Berlingske Business

Platformsøkonomi giver jackpot til Skat

01BUSOPINION-141916-697.jpg
Rengøringstjenesten Happy Helper er gået ind på et marked, der hidtil mest har været sort. Foto: PR

Kronik. Digitale platformstjenester som Handyhand og Happy Helper, der formidler henholdsvis praktiske opgaver i hjemmet og privat rengøring, bidrager til at gøre sort arbejde hvidt.

Det er en stor misforståelse, når de danske platformstjenester forbindes med manglende skattebetaling og negativ Uber-arv.

Alene fremkomsten af digitale platformstjenester inden for privat rengøring, der formidler kontakt mellem kunder og rengøringshjælpere, er med til at udløse jackpot til Skat – og sikrer samtidig trygge rammer for brugerne.

Platformene er med til at disrupte et meget ureguleret rengøringsmarked i modsætning til kørselstjenesten Uber, der forsøgte at disrupte et meget reguleret dansk taximarked.

Det sorte rengøringsmarked eksisterer blandt andet som små sedler på supermarkedets opslagstavler og er ifølge en under­søgelse fra Rockwool Fonden på omkring 2,4 milliarder kroner. Men det er ved at blive renskuret med fremkomsten af nye plat­forme, hvor rengøringsservice bliver digitaliseret og reguleret.

20BUSgoogle-123236-429.jpg

Langt de fleste af kunderne på de nye platforme udnytter servicefradraget på 25 procent. Dermed bliver sort til hvid ren­gøring.

En ny undersøgelse fra markedsanalyseinstituttet Userneeds viser tilmed, at 93 procent af danskerne faktisk foretrækker hvid rengøring, men at det kan være svært at finde. Det problem er de nye digitale tjenester med til at løse, og markedet for privat rengøring vokser eksplosivt.

Skattespørgsmålet for platforms­økonomien er dog endnu ikke helt løst, da Skat stadig arbejder på en teknisk løsning, der betyder, at al omsætning via de digitale tjenester automatisk indberettes til Skat. Det bør ske både for virksomheder og for privatpersoner.

13BUSPix-Tech-advokater-154.jpg

Økonomien spiller naturligvis en vigtig rolle for udbredelsen af de digitale plat­forme.

Hos Handyhand kan du indhente det billigste tilbud på opsætning af gardin­stænger, havearbejde eller flytning af sofa. Og hos Happy Helper kan du købe rengøring fra 138 kroner i timen. Fratrukket service­fradraget konkurrerer den pris med gennemsnitsprisen for sort rengøring.

Portalerne med brugervenlige teknologiske løsninger giver også muligheder for fleksibilitet, gennemsigtighed og ikke mindst tryghed for både kunder og udbydere af service, der ikke tidligere har eksisteret.

Kunder og udbydere af service giver en vurdering af hinanden, og begge parter er afhængige af, at de opfører sig ordentligt. Kunderne kan med få timers varsel ringe efter rengøring eller anden praktisk hjælp i hjemmet. Udbyderne får samtidig mulighed for et fleksibelt arbejdsliv, hvor de selv bestemmer, hvornår og hvor meget de vil arbejde.

simon

I fremtiden vil vi også opleve, hvordan de forskellige hjemmeservices knyttes sammen, så folk for eksempel kan modtage pakker og indkøbsvarer på samme tidspunkt, som de får gjort rent eller ordnet en skabslåge.

Platformsøkonomien er ikke en digital døgnflue. Ifølge en kortlægning fra Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet af seks større danske platformstjenester er antallet af udbydere af service steget fra 105 personer i 2015 til 25.000 personer i 2017.

I udlandet er der endnu mere fart på udviklingen. Udenlandske undersøgelser viser, at alene markedet for tjenester knyttet til hjemmet i de kommende år vil opleve en årlig vækst på 47 procent. Og World Economic Forum har arbejdsplatforme med som den femte mest betydningsfulde faktor i forhold til fremtidens arbejdsmarked.

I Danmark er den fælles udfordring at finde en model for den digitale platformsøkonomi, som politikere og fagforeninger kan støtte.

forsikring

De digitale arbejdsplatforme er ikke arbejdsgivere. Udbyderne af tjenester er selvstændige på deltid, der kan komme og gå, som de har lyst til. Derfor dur den klassiske danske model ikke. Den blev udviklet, lang tid før der kom strøm på de digitale platforme – og alt hvad det har medført af nye muligheder, relationer og forhold på arbejdsmarkedet.

Platformsøkonomien kan blive god for alle, hvis vi i fællesskab opnår enighed om at skabe en ordentlig dansk version. Vi er godt på vej.

På de fleste digitale rengøringstjenester er der for eksempel indført forsikringsordninger, der forsikrer rengøringshjælperne under arbejdet. Og det er kun et spørgsmål om tid, før Skat får styr på den automatiske opkrævning af skat.

Så er der spørgsmålet om lønninger. I Danmark er der eksempler på folk, der arbejder for helt ned til 60-70 kroner i timen for ufaglært arbejde, viser undersøgelser fra fagbevægelsen. Hvis vi vil undgå løn­dumping på de digitale platformstjenester, er der to veje at gå.

13BUSGOOGLE-HARDWARE-111927.jpg

Den ene vej er, at politikerne fastsætter en mindsteløn, som vi kender det fra mange andre lande. Men det strider mod den danske model og har derfor vakt modstand. Den anden vej er at skabe transparens og gennemskuelighed for forbrugerne af tjenesterne, så det er helt tydeligt, hvad udbyderne af services får ud af det, når udgifterne er trukket fra.

Vi drøfter løbende platformsøkonomien og vilkårene med både fagforeninger og politikere. Der ligger nogle enorme muligheder og (skatte)gevinster for samfundet i de digitale platforme, hvis vi tænker os om – og går fordomsfrit og klarsynet til opgaven.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen