Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Økonomer: Vækstkrise forværret af fast kronekurs

25BUSPoul-Schlter-130414.jpg
Det var den første Poul Schlüter-regering, som i 1982 indførte fastkurspolitikken. Nu angriber to økonomiprofessorer den beslutning som en væksthæmmer. Arkivfoto: Mogens Ladegaard

KRONIK: Vi er ramt hårdere og i længere tid efter finanskrisen end de fleste andre lande. Det skyldes blandt andet, at Danmark har bundet sig på både hænder og fødder i den makroøkonomiske politik, mener to professorer i økonomi.

Den danske økonomi er endnu ikke kommet sig oven på finanskrisen. Bruttonationalproduktet (BNP) er således stadig under niveauet, fra før finanskrisen brød ud i 2008. Kun seks af de øvrige 34 OECD-lande kan »prale« med en tilsvarende bedrøvelig udvikling. Det er eurolandene Grækenland, Finland, Italien, Portugal, Slovenien og Spanien, og det er ikke tilfældigt.

Vi har i et nyligt publiceret forskningsprojekt dokumenteret, at lande med såkaldt faste valutakurser har klaret sig meget dårligere gennem finanskrisen end lande med flydende valutakurser. Et forsigtigt skøn er, at de faste valutakurser har barberet omkring et procentpoint af væksten hvert år siden 2008. Svenskerne og briterne (som begge har flydende valutakurser) har i gennemsnit oplevet deres BNP vokse med henholdsvis 1,37 og 1,11 procent om året. Dette er henholdsvis 1,48 og 1,22 procentpoint mere end i Danmark, hvor BNP i gennemsnit er skrumpet med 0,11 procent om året siden 2008.

kronen

Eurolandene blev hårdt ramt af statsgældskrisen i især Grækenland, Italien og Spanien. Danmark står uden for euroen og slap derfor for de direkte konsekvenser af krisen. Men vi blev hårdt ramt af at skulle forsvare fastkurspolitikken i efteråret 2008. Midt under den værste økonomiske krise verden har set siden den store depression i 1930erne, og på et tidspunkt, hvor de andre centralbanker sendte renterne i gulvet i et forsøg på at skabe vækst, hævede den danske nationalbank renten. Det var nødvendigt for at forsvare kronen. Skræmte investorer var begyndt at sælge deres danske værdipapirer for at søge sikker havn i mere likvide euro-værdipapirer. Dette pressede kronekursen ned, og Nationalbanken blev derfor tvunget til at udvide rentespændet til ECB med hele 1,75 procentpoint for at gøre de danske værdipapirer mere attraktive. Det var først i slutningen af 2009, at rentespændet til ECB igen blev normaliseret (se figur).

At hæve renten midt under den værste globale finanskrise i 70 år er selvsagt uheldigt. I 1931 (midt under den store depression) hævede den amerikanske centralbank også renten for at forsvare guldfoden (datidens fastkurssystem), og det er anerkendt blandt økonomiske historikere, at denne rentestigning var med til at forstærke depressionen i den amerikanske økonomi. På samme vis var den danske rentestigning i efteråret 2008 og den langvarige forøgelse af rentespændet over for eurozonen (se figur) utvivlsomt medvirkende til, at krisen blev både dyb og lang i Danmark.

HANDELSBANKEN-BRITAIN/

I det danske tilfælde havde rentestigningen faktisk en ekstra negativ gennemslagskraft sammenlignet med USA i 1930erne. Det skyldes, at introduktionen af rentetilpasningslån havde gjort den danske økonomi særdeles følsom over for stigninger i renten. I et andet publiceret forskningsprojekt har vi vist, hvorledes sammenfaldet mellem ovennævnte rentestigning og refinansieringen af rentetilpasningslån skabte stor usikkerhed blandt boligejerne. Omkring syv-otte pct. af de danske familier skulle refinansiere i slutningen af 2008, og den usikkerhed, der var omkring renten, fik mange af disse familier til at skære ind til benet. Resultatet var, at nedgangen i dansk økonomi i 2008-2009 blev ekstra dyb.

Hvis man sammenligner de forskellige OECD-lande, kan man se, at dybden af krisen i et land i 2008-2009 forklarer længden af den efterfølgende krise i landet forbavsende godt. Lidt teknisk kan man sige det på følgende måde: Hvis nul er lig med »ingen forklaringskraft overhovedet«, og et er lig med »perfekt forklaringskraft«, så ligger den på lidt under 0,5.

pix-rohde

Ny forskning af blandt andet Olivier Blanchard (forhenværende cheføkonom for IMF, red.) og Lawrence Summers (finansminister under Bill Clinton og forhenværende leder af Obamas nationale økonomiske råd, red.) forklarer hvorfor. Deres forskning viser nemlig, at recessioner typisk er efterfulgt af perioder med vedvarende lave BNP-niveauer og vækstrater. Deres forklaring er, at recessioner kan forårsage kronisk skade på økonomien. Med et låneord fra fysik benævnes dette fænomen »hysteresis«.

Det er således overvejende sandsynligt, at forsvaret af kronen i 2008 har påført en langvarig skade på dansk økonomi. Der er med andre ord et vist belæg for at hævde, at den danske vækstkrise er en direkte konsekvens af fastkurspolitikken. Om det betyder, at vi skal opgive fastkurspolitikken, er en anden diskussion.

10BUSPix-penge.jpg

Men generelt kan man sige, at forekomsten af hysteresis bevirker, at man bør overveje en aggressiv pengepolitik for hurtigt at inddæmme en recession. Centralbankerne skal med andre ord have et såkaldt dobbeltmandat, så de udover at sikre prisstabilitet også skal tage højde for, at de kan påvirke realøkonomien på langt sigt. En fastkurspolitik som den danske har per definition et snævert mandat, som kronekursen skal holdes inden for et smalt udsvingsbånd vis-a-vis euroen.

Pengepolitisk fleksibilitet er dermed ikkeeksisterende i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi i en dyb recession er i stand til at bruge finanspolitikken aktivt for at genrejse efterspørgslen. Budgetloven, som blandt andet implementerer EUs forfejlede »fiscal compact« (den bygger på den fejlagtige præmis, at eurokrisen var en finanspolitisk krise), har imidlertid gjort dette unødvendigt svært. Danmark har med andre ord bundet sig på både hænder og fødder i den makroøkonomiske politik. Og det er formentligt ikke hensigtsmæssigt.

pix-pengesedler

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen