Berlingske Business
17:42

Risikostyring er en grundlæggende ledelsesopgave

28BUSRoskilde-Bank-115913.jpg
Ved udgangen af 2007 havde 17 personer lån i Roskilde Bank for tilsammen 12 milliarder kroner. De samme 17 personer havde samtidig lån i Amagerbanken for seks milliarder kroner. Arkivfoto: Brian Bergmann

Ved en hensigtsmæssig overordnet risikostyring lettes bankbestyrelsens arbejde, og risikoen for store tab ved kommende tilbageslag mindskes.

De hidtidige danske retsafgørelser omkring bankledelse under finanskrisen (Capinordic og Amagerbanken) giver ledelsen meget vide rammer for at udøve et forretningsmæssigt skøn i forbindelse med konkrete kreditbevillinger, når der vel at mærke er tale om bevillinger, hvori ledelsen ikke har haft en egeninteresse.

Flere har kommenteret domstolenes afgørelse. Dette er ikke hovedformålet med denne kommentar. Dels er jeg ikke jurist, dels har jeg i en periode frem til 2014 været repræsentant for staten i flere bankbestyrelser, herunder Amagerbanken, så mine evt. kommentarer til dommen(e) må afvente en afslutning af alle verserende sager.

I stedet for at kommentere på enkelte kreditbevillinger, som er det, retten har beskæftiget sig med, vil jeg fremhæve betydningen af den overordnede risikostyring.

20BUSPix1-Niels-Valentin-Ha.jpg

Denne må betragtes som en helt grundlæggende ledelsesopgave for en bankbestyrelse og bør sætte rammerne for ansvarlige forretningsmæssige skøn, finanskrise eller ej. Her giver den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager en usædvanlig mulighed for at belyse den risikostyring, der fandt sted i mange af de banker, som gik ned i perioden 2007-2011. Der synes i øvrigt ingen henvisning til Rangvid-rapporten i det omfattende domsmateriale,

Myndighederne lod i 2012 et udvalg under ledelse af professor Jesper Rangvid udarbejde en omfattende analyse af finanskrisens årsager. Rapporten, der er på 488 sider, giver bl.a. et billede af risikostyringen i de krakkede banker, hvilket kan være nyttigt at erindre ikke mindst for at søge fremtidige krak undgået.

I en meget interessant analyse afdækkes, hvor stor en andel af de samlede tab en persongruppe på 17 personer har påført ni af de 12 pengeinstitutter, som Finansiel Stabilitet har overtaget i forbindelse med finanskrisen. De ni pengeinstitutter er dem, der var i Finansiel Stabilitet, da rapporten blev udarbejdet. I alt var der ved finanskrisens udbrud ved udgangen af 2007 i de ni banker udlånt 21 mia. kr. til disse 17 personer med tilknyttede selskaber.

Amagerbanken Finanstilsynet bryder tavshedspligt i sagen om Rosk

I gennemsnit over en mia. kr. pr. person. Bankerne havde derfor koncentreret 14 pct. af deres samlede udlån på disse 17 personer. Personerne er ikke angivet med navne, men det anføres, at der fortrinsvis er tale om personer inden for ejendoms-og developerområdet. Tabs-/nedskrivningsprocenten på disse udlån viste sig efterfølgende at blive 74 pct. (tabel 11.5 i rapporten).

Rapporten viser, at Roskilde Bank ved udgangen af 2007 til disse 17 personer havde udlånt 12.003 mio. kr., hvoraf 9.810 mio. kr måtte nedskrives i perioden 2008-2011. Amagerbanken havde til de samme 17 personer udlånt 6.029 mio. kr., hvoraf 3.506 mio. kr. måtte nedskrives. Nedskrivningerne på disse 17 kunder modsvarede næsten hele Amagerbankens basiskapital ultimo 2007, der iflg. Tabel 11.6 i rapporten udgjorde 3.578 mio. kr. Tabene på disse 17 kunder kan sammenholdes med, at såvel Roskilde Bank som Amagerbanken havde næsten 100.000 kunder.

Tabel 11.3 (side 256) i rapporten giver tal for Amagerbankens vækst i perioden 2003-2010. Heraf fremgår bl.a. en udlånsudvikling fra 7,1 mia. kr. i 2003 til 25,7 mia. kr. i 2008. Ejendomskoncentrationen af disse udlån voksede fra 16 pct. til 40 pct. Udviklingen var tilsvarende for Roskilde Bank.

Amagerbanken Finanstilsynet bryder tavshedspligt i sagen om Rosk

Der var således tale om en markant vækst i risikoeksponeringen over for ejendomsmarkedet. Væksten i de samlede udlån var langt over væksten i indlån, hvorfor bankernes finansiering i stigende grad måtte hentes fra andre banker, herunder i udlandet. Dette var tilfældet også for mange andre pengeinstitutter i denne periode.

Formentlig i erkendelse af, at risikostyringen i mange pengeinstitutter ikke har haft tilstrækkelig opmærksomhed i bestyrelsen, har Finanstilsynet efter finanskrisen udarbejdet den såkaldte tilsynsdiamant, der angiver overordnede maksimumsrammer for væksten i udlån (under 20 pct) og for koncentrationen heraf f.eks. på ejendomme (under 25 pct.), ligesom summen af store engagementer bør holdes under 125 pct. af kapitalgrundlaget. Det er niveauer, som de fleste banker overtaget af Finansiel Stabilitet langt fra opfyldte i årene op til bankernes sammenbrud. Nyttigt at Finanstilsynet efter krisen har været mere konkret i sine vejledninger og sit tilsyn omkring bankernes risikostyring.

Dette ændrer ikke ved, at det er bestyrelsen, som sammen med direktionen har ansvaret for at drive banken, herunder bevilge kreditter og fastlægge tabsnedskrivninger samt en forretningsmodel og en risikopolitik for banken.

Disse helt centrale opgaver kan, efter min opfattelse, hverken delegeres til Finanstilsynet eller revisionen. At tilsynet har været på besøg og måske kun haft få bemærkninger fritager ikke bestyrelsen for ansvar og selvstændig stillingtagen. Ved en hensigtsmæssig overordnet risikostyring som en væsentlig ramme for kreditbevillingerne lettes bestyrelsens arbejde, og risikoen for store tab ved kommende tilbageslag mindskes. Tilsvarende må det vurderes som meget positivt, at kapitalkravene efter finanskrisen er skærpede såvel herhjemme som internationalt.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen