Berlingske Business

Selvfølgelig skal tidligere politikere da kunne arbejde som lobbyister

11BUSlobby-113154-839.jpg
Det kan være svært for politikere at få job inden for deres tidligere fag, når de stopper i politik. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Kritik af forhenværende politikeres arbejde med interessevaretagelse bygger på myter.

Berlingske bragte søndag 22. april en artikel om tidligere politikeres nuværende arbejde som public affairs-konsulenter eller som ansatte i organisationer, der varetager bestemte interesser.

Artiklen hviler på den præmis, at det er problematisk, at politikere arbejder med interessevaretagelse. Og det er særligt problematisk, når de gør det for bureauer, hvor det ikke er tydeligt, hvem de varetager interesser for.

Hvorfor det er problematisk, bliver aldrig helt tydeligt. Den rygende pistol i form af eksempler på, at tidligere politikere har misbrugt deres indsigt fra tiden i politik, mangler helt.

Til gengæld behandler artiklen ikke den demokratiske udfordring, at det er særdeles svært for tidligere politikere at få beskæf­tigelse. Særligt hvis de ikke må beskæftige sig med det, som de rent faktisk ved noget om, nemlig politik.

Artiklen har to påstande: At de bureauer, der arbejder med politisk interessevaretagelse, udgør et demokratisk problem. Og at det er problematisk, at politikere efter deres politiske karriere beskæftiger sig med politik.

For at dokumentere påstanden om, at det er et problem, at tidligere politikere arbejder med interessevaretagelse, henviser artiklen til en undersøgelse lavet af professor Mark Blach-Ørsten fra Roskilde Universitet.

Desværre glemmer artiklens forfattere at medtage undersøgelsens konklusion, nemlig at antallet af politikere, der forlader politik for at arbejde med lobbyisme, er relativt lavt i Danmark. Det vil altså sige, at den akademiske forskning på området har svært ved at se et problem.

Sandheden er snarere, at det kan være svært for en politiker at finde beskæftigelse inden for sit fag efter en politisk karriere. Hvis man har været væk fra sit oprindelige fag i en længere periode, er man ofte ikke længere kvalificeret, hvad enten det er som advokat, politimand eller rørsmed. Hvad er politikerne så kvalificeret til? Politik, naturligvis. Derfor er det naturligt, at en del af de tidligere politikere ender med at arbejde med politisk interessevaretagelse.

Man kan spørge, om deres viden fra politik kan misbruges efterfølgende. Men hvis de misbruger fortrolig viden, gør de sig skyldige i noget kriminelt. Det har jeg ikke hørt eksempler på.

Man kan hævde, at tidligere politikere har bedre adgang til nuværende politikere. Men adgang gør det langtfra alene i politik. Hvis ikke argumenterne er i orden, gør adgang ingen forskel. Den underliggende præmis om, at politikere let ændrer holdning, fordi de møder nogen, de kender, holder ikke i virkelighedens verden.

Den anden påstand er, at kommunika­tionsbureauernes interessevaretagelse er problematisk, fordi der mangler indsigt i, hvem de arbejder for. Det er professor Anne Skorkjær Binderkrantz, der savner denne åbenhed hos bureauerne. Mark Blach-­Ørsten har også tidligere efterlyst indsigt i kundelister. Denne påstand beror på den antagelse, at bureauerne tager møderne med politikerne på vegne af kunderne.

Jeg skal på branchens vegne beklage, at vi ikke har været gode nok til at oplyse om, hvordan vi reelt arbejder. Sandheden er, at det er sjældent, at vi tager et møde med en politisk beslutningstager på vegne af en kunde.

I de fleste tilfælde består vores arbejde i at klæde kunden på til selv at kunne tage mødet med politikeren.

Andre gange går vi med kunden på Christiansborg. I langt de fleste tilfælde er det således kunden, der udfører lobbyismen, mens vi har en rådgivende funktion. Hvis det endelig sker, at vi tager møder på vegne af en kunde, er det altid klokkeklart for politikeren, hvem man repræsenterer.

Når vi ikke lægger vores kundelister frem i offentligheden, skyldes det, at vi rådgiver kunderne på et område, som er følsomt for deres forretning.

Derfor ønsker kunderne ikke offentlighed. Som bureau ville jeg gerne være 100 procent transparent, men jeg må – i lighed med advokater, revisorer og andre rådgivere – ­respektere mine kunders ønsker. Når kunderne er med på det, går vi gerne offentligt. Advice har således været helt åben om, at vi arbejdede for Airbus i den danske kampfly-konkurrence.

Anne Skorkjær Binderkrantz argumenterer for, at det var bedre i gamle dage, hvor det alene var organisationerne, der stod for interessevaretagelsen.

Det er noget af en påstand. I gamle dage sad embedsmænd, politikere og udvalgte privilegerede organisationer rundt om et bord i et lukket rum og lavede lovforslagene. Når de så ramte Folketinget, var de klappet af politisk. Det var primært arbejdsmarkedets parter og landbruget, der var inviteret med.

Folketinget var således uden den store indflydelse, som parlamentet har i dag. Der var som udgangspunkt ikke plads til NGOere, eksperter fra universiteterne, enkelte virksomheder, borgergrupper, medier eller individer, som i dag har helt andre muligheder for at gøre deres stemme gældende i den demokratiske debat. Er det at foretrække?

Lad os endelig få mere åbenhed, så længe at det ikke er i form af kontrol for kontrollens skyld. Jeg vil hjertens gerne bidrage til, at forskerne får større indsigt i moderne interessevaretagelse.

Anne Skorkjær Binderkrantz og Mark Blach-Ørsten skal være velkomne til at følge vores arbejde i en dag eller i en uge.

Jeg håber, de tager imod invitationen. For debatten fortjener at blive baseret på indsigt og ikke på myter. Og det kræver, at forskerne udtaler sig baseret på indsigt og ikke på myter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen