Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Snydekulturen: God etik og høj moral betaler sig

debat
Som ansatte lægger vi vægt på en høj grad af etik på vores arbejdsplads, og som borgere forventer vi en offentlig sektor båret af integritet og troværdighed – en konse-kvent kamp mod korruption og bestikkelse betaler sig for virksomheder og samfund.

Kronik. Som ansatte lægger vi vægt på en høj grad af etik på vores arbejdsplads, og som borgere forventer vi en offentlig sektor båret af integritet og troværdighed – en konse-kvent kamp mod korruption og bestikkelse betaler sig for virksomheder og samfund.

I Rumænien fremsatte regeringspartiet tidligere på året et lovforslag om en bagatelgrænse for korruption og bestikkelse på ca. 300.000 kr. I Danmark behandler domstolene i øjeblikket sager om IT-firmaet Ateas gavmildhed over for en række offentligt ansatte med beløbsgrænser på IT-udstyr ned til få tusinde kroner.

De to eksempler illustrerer med al tydelighed, hvorfor Danmark år efter år ligger i top på en flot førsteplads som det mindst korrupte land i verden, når Transparency International opgør korruptions­tilstanden i verden. Og hvorfor Rumænien ligger som nummer 57.

I Danmark bliver der slået hårdt ned på forhold, der kan opfattes som forsøg på bestikkelse af offentligt ansatte. Det ligger ganske enkelt ikke i vores kultur, at man kan købe sig til personlige eller forretningsmæssige og konkurrencemæssige fordele ved at benytte lidt »smørelse«.

Den aktuelle Atea-sag behandles i øjeblikket i retssystemet, og de foreløbige domme understreger en absolut nultolerance over for ethvert tilløb til urent trav.

24BUSCHINA-ECONOMY-MANUFACT.jpg

Opgørelsen fra Transparency International er et skulderklap til den måde, den offentlige forvaltning og den private sektor fungerer på i Danmark. Selv om vi ind imellem ser sager, der trækker overskrifter i medierne og giver anledning til mistanke om uredelighed, er det heldigvis undtagelsen, der bekræfter reglen: Danmark er et retssamfund med en både veldreven og regelret offentlig administration og virksomheder, der lever op til lovgivningen.

Nationalt set er det vigtigt, at det danske embedsværk har en høj troværdighed og integritet, og at kvaliteten af arbejdet i den offentlige forvaltning er høj.

Derfor er det afgørende, at man hele tiden vurderer, om de eksisterende regler er gode nok og forklaret tilstrækkeligt, så ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad de må eller ikke må.

I Djøf er vi glade for, at regeringen i øjeblikket er ved at opdatere vejledningen fra 2007 for god adfærd i det offentlige. For der må ikke være et sekunds tvivl om retningslinjerne for offentligt ansattes håndtering af gaver fra private firmaer.

Men det vil også være relevant at række hånden ud til den private sektor for at skabe en fælles forståelse af det gode samarbejde – uden behovet for gaver.For en ting er at modtage en gave. Men der er også en giver, og motivet for at give gaver er ikke nødvendigvis en forventning om en modydelse i form af opgaver og kontrakter. Det afspejler i lige så høj grad, at der er store kulturforskelle mellem den offentlige og private sektor. I den private sektor er det mange steder god tone at give en erkendtlighed, en god middag eller lignende som tak for et godt samarbejde. Det er vigtigt, at der både i den offentlige og private sektor er rene linjer og fuld åbenhed om vilkårene for et godt samarbejde.

Et studie fra Transparency International om korruption i den private sektor fra 2012 anslår, at omkostningerne for samfundet ved korruption er mere end fem pct. af det globale BNP. Og at korruption øger virksomhedernes omkostninger til at drive forretning med ti procent i gennemsnit.

Med øget digitalisering af samfundet, internationalisering af økonomien og stærkt forøget cyberkriminalitet skal der være vilje og ressourcer til at opdage og bekæmpe forsøg på svindel, skatteunddragelse og hvidvask af sorte penge.

Den aktuelle debat om fornyelse af den offentlige sektor og kampen mod overflødigt bureaukrati må ikke forveksles med forringelse af en helt nødvendig kontrol og lovgivning, hvor det giver mening til gavn for samfundet og alle andre end svindlerne.

I bestræbelserne på at modernisere og effektivisere den offentlige forvaltning er det afgørende, at man ikke får smidt barnet ud med badevandet, som det eksempelvis er sket i Skat.

robotter
For abonnenter LÆS MERE : Topchefer: Robotter skaber flere danske job

En høj etik og forretningsmoral spiller ikke kun en stor økonomisk rolle. Det har også en afgørende betydning for virksom­heders evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

I en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af Djøf fra 2016 svarer 91 procent således, at de i høj eller nogen grad lægger vægt på, at virksomheder, de søger job i, opretholder en høj forretningsetik. Og 76 procent lægger vægt på, at virksomheden har et positivt eller prestigefyldt omdømme.

Til sammenligning har muligheden for en god balance mellem arbejde og fritid prioritet hos 78 procent, og 63 procent har fokus på, at jobbet er et godt springbræt for den videre karriere.

Der er altså ingen tvivl om, at både den offentlige og private sektor har en fælles og åbenlys interesse i at bekæmpe korruption og forsøg på bestikkelse, uanset hvor man møder det – og uanset om det er i en national eller global kontekst, det foregår.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

LA: Vi lever med anklager om kovendinger Det danske havvand er d

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen