Berlingske Business

Privatøkonomisk rod

Clausen
Samtidig med afskedigelsen af 2.000 ansatte, købte Nordea en lejlighed til 22 mio. svenske kroner til den danske direktør Christian Clausen. Han har siden kaldt købet en dårlig beslutning, omend det kun var en dårlig beslutning, fordi banken ikke havde forudset den massive kritik. Foto:

Det ligger nu fast, at danske bankdirektører er blandt Nordens højst lønnede. Ifølge EU tjener 30 danske bankchefer i snit 11 mio. kr. om året, mens der til sammenligning kun var 15 i Sverige og 19 i Norge i samme lønklasse.

Det har ellers været en stående sandhed, at cheflønninger i Danmark ikke er konkurrencedygtige med de lande, vi sammenligner os. Men lad det nu ligge. Lønniveauet i sig selv er ikke et problem. Det er langt vanskeligere at forklare lønpakken, når den inkluderer traditionelle privatøkonomiske forhold.

Tag blot balladen om Nordea-direktør Christian Clausens luksuslejlighed i Stockholm. Samtidig med afskedigelsen af 2.000 ansatte, købte banken en lejlighed til 22 mio. svenske kroner til den danske direktør. Clausen har kaldt købet en dårlig beslutning, omend det kun var en dårlig beslutning, fordi banken ikke havde forudset den massive kritik.

Nordea behøver ellers ikke at gå langt tilbage i historien, for at finde en lignende kontroversiel boligsag. I begyndelse af 00’erne købte banken en palæejendom til daværende topchef Thorleif Krarup, som efter planen skulle leje den på fordelagtige vilkår.

I midten af 00’erne måtte direktør Svend Emil Nielsen forlade topposten i Lærerstandens Brandforsikring efter en skandale med beskyldninger om, at han havde brugt selskabets penge på renovering af egen bolig, tilgodeset sønner og familiemedlemmer med opgaver og lejeboliger.

Seneste er det kommet frem, at Østjysk Bank i 2003 købte en bolig til den nu fyrede direktør Jens Vendelbo. Handlen blev holdt skjult i regnskaberne med bestyrelsens velsignelse.

Det er vanskeligt at klandre en direktør for at sælge sig selv så dyrt som muligt. Det er op til bestyrelsen at trække en streg i sandet, men det er vanskeligt at forstå, at en direktør og bestyrelse vil sætte sit eget og virksomhedens renomé over styr med en uigennemsigtig sammenblanding af private forhold.

Læren må være, at bestyrelser i danske virksomheder giver direktøren løn som fortjent, men kom dog det privatøkonomiske rod til livs. Det giver et dårligt indtryk og mudrer billedet af, hvad der er et ret og rimeligt lønniveau.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen