Berlingske Business

Oplysningstid – nu også for fonde

katzeoplysning

De hemmelige ejere i dansk erhvervsliv, de erhvervsdrivende fonde, er langsomt ved at komme frem i lyset. Naturligt nok. Langt, langt de fleste har ikke noget at skjule. Blød justering af lovgivningen. Nu er det så op til fondene selv at kvittere for tilliden.

»If it ain’t broke, don’t fix it.« Dette herlige amerikanske sydstatsudtryk vandt på et tidspunkt også indpas i regeringskontorerne i Washington. Drop ny lovgivning, hvis tingene virker – faren for at det ødelægger mere end det gavner er overhængende.

Udtrykket passer sådan set meget godt på den danske fondslovgivning, som netop i disse måneder er under revision. Nuvel, måske en lidt støvet lovgivning og næppe noget, der interesserer særligt mange mennesker. Men faktum er, at politikere for nu adskillige årtier siden faktisk strikkede en fondslovgivning sammen, som har haft kolossal positiv betydning for Danmark. Som har betydet, at alle de store virksomheder er forblevet på danske hænder, på dansk grund.

Tænk på Novo, A.P. Møller - Mærsk, Danfoss, Grundfos, dele af Lego, Velux, Rockwool, Coloplast, Carlsberg etc. Listen er alenlang. En stor del af ejerskabet og dermed kontrollen med disse Big Business-virksomheder ligger i erhvervsdrivende fonde, og det har betydet, at disse virksomheder ikke har kunnet sælges. Domicilet og hovedaktionærejerskabet er forblevet dansk. Så hvorfor fixe det?

Indrømmet, i en efterhånden overordentlig globaliseret verden, kan det virke provinsielt på denne måde at tænke de rød/hvide farver ind i ejerskabet af kommercielle virksomheder. Men uanset hvor global verden er blevet, så handler det for alle lande om at holde mest muligt på national jord. Det handler i bund og grund om arbejdspladser og ikke at forklejne, stoltheden og selvforståelsen for danerfolket.

Samtidig har disse erhvervsdrivende fonde bevist deres eksistensberettigelse også i den nye tidsalder. De store virksomheder har ikke været begrænset på de internationale markeder af at have en fond med på slæb i ejerkredsen. Tværtimod. Blomsten af Danmarks store virksomheder er fondsejede, og de har det økonomisk faktisk rigtig, rigtig godt. Nu er der så en ny fondslovgivning på vej.

Og frygten for at slå noget i stykker, der virker – som bagsideklummens faste tegner Bob Katzenelson så malerisk illustrerer det – har været udtalt i fondskredse. Noget tyder på, at det er blevet ved frygten.

Uden den store opmærksomhed sendte daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen i sommerferien, nærmere betegnet den 10. juli 2013, forslag ud om »ny lov om erhvervsdrivende fonde«. Baseret på den moppedreng på 600 sider med titlen »Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde«, fra december 2012.

En lovrevision som igennem længere tid har været under opsejling, og en rapport, som de erhvervsdrivende fonde selv – da de endelig kom i omdrejninger – fik drejet over i en ufarlig ny lovgivning. Der blev lobbyet for fuld kraft. Og godt for det måske. Disse erhvervsdrivende fonde er kendetegnet ved ikke at have ejere, de er selvejende institutioner, og det stiller selvfølgelig ekstraordinære krav til de mennesker, der styrer disse fonde om habilitet, etik og almindelig sund fornuft.

Baggrunden for kravet om en revision af fondslovgivningen skyldes bl.a. en masse teknik, således at fondslovgivningen bliver ajourført med den seneste revision af selskabslovgivningen fra 2009.

Den væsentligste årsag var dog nok det morads og den mangel på habilitet og etik, der pludselig åbenbarede sig i andre dele af fondsverdenen, nemlig i særlig grad i de mange sparekassefonde. Sparekasser som ved omdannelser til børsnoterede banker igennem de seneste par årtier er etableret med en sparekassefond som en af de store ejere. Moradset handler om, at bank og fond er blevet sammenblandet i en grad, der ikke har været tiltænkt fra starten. I nogle tilfælde måske endda ulovligt.

Men dertil kommer, at en række fonde igennem de seneste fem-ti år har tiltrukket sig opmærksomhed, negativ opmærksomhed vel at mærke. Lukkede fonde, hvor en lille gruppe mennesker har styret begivenhederne, uden den nødvendige gennemsigtighed og transparens, der er afgørende for, at disse fonde ikke bliver mistænkeliggjort. Ind i mellem har der tillige været grelle eksempler på et omkostningsforbrug, der hverken har matchet fondens størrelse eller oprindelige ide.

Også denne klummeskriver har flere gange været ude med riven efter konkrete fonde og også ude med kritik af det ikke-eksisterende eller næsten ikke-eksisterende tilsyn. Så ja, der har så absolut været noget at kritisere.

Heldigvis er også fondene selv – rigtig mange af dem i hvert fald – blevet klar over, at en fond ikke kan gemme sig, men ligefrem har en forpligtelse til at komme frem på banen. Faktisk er der sket ganske meget med åbenheden bare i de seneste to-tre år.

Her er nogle af de bløde ændringer til den nye lov om erhvervsdrivende fonde:

øget åbenhed i fondene generelt, og især øget åbenhed om ledelse, vederlag og uddelingerkonkrete og øgede krav til bestyrelsenflere ressourcer og flere kompetencer til tilsynet med fondene (erhvervsstyrelsen)etablering af Komité for god Fondsledelse, som fondene skal forholde sig til efter »følg-eller-forklar«-princippet.

Altså en justering, der langt hen ad vejen er en såkaldt blød lovgivning, der opererer med hensigtserklæringer. Man kan også sige det på den måde, at lovgiverne har tillid til, at fondsverdenen selv foretager et markant løft for at forbedre ledelsen i fondene og gennemsigtigheden i fondene.

Lobbyarbejdet fra fondsverdenen med appellen til politikerne om »ikke at fixe, hvad der ikke er gået i stykker«, har virket. Nu er det så op til fondene at kvittere for denne tillid og dette ansvar om selvjustits.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen