Berlingske Business

Psykologisk tryghed: Modgiften til livsfarlig ledelse

05BUSopinion-farligledelse-.jpg
Vil du helst behandles på en hospitalsafdeling, hvor der bliver indrapporteret mange fejl, eller på en afdeling, hvor der bliver indrapporteret få fejl? Svaret på det spørgsmål er ikke så ligetil, som du måske tror. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix

Ledelse. Hvad er den vigtigste ledelseskompetence? Skabe en vision? Sætte retning? Være autentisk? Kommunikere godt? Involvere og vise tillid?

I gamle dage handlede ledelse mest om lydighed: Kunsten at kunne få folk til at gøre, hvad de fik besked på. Siden overtog begrebet motivation hovedrollen. I stedet for lydighed skulle medarbejderne gøres entusiastiske og engagerede i deres arbejde.

Det var med andre ord ikke nok, at de gjorde, hvad de fik besked på: De skulle også have lyst til det og vise det. Men når opgaverne er komplekse, er det vigtigste, vi har, vores evne til at samarbejde og den psykologiske tryghed til at tale om de faglige dilemmaer, der skal løses på tværs.

Mere end noget andet er det netop dét, der karakteriserer exceptionelt gode arbejdspladser.

Det er noget, de fleste danske ledere ikke tænker over, men tager for givet.

Det er den faktor, der betyder mest for, at vi har lyst til at blive på vores arbejdsplads og for vores oplevelse af, at vi har mulighed for at levere en arbejdsindsats, vi kan være stolte over.

Den koster ingen penge, men udspringer af noget helt grundlæggende menneskeligt langt væk fra de vildfarelser om motivation og målstyring, de fleste ledere bliver bildt ind giver produktivitet.

repo1

Traditionelt er ledelse forbundet med styring og dermed også baseret på tanken om, at ledelsen ved bedst og derfor skal styre de ansatte og motivere dem.

Den idé fungerer lige præcis så længe, at præmissen holder: At ledelsen vitterligt er dem, der ved bedst. Men denne tænkning falder til jorden, når medarbejderne er erfarne og professionelle, og når hverdagen præges af komplekse og omskiftelige krav til opgaveløsningen.

Problemet er at skabe den erkendelse hos ledere, der i bedste mening forsøger at motivere, anerkende, styre og måle sig til bedre performance.

For medarbejderne er det pinagtigt tydeligt, når det ikke virker, mens ledelsen ofte er de sidste til at opdage, når performancekulturen underminerer performance, kvalitet og organisatorisk dømmekraft.

Men hvordan kan du så genkende god ledelse? Lad os se på Harvards hospitalstest. Testen er blevet en fast del af et MBA-program, som topledere møder hos professor Amy Edmondson på Harvard University.

Forestil dig, at du er syg og skal indlægges, men du kan selv vælge mellem otte forskellige hospitalsafdelinger.

Her er livsfarlig ledelse ikke abstrakt, men har direkte indflydelse på din egen mulighed for at komme rask ud af behandlings­forløbet.

vibeke

Du får oplyst den rapporterede fejlrate fra hver afdeling, og den spænder fra knap 24 til godt to fejl pr. tusinde patientdage. Hvor vil du så helst indlægges? På afdelingen med færrest fejl, afdelingen med et gennemsnitligt antal fejl, eller afdelingen, hvor der er flest fejl?

Et korrekt svar kan redde dit liv. Samtidig afslører det din evne til at gennemskue faldgruberne i performance management.

Umiddelbart skulle man tro, at færre fejl må være bedre end flere fejl? Men du svarede rigtigt, hvis du valgte hospitalet med flest rapporterede fejl.

Her er sikkerheden størst – og omvendt var den dårligst på hospitalsafdelingen med færrest rapporterede fejl.

Hvorfor? Fordi vi intet aner om antallet af fejl. Intet.

Det eneste, vi ved noget om, er rapporteringstilbøjeligheden.

Afdelingen med flest rapporterede fejl er dermed en afdeling, hvor man taler om de fejl, der opstår – og gør noget ved dem. Forskellen på afdelingerne lå i ledelses­kulturen, og det er den faktor, der forklarer mere om gode resultater end nogen anden: Nemlig graden af psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed er troen på, at man ikke bliver ydmyget eller straffet, hvis man taler om egne eller andres fejl, sin tvivl, stiller spørgsmål, drøfter professionel uenighed eller kommer med nye ideer.

Og det var præcis den, der manglede på hospitalet med de tilsyneladende pæne tal – den psykologiske tryghed til at foretage ærlige og troværdige rapporteringer.

22BUSAllan-Soegaard-Larsen-.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen