Berlingske Business

Smedegaard Classic

jens
Overskrift
»Man må sige, at Maersk Line ligger rigtig godt til i branchen, når man kan lægge et overskud frem for halvåret på 2,5 mia. kr. på et tidspunkt, hvor fragtmarkederne næsten aldrig har været dårligere,« skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen. Foto:
 

Selvtilliden osede ud af Esplanade-folkene i går, da anstrengelserne af halvåret for A.P. Møller - Mærsk blev lagt frem i regnskabet. Og topchefen Nils Smedegaard Andersen har da også noget at have det i. Mærsk både eksekverer og leverer, og børsmarkedet kvitterer. B- og A-aktien steg hhv. 9,7 og 8,6 procent og gjorde Mærsk-aktionærerne 16 mia. kr. rigere.

Nu skal det med, at Mærsk-aktien har ligget underdrejet på det seneste. Usikkerheden har været stor, og frygten for blodrøde tal i Maersk Line har været til stede. Benhård styring af omkostningerne, nøje overvåget af topchefen selv, Smedegaard Andersen, men eksekveret af chefen i Maersk Line, Søren Skou, har resulteret i en egentlig turn-around, og derfor naturligt nok, at der blev fokuseret på den overraskende vending i containerforretningen.

Man må sige, at Maersk Line ligger rigtig godt til i branchen, når man kan lægge et overskud frem for halvåret på 2,5 mia. kr. på et tidspunkt, hvor fragtmarkederne næsten aldrig har været dårligere. Hvad kan det så ikke blive til, når verdensøkonomien igen kommer op i fart, og stemningen skifter fra overkapacitet til mangel på kapacitet på containermarkedet.

Nu er alt så absolut ikke lyseblåt i Mærsk-regnkabet. Samlet set falder omsætningen for hele koncernen med ti mia. kr., og dermed er det svært at få øje på det spirende opsving i økonomien, der tales så meget om. Forbedringen hos Mærsk skyldes således ikke vækst, men effektiviseringer og besparelser. »En selvskabt succes,« som det lød fra Smedegaard. Det hører dog også med, at prisfaldet på bunkers (olie til skibene) har været markant i første halvår.

Men ingen tvivl om, at den særlige Smedegaard-signatur, stram styring og fortsatte besparelser, aftegnes i regnskabet. Det store spørgsmål bliver så – når konjunkturerne vender – om Mærsk igen er klar til at skrue op for aktiviteten i et fremgangsrigt marked.

Og et andet stort spørgsmål, som der ikke blev fokuseret på i går, er de lidt nedslående signaler fra olieforretningen i Maersk Oil. Selv siger Maersk, at det nu vender, og at produktionen nu stiger, og at de er fortrøstningsfulde med hensyn til at nå den overordnede målsætning om produktion af 400.000 tønder olie om dagen i 2020. Det kræver markante investeringer og få svinkeærinder, hvis det skal nåes.

Den mest oversete nyhed i halvårsregnskabet kan vise sig at være disse afsnit på side seks:

»Fra januar 2014 vil Gruppen etablere en kerneforretning benævnt »Services & Other Shipping«, der omfatter Maersk Supply Service, Maersk Tankers, SVITZER og Damco med en målsætning på USD 0,5 mia. NOPAT (bundlinjeoverskud, red.) i 2016. På linje med Gruppens øvrige fire kerneforretninger vil Services & Other Shipping få egen CEO med reference til Gruppens administrerende direktør.«

Hovsa, her blev der lige knyttet en ny kerneforretning op på konglomeratet. Det er ikke en beslutning, der pludselig er kommet til Maersk-ledelsen over natten, det er en langsigtet, strategisk beslutning. Planen er at sælge de store olietankere (VLCC-skibe) fra og så koncentrere kræfterne om det øvrige. Et potentielt frasalg med et historiens vingesus, og frasalg af et forretningsområde, som stod den gamle reder, Mærsk Mc-Kinney Møller, nært.

Interessant bliver det, hvem der overtager det øverste ansvar for denne nye kerneforretning. Om det bliver den nuværende chef for Maersk Tankers, Hanne B. Sørensen, eller om den nu 35-årige Robert Uggla, søn af familiens overhoved, Ane Uggla, rykker videre op i hierarkiet. Han er i dag direktør for datterselskabet Svitzer. Rykkes Robert Uggla op, må det være et signal om, at Robert Uggla på sigt kan være et emne som topchef i A.P. Møller - Mærsk. Set udefra er det dog tvivlsomt, om han er kandidat til topposten i det femte forretningsben. I så fald må man formode, at det var blevet meddelt i går.

Euforien omkring halvårsregnskabet kan gøre det svært at leve op til forventningerne i de næste kvartaler. Det bliver også en styrings­opgave.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen