Berlingske Business
17:42

Panama-afsløringerne – lige hvad bankerne ikke havde brug for

astrup hansen
Jørn Astrup Hansen er pensioneret bankdirektør og skriver løbende om den finasielle sektor I Berlingske. Foto:

KRONIK: Vi er de seneste par uger blevet noget klogere på, hvad de i banken (også) gør efter tre. Efterspillet til dokumentaren viste en sektor, der har problemer med troværdigheden. Filerne fra Panama dukkede op på et såre ubelejligt tidspunkt, skriver tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen.

Nordea, Danmarks næst­­­største bank, har på det seneste løst billet til en tur i mediemøllen. At netop Nordea har bragt sig i gabestokken er umiddelbart overraskende. Blandt de store spillere – jamen, sådan hedder det i jargonen – klarede Nordea sig bedst igennem finanskrisen, som kostede sektoren dyrt i troværdighed. Måske står vi over for et tilfælde af nemesis.

Nordea forekommer at have haft lidt for travlt med at hjælpe kunder med ondt i skatten til en diskret adresse hos en hjælpsom advokat i Panama. Herfra har ubeskattede formuer kunnet placeres i skattely på Jomfruøerne (der for længst har mistet deres uskyld), Seychellerne og andre eksotiske lande, som ikke indberetter til det danske skattevæsen.

PANAMA-TAX-LAWYERS

Grydelågsrevolutionen i Reykjavík og Camerons forklaringsproblemer vidner om, at vi her har at gøre med en form for bankvirksomhed, som i store dele af befolkningen ikke nyder nogen større sympati. Det er vist de færreste, der i Nordeas private banking-kunder mener at kunne se frihedskæmpere, som Mogens Glistrup i 1971 sammenlignede nulskatteyderne med.

Ak, hvor langt fra Den sjællandske Bonde­stands Sparekasse til Björn Wahlroos’ og Christian Clausens Nordea – fra træsko til laksko.

Nordea havde i DR1s dokumentar om det store skattelæk sat sin nye chef for bankens private banking-aktiviteter på en uriaspost. Næste gang vil vi gerne se manden på gården. Men Sander kunne sin lektie: »Vi hjælper vore kunder med at betale den skat, de skal. Vi forholder os til, at alt, hvad vi medvirker til i Nordea, er inden for lovens rammer og inden for vores etiske retningslinjer.«

skattely høring

Udsendelsen efterlod hos mange seere en oplevelse af, at Nordeas etiske retningslinjer næppe indebærer nogen indsnævring af rammerne for bankens virke. Og med hensyn til loven. Tja, hvordan er det nu, fanden læser Biblen?

Bankerne har gjort det igen. Opbygget deres egen lille verden af potemkinkulisser. Med skuffeselskaber, stråmænd og for længst afdøde direktører. De er vel døde af over­anstrengelse. At være direktør for flere end 10.000 selskaber kræver sin mand (kvinde). Så vist var det ikke blot et dansk eller et nordisk fænomen. Men Nordea, Nordens største bank, var dog blandt de allerstørste klienter hos det internationalt kendte advokatfirma Mossack Fonseca i Panama.

 

Fra tid til anden glemmer bankerne, at de er sat i verden for at finansiere realøkonomien – ikke finansielle gimmicks. Da bankerne senest meldte sig ud af virkeligheden, så sent som i 00erne, endte det i en finanskrise. Bankerne havde opbygget deres eget univers af CDOer, CDSer og andre syntetiske produkter, hvoraf flere havde karakter af rene væddemålskontrakter, som ingen – heller ikke bankerne – forstod, før det var for sent.

Konstruktionen kollapsede i 2008. Bankerne, der var truet af sammenbrud, måtte hjælpes på benene igen. De blev hjulpet. Af skatteborgerne, som lagde ryg til, da staterne spændte et sikkerhedsnet ud under de forvorpne banker. I det lys er Panama-affæren svært ubelejligt for bankerne.

BELGIUM EU COMMISSION BELGIAN CORPORATE TAX SCHEME

Nordeas kommunikation har ikke været overbevisende. Fra Sanders afvisning af, at der skulle være noget at komme efter, til koncernchefens oplysning om, at Nordea vil afbryde ethvert samarbejde med Mossack Fonseca. Alt sammen inden for blot 24 timer.

Det viste sig helt utilstrækkeligt med et par besværgende sætninger, der blev afspillet, uanset hvad Nordea blev spurgt om. Banken undervurderede fatalt sit publikum, der kom til at sidde tilbage med en oplevelse af, at der stikker noget under. Tiden er ikke til den slags goddag-mand-økseskaft.

Tage Andersen, Danske Banks legendariske direktør, kunne i 1980erne slippe afsted med at besvare hvorfor-spørgsmål med et fordi-jeg-siger-det. Det går ikke i dag. Bankernes har ikke renommé til det.

Bankerne og den finansielle sektor i almindelighed har over den seneste halve snes år trukket hårdt på troværdigheden. Der er slidt på tålmodigheden og overbærenheden med sektoren. En møjsommelig genopbygning af tilliden til sektoren er kun lige begyndt. Panama-affæren er et kedeligt tilbageslag.

Onsdag måtte landets tre største banker med kort varsel stille op til verbal spanking på Christiansborg. Ak, hvor forandret dog alting er. Det er såmænd ikke så mange år siden, at magtfulde bankdirektører læste politikerne teksten, når Finansrådet holdt årsmøde.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen