Berlingske Business

Online-reklame: Er de hurtige penges hvedebrødsdage forbi?

20BUSgoogle-123236-429.jpg
Man skulle tro, at der var lidt til alle på et kæmpe onlinemarked. Men virkeligheden er, at Google og Facebook tager det meste af kagen. Arkivfoto: Michaela Rehle/Reuters

Media. Onlinemarkedet er en kage på 200 milliarder dollar, som bliver spist af Google og Facebook. Krummerne fordeles til de mange.

For nogle uger siden blev en ret stor gruppe fans af comedy-underholdning på nettet ramt af en både overraskende og dårlig nyhed: humor-siden Cracked.com fyrede stort set hele sit kerneteam og nedlagde ved samme lejlighed mere eller mindre sin videoproduktion.

Siden er populær, artiklerne har millioner af læsere, og deres videoer på Youtube får millioner af views. Alligevel var udmeldingen fra sidens ejere, at det ikke kunne løbe rundt med fastansatte indholdsproducenter på fuld tid. Den samme historie hører man fra mange websites, og selv etablerede aviser gør udstrakt brug af freelancere og ubetalte skribenter for at få det til at hænge sammen.

I lang tid var opfattelsen ellers, at man blot skulle tilbyde noget gratis på nettet for at tiltrække et publikum og så skovle penge ind på reklamer. Det blev nærmest opfattet som en licens til at trykke penge, og aggre­gator-sider – websites, der udelukkende består af links til indhold på andre sider – skød op som paddehatte. Online-reklame er også et stort marked – anslået til over 200 milliarder dollar i år. Det ligner en kage, der kan skæres mange gode skiver af.

13BUSGOOGLE-HARDWARE-111927.jpg

Der er bare ikke særligt mange virksomheder, der kan overleve på online-reklame. Google og Facebook sidder allerede på over 70 procent af kagen, og de to virksomheder spiser over 90 procent af væksten år efter år i branchen. Alle verdens øvrige virksomheder – millioner af dem – må deles om resten.

Men hvad gør vi så? Det er i stigende grad tydeligt, at trafikken på nettet afhænger af godt indhold. Nogen skal skrive artikler, tage billeder, lave videoer – og hvis kvaliteten skal holdes på et niveau, som folk gider, så koster det. Ikke engang for Youtube er frivillige producenter nok til at drive forretningen. På den anden side har de seneste 25 år vænnet os til, at alting på nettet skal være gratis. Føromtalte Cracked.com forsøgte i månedsvis at få de mange læsere til at donere, men tog samtidig aktivt afstand fra en abonnements-­model. Helt at trodse gratisopfattelsen turde man alligevel ikke.

Og hvad med vores rolle som publikum? Er det hele et spørgsmål om den rigtige forretningsmodel og den rigtige markeds­føring, eller har vi også en opgave som (for-)brugere? Hvis vi gerne fortsat vil have adgang til godt stof på internettet – om det er underholdning, nyheder eller viden – så skal vi måske revidere vores forståelse af internettet som en gratis-buffet?

pix-TV 2 Play

Interessante tendenser rører på sig inden for området. New York Times er lykkedes med at få betalende abonnenter på deres online-nyheder. I Danmark ser vi nye modeller hos Zetland, POV og Peblish – og på Youtube er der dukket en »donor«-knap op, som gør publikum i stand til at bakke »subscriptions« op med et månedligt beløb.

Mange indholdssites tilbyder betalte medlemsskaber, og producenterne bruger Kickstarter, Patreon eller danske 10er.dk. For at få det til at hænge sammen, handler det imidlertid om tid. Indhold kræver tid at lave, og som bruger tager det tid at finde ud af, om et site leverer kvalitet, der er værd at komme tilbage til.

Internetalderen har indtil nu lært os, at alting skal ske med nu’ets hastighed. Måske er det på tide, at både udbydere og publikum overvejer, om det globale digitale univers også kan lære os, at kvalitet tager tid?

Eksperter: Licensbetalere kan kræve milliarder af DR

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen