Berlingske Business

Offentligt-privat samarbejde skaber vækst i hele Danmark

06BUSPix-Lufthavn-154637.jpg
Der er potentiale til langt flere projekter i offentligt-privat samarbejde, mener Joachim Sperling fra Axcelfuture. Et eksempel er ATPs store investering i Københavns Lufthavne. Foto: Nils Meilvang

Kommunale begrænsninger står i vejen for effektivt samarbejde med private. Skab i stedet en top 20-liste over oplagte projekter, og ideerne vil blomstre.

Investeringer og vedligeholdelse af offentlige anlæg er afgørende for udviklingen af det danske samfund, men en række projekter bliver ikke gennemført blandt andet på grund af barrierer for samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder.

Men ved at satse mere på offentligt-privat samarbejde om større udviklingsprojekter kan vi få flere veje, skoler, plejehjem, telemaster, forsyningsanlæg og grønne investeringer.

Det kræver, at vi åbner for andre finansieringsmuligheder end hidtil. Danske pensionsselskaber er med en samlet formue på over 4.000 milliarder kroner en oplagt samarbejdspartner, men har vanskeligt ved at finde investeringsemner i Danmark.

31BUSPix1-Liftra-093648.jpg

At interessen er til stede, så vi senest med ATPs meget store investering i Københavns Lufthavne på ca. ti milliarder kroner. Der vil være stor appetit på mere af samme slags, så længe det er muligt at etablere en sikker betalingsstrøm og afgrænse risikoen til en håndterbar størrelse.

Metoden hedder OPP – offentligt-private partnerskaber. Den store fordel ved OPP er, at private aktører påtager sig risikoen dér, hvor man har kompetencen. Det giver et kraftigt incitament til at sikre, at projekterne bliver styret effektivt og inden for de aftalte rammer.

At behovet for bedre projektstyring er presserende, vidner en lang række budget­overskridelser ved offentlige anlægs­projekter om.

Senest er budgettet for Københavns Universitets nye bygninger overskredet, og før det kan nævnes de kommende supersygehuse, hvor der bl.a. bliver kompenseret for overskridelserne ved at gøre bygningerne mindre.

17BUSFadoel-124301.jpg

En stærkere projektstyring gennem OPP kan gøre investeringerne i offentlige bygninger og infrastruktur mere rentable på trods af forskellene i finansierings­omkostninger.

Problemet er bare, at OPP-modellen kun i begrænset omfang anvendes i Danmark.

På trods af mange års intentioner om at øge aktiviteten på OPP-området udbydes der årligt kun OPP-projekter for, hvad der svarer til ca. 0,1 procent af BNP, og det er markant mindre end eksempelvis Stor­britannien, hvor det tilsvarende tal ligger på ca. to procent af BNP.

Årsagen til den manglende succes for OPP i Danmark er et komplekst kludetæppe af barrierer.

Kommunerne kan for det første finansiere deres projekter billigt i Kommunekredit, hvilket gør det sværere at argumentere for behovet for eksterne investorer.

Nogle kommuner frygter måske også at afgive for meget handlefrihed, hvis en stigende andel af deres budget bliver lagt ud til en privat operatør i en fast betalingsstrøm.

Afsted til sol og strand: Vi v

Men det er langtfra kun kommunernes skyld, at der er langt mellem snapsene. Det kommunale anlægsloft, som bliver til i en forhandling mellem KL og regeringen, lægger i et vist omfang en dæmper på mulige OPP-projekter, og ved eventuelle salg af kommunale aktiver gælder der modregningsregler, der gør det mindre tillokkende at sælge.

Endelig skal kommunerne ved indgåelse af OPP-aftalen deponere anlægssummen på en særskilt konto.

Hvorfor ikke nedbryde nogle af disse barrierer og indbyde til at etablere en top 20-liste over de mest oplagte OPP-projekter, der kunne bidrage til at binde Danmark bedre sammen og skabe mere bæredygtighed?

Det vil frigive en masse ideer fra forskellige dele af landet, som så kunne underkastes en nærmere trykprøvning. Lad os få projekterne bragt i spil, så vi kan undersøge, om det rent faktisk kan lade sig gøre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen