Regionerne får i licens. Og rettighedshavere som producenter, skuespillere, forfattere og andre kreative kræfter ville miste de knap 1,2 mia. kr., som distributørerne betaler i såkaldt retransmissionsafgift. En afgift, som de facto betaler en stor del af lønnen til bl.a. medvirkende, fotografer og forfattere i serier og underholdning. »Herrens veje« og »Vild med dans« ville være væsentligt dyrere for DR og TV 2 uden det indirekte tilskud fra retransmissionsafgiften.

Hverken DR eller TV 2 betaler det samme i rettighedsbetaling som distributørerne. For en TV-pakke med alle TV 2s kanaler skal der betales 30 kr. i afgift hver måned. Når TV 2 sælger samme kanaler i TV 2 Play, skal der ikke betales samme afgift. Når DR og TV 2 er med til at drive afvandringen fra f.eks. kabel-TV, er taberne ikke bare distributørerne

04BUSopinion-tv-152857.jpg
.

Der er behov for en reform på TV-markedet, der kan skabe lige vilkår for statsejede og private virksomheder. BFE foreslår:

– TV-stationerne skal betale alle rettigheder, også dem som i dag betales af distributørerne. Dermed stiger bl.a. DRs og TV 2s udgifter, men de får pengene hjem ved at hæve kanalpriserne over for distributørerne, og rettighedshaverne er sikret betaling.

– DR skal målstyres efter få enkle krav, der stiller mindstekrav til f.eks. andelen af dansk indhold, begrænsning på indkøbt udenlandsk fiktion eller krav om, at DR lægger flere produktioner ud til private TV-producenter.

– Krav til statsejede TV-stationerne om fair, ensartet prispolitik, så de ikke har mulighed for at underbyde TV-distributørerne.

– Reform af rettighedssystemet, så det i højere grad afspejler den digitale verden. Som det er i dag, hæmmer det innovation ved at overtaksere bl.a. streaming, frit TV-valg og små TV-pakker.

I går offentliggjorde Finansieringsudvalget under Kulturministeriet sin rapport om nye modeller for finansiering af dansk digitalt indhold. Vi ser frem til, at rapporten kan føre til en nødvendig justering af konkurrenceforholdene på markedet.

De private aktører bidrager med flere penge end staten til dansk indhold. Det er barokt, at de to største og statsejede TV-stationer går forrest med at undergrave den indtægtsstrøm, man så gerne vil bevare.

pix-Streaming

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen