Berlingske Business

Stærk dansk økonomi skal rustes til fremtiden

31BUSSide15Top-102514-390.jpg
Venstre fastholder, at vi skal have flere danskere i arbejde frem for på passiv forsørgelse. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen

Højkonjunkturen har taget fat, og den gennemsnitlige danskers velstand er steget med en månedsløn. Men væksten skal op. Vi må ikke falde i søvn under opsvinget.

Det går fremragende for dansk økonomi. Det har Nationalbanken netop slået fast i sin seneste redegørelse. Efter en lang periode præget af efterdønningerne af finanskrisen har det økonomiske opsving for alvor taget fart, og Danmark har nu taget hul på en periode med højkonjunktur.

I 2017 var væksten i BNP stabil på over to procent. Det er den højeste vækst i ti år.

De seneste mange års reformer har været en ubetinget succes. Den succes skal vi bygge videre på. For vækst er ikke bare noget, der kommer af sig selv.

Derfor fastholder Venstre, at vi skal have flere danskere i arbejde frem for på passiv forsørgelse. Vi skal have flygtninge og familiesammenførte bedre ud på arbejdsmarkedet, så de ikke ligger resten af samfundet til last, men deltager og bidrager økonomisk til det land, der har taget imod dem.

Økonomi

Og så skal vi gøre det lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i udlandet.

Det er forudsætningen for, at vores opsving kan fortsætte.

Vækst er fundamentet for vores indkomster. Siden 2001 er den gennemsnitlige danskers indkomst steget fra ca. 340.000 kroner til 372.000 kroner. Det er en ekstra månedsløn. Men det kunne have været endnu mere, hvis ikke vi var løbet ind i finanskrisen i 00erne.

Væksten skal op, og vi bør kunne gøre det endnu bedre, hvis det lykkes os at mobili­sere alle kræfter på arbejdsmarkedet og få yderligere gang i investeringer, der kan sikre os øget produktivitet ved at anvende ny teknologi overalt.

Las Olsen

Derfor er det nu, at der skal sættes ind for at ruste Danmark til fortsat økonomisk fremgang. Danske virksomheder skal have de rette betingelser for at vokse og følge med opsvinget.

Vi skal have fortsat fremgang i det private forbrug. Og vi skal i endnu højere grad sætte skub i beskæftigelsen på en holdbar måde.

Siden folketingsvalget i 2015 er der 50.000 færre personer på offentlig forsørgelse, og der er skabt over 120.000 private arbejdspladser. Og trods det, at tempoet forventeligt vil dale en smule, skønnes det, at beskæftigelsen vil stige med yderligere 56.000 personer frem mod 2019. Beskæftigelsen er allerede nu på et historisk højt niveau.

Den retning skal vi fastholde. For god økonomi gavner ikke blot den danske statskasse. Det er også en forudsætning for, at vi som samfund har råd til fortsat at prioritere den fælles velfærd, vi alle har glæde af.

Nationalbankens pressemøde om dansk økonomi

Generationerne efter os fortjener den samme høje levestandard, som vi har i dag – også set i forhold til andre lande.

Derfor skal vi allerede nu tage de nødvendige skridt, der skal til, for at styrke og forlænge opsvinget. Vi skal sørge for, at væksten er stabil og ikke går for hurtigt. Vi skal sikre, at beskæftigelsen stiger, uden at vi rammer en overophedning.

Og vi skal arbejde for, at danske virksomheder fortsat har gode muligheder i konkurrencen med andre.

Det ansvar tager regeringen på sig. Vi har bl.a. allerede gennemført en ny erhvervs- og vækstpakke, der styrker vilkårene for danske virksomheder. Vi har fjernet PSO-afgiften, som var en af nutidens største afgiftslettelser for dansk erhvervsliv. Vi har vedtaget en skattereform, der øger gevinsten ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Og i nær fremtid kommer vi med et energiudspil, der også vil lette byrderne for borgerne og samtidig opmuntre til yderligere reduktion af CO2-udledning og en mere effektiv produktion.

I den nærmeste fremtid skal vi derfor sikre, at kommunerne bliver bedre til at få ledige matchet med ledige job. Vi skal øge indsatsen for at få flygtninge og familie­sammenførte i arbejde. Og vi skal løbende være rede til justeringer, der kan fremme beskæftigelsen og gøre det lettere at rekruttere internationalt.

Når man står midt i et opsving, er det fristende at lulle sig selv i søvn. Det kommer ikke til at ske, mens Venstre har ansvaret.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen