Berlingske Business

Spilindustrien kan blive den nye vækstmotor – hvis vi står sammen

05BILPLUS-Astralis-haaber-p.jpg
Det danske e-sportshold Astralis fejrer endnu en sejr på den internationale scene. Foto: Kevin C. Cox/AFP/Scanpix Ritzau

Synspunkt. Den danske spilindustri har potentiale til at gøre Danmark verdensførende inden for digital spiludvikling og e-sport. Men hvis de høje ambitioner skal indfries, er det nødvendigt, at politikere, organisationer og virksomheder står sammen om projektet.

Sidste uge vandt e-sport-firmaet RFRSH Entertainment »Årets initiativpris« ved Københavns Kongres- & Event Award 2018, for den stort anlagte esport-event »BLAST Pro Series«. Et event, hvor verdens bedste Counter-Strike-hold dystede mod hinanden for øjnene af 12.000 begejstrede tilskuere i Royal Arena, mens millioner af mennesker sad klinet til TV-skærmen i de 78 lande, hvor eventet blev TV-transmitteret. På danske DR3 blev der sat flere seerrekorder.

Succesfulde events som BLAST Pro Series rummer et langt større potentiale end blot at fungere som god underholdning for inkarnerede Counter-Strike-fans. Det er et oplagt og unikt udstillingsvindue for København, en mulighed for at vise de mange millioner esport-fans i hele verden, hvad Greater Copenhagen har at byde på.

Den mulighed har Copenhagen Capacity, Interactive Denmark og RFRSH Entertainment allerede grebet.

Danske IT-virksomheder har de seneste år råbt og skreget på kvalificeret arbejdskraft, alt imens man i branchen indbyrdes har kæmpet indædt om de dygtige medarbejdere, der var at få.

Copenhagen Capacity indgik derfor et samarbejde med RFRSH Entertainment, der står bag BLAST Pro Series, og en lang række succesfulde spilvirksomheder i Greater Copenhagen; herunder bl.a. SYBO, der står bag det populære »Subway Surfers« og fremadstormende Unity Technologies, der har haft gigantisk succes med sin teknologiske platform for spiludvikling.

Team North

Eventen i Royal Arena blev brugt som anledning til international eksponering af metropolen Greater Copenhagen og de mange jobmuligheder, der er inden for eksempelvis programmering, kodning og spiludvikling.

I stedet for at kæmpe indbyrdes om de forhåndenværende talenter, samlede man kræfterne i branchen i en målrettet digital kampagne, der har positioneret Greater Copenhagen som førende spil-hub, eksponeret danske spilvirksomheder på det globale marked og ikke mindst tiltrukket specialiserede internationale talenter til Greater Copenhagen, til gavn for både virksomhederne, væksten og velfærden.

Efterfølgende har erhvervsminister Brian Mikkelsen været ude med rosende ord til dette nye samarbejde på tværs af branchen og nedsat et vækstteam, der netop ser på spilindustriens potentialer. Ministeren har endvidere foreslået en række nye – og yderst tiltrængte – initiativer, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at kunne ansætte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Netop her rammer vi ind i en af de helt store barrierer for væksten i branchen. Mange af de danske spilvirksomheder har enorme udfordringer med at skaffe kvalificerede medarbejdere inden for de givne rammer. Virksomhederne vil gerne hyre, og medarbejderne vil som regel gerne komme hertil – det er simpelthen bare for bureaukratisk og omkostningstung en manøvre.

Hvis vi for alvor skal gøre Greater Copenhagen og dermed Danmark til verdensførende inden for spiludvikling og e-sport, er det NU der skal handles. Virksomheder placerer sig i stigende grad dér hvor talenterne er, og nye beregninger viser, at Danmark kommer til at mangle omkring 10.000 IT-udviklere, programmører og lignende fagfolk i år 2025.

16BUSPLUS-Astralis-haaber-p.jpg

Copenhagen Capacity har allerede vist vejen sammen med spilbranchen og gaming-industrien – nu er der behov for øget politisk fokus og opbakning til de ambitiøse initiativer, der er i støbeskeen. Netop fordi potentialet er så stort, kunne man eksempelvis overveje, om der burde afsættes midler på finansloven, øremærket til at styrke dette boomende vækstmarked.

RFRSH Entertainment gentager succesen med BLAST Pro i november 2018. Billetsalget begyndte mandag og alt tegner til et endnu større event med endnu bedre eksponering af Greater Copenhagen over for en enormt attraktiv målgruppe.

Hos spiludviklerne og i gaming-miljøet er der allerede bred opbakning til, at vi i fællesskab udnytter store events som disse til at indfri det kæmpe potentiale, der ligger i at gøre Greater Copenhagen verdensførende i spilindustrien. Vi har momentum lige nu – og hvis vi står sammen, har vi gode muligheder for at sætte os tungt på den internationale IT-talentmasse, inden andre metropoler gør det.

Men hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, og vi skal gøre spilindustrien til en vækstmotor, har vi brug for, at de politiske beslutningstagere aktivt går i dialog med os om de mange vækstmuligheder, som e-sport og spilindustrien rummer.

Counter Strike-spilleren Marku

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen