Berlingske Business

Sass Larsen i hasarderet F1-kørsel

Jens Christian Hansen.
Jens Christian Hansen. Foto:

I dag ventes erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) at lægge det nye lovforslag om F1-lånene – flekslån – frem efter et superkort lovgivningsarbejde og en superkort høringsfrist.

Risikoen for lovsjusk er overhængende. I værste fald risikerer det at destabilisere et ellers velfungerende obligationsmarked. Men et marked som også samtidig er et uhyre fintfølende marked, hvor der ikke skal slås mange skæverter, før det kan få katastrofale konsekvenser.

Det er nu dobbelt så dyrt at bo til leje som at at bo i ejerlej

Ministeren kom for en måneds tid siden, i øvrigt ganske overraskende, med en lynplan om sikring af boligejere med F1-lån. Eller som ministeren lod forstå, alle boligejere kunne ånde lettet op, der var fundet et columbusæg. Konkret var planen at lægge låg over, hvor meget renten kunne stige på disse korte lån. I første omgang var tanken, at et-årige flekslån skulle kunne konverteres til 30-årige fastforrentede lån, hvis renten stiger med fem procentpoint. Siden blev det justeret, således at såfremt renten stiger med fem procentpoint, forlænges løbetiden med et år ad gangen.

Man skal i den grad holde tungen lige i munden for at følge med. Og frygten er, at det kan skabe usikkerhed ikke mindst blandt de institutionelle investorer i udlandet, som ligger inde med flere hundrede milliarder danske boligobligationer. Usikkerhed om hvad der er hvad, og hvordan det virker. Med usikkerhed følger krav om et større risikotillæg, og det vil alt andet lige gøre det dyrere for de danske boligkunder. Der er næppe noget columbusæg i den verden. Justering eet sted risikerer at skabe uoverskuelige konsekvenser andre steder.

I stedet for at sikre finansiel stabilitet i Danmark risikerer Sass Larsen med den nye lynflekslov at åbne døren ind til en periode med usikkerhed. En række kapitalforvaltere som Maj Invest og pensionskassen Pensam samt professor Jesper Rangvid har advaret om risikoen for lovsjusk ved denne lynbehandling.

Andre mener, at man ikke fra lovgivningsside pludselig kan ændre på de betingelser, som flekslåntagerne kontraktligt har indgået aftale om. Og andre igen, at flekslånene ikke skal lægges for had, men burde tiljubles.

Boliglån

Uden flekslån havde mange boligejere i dag siddet med lån til en forrentning på fem-seks procent, og det ville for alvor have trukket den danske økonomi i recession i en længere periode. Så hvorfor lovjabberiet? Der er ingen overhængende fare lige nu, og derfor er der ingen grund til hasarderet ministerkørsel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen