Berlingske Business

Stadig udsigt til kurshop, når skattereform vedtages i USA

USA-ELECTION/ALABAMA-TRUMP
onald Trumps skattereform ser endelig ud til at blive en realitet. Foto:

Økonomi. Amerikansk økonomi får ekstra fart ved gennemførelsen af skattereform, uanset hvor stor den ender med at blive.

Donald Trumps skattereform ser endelig ud til at blive en realitet. Senatet og Repræsentanternes Hus har begge stemt et forslag igennem, og vi afventer nu, hvordan den endelige pakke kommer til at se ud, samt at Trump sætter sin underskrift. Uanset om det bliver inden nytår eller i begyndelsen af det nye år, vil reformen sandsynligvis have effekt fra 1. januar 2018.

Det interessante for os investorer er, hvilken effekt det vil have på finans­markederne. Uanset hvor stor en ned­sættelse af selskabsskatten, det ender med, er det positivt for de amerikanske selskaber. Ren bundlinje-effekt: Overskuddet efter skat øges. Det samme gælder på vækst­fronten: Lavere skatter stimulerer efterspørgslen og dermed vækstudsigterne. Kort sagt forstærker skattereformen det positive makro­økonomiske miljø, vi allerede befinder os i, til glæde for aktiemarkedet.

Nu er finansmarkederne bare sådan indrettet, at investorerne kigger ind i fremtiden og tager forskud på glæderne. Skattereformens største og mest mærkbare effekter på finansmarkederne kommer derfor typisk, før de faktiske effekter kan aflæses i nøgletal og regnskaber. Det efterlader os med spørgsmålet om, hvor meget af skattereformen, der allerede er indpriset i aktiekurserne.

Den halvlunkne reaktion i S&P 500-indekset og ikke mindst i Small Cap-aktier (Russel 2000) efter afstemningen i Senatet for en uges tid siden giver anledning til at tro, at alt er priset ind, og der derfor ikke er mere at komme efter. Det er, som det altid har været: Buy the rumour, sell the fact.

Skat

Det sjove er bare, at vi investorer ofte er lidt som guldfisk, så mønsteret tit gentager sig i takt med, at ny information kommer til markedet. Gevinsthjemtagningen efterlader plads til, at markederne kan stige igen, og med den store skepsis, der pt. hersker i forhold til, om det virkelig skal lykkes Trump at få et af sine valgløfter igennem, så tror jeg, at der er rigelig med plads til, at vi ser en positiv reaktion, både op til og når selve aftalen er underskrevet. Siden starten af december har amerikanske small cap­aktier smidt ca. tre procentpoint af årets afkast, så mon ikke markedet som minimum kan genvinde dette? Men dagen derpå følger sell the fact formentlig.

I Danske Bank har vi en overvægt af amerikanske aktier. Ikke på grund af udsigten til skattereform, men fordi opsvinget kører på skinner. Skattereformen er i vores øjne et ekstra krydderi, som især vil gavne Small Cap-virksomheder, der genererer størstedelen af deres indtjening i USA og samtidig betaler de højeste skatter. Large Cap vil også nyde godt af en skatte­nedsættelse, men har i udgangspunktet en lavere effektiv skattesats end Small Cap, hvorfor de positive effekter vil være mindre.

Til gengæld forventer vi, at nedsættelsen af skatten på overskud genereret i udlandet vil få positive effekter for Large Cap. Amerikanske selskaber har 2.500 mia. overskudsdollar uden for USA, hvilket i øvrigt stort set svarer til det beløb, den amerikanske centralbank siden finanskrisen har brugt på opkøb af statsobligationer for at stimulere økonomien. De ca. 900 mia. dollars er i kontanter, og omkring to tredjedele af dem ejes af teknologiselskaberne. En one-off sænkning af skatten på disse penge i 2018 til 10-15 pct. bør alt andet lige få selskaberne til at trække pengene hjem. Anvendes blot 250 mia. af disse til aktie­tilbagekøb, så vurderes det af flere analytikere, at S&P 500-­indtjeningen pr. aktie vil blive løftet med ca. et procentpoint i 2018.

USA SENATE TAX REFORM

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen