Berlingske Business

Nykredits børsplaner er underbelyst

Nykredit Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet
Arkivfoto: Torben Christensen/Scanpix

Medlem af repræsentantskabet for Forenet Kredit, der ejer 90 pct. af Nykredit, efterlyser demokratisk debat om grundlaget for børsnotering.

De seneste dages mediedækning af Nykredits overvejelser om børs­notering savner nuancer. En debat om kapitalforhold i en af de væsentlige og gamle institutioner i Danmark bør ganske enkelt ikke være en debat på holdninger til én mulig konklusion – en børsnotering.

Vi har i Danmark en stærk tradition for demo­krati og medindflydelse i både foreninger og andelsselskaber. Det er således også grundstenen i en kredit­forening som Nykredit.

Helt på linje med Nykredit har vi tidligere haft drøftelser om kapitalforhold i de andelsejede landbrugsselskaber. Baseret på de erfaringer vil det derfor være ønskværdigt, at vi nu træder et skridt tilbage i debatten om en eventuel børsnotering af Nykredit.

For det er i mine øjne forkert at diskutere en børsnotering i medierne, uden at repræsentantskabet er blevet præsenteret for en analyse, der både forklarer, hvorfor der er behov for kapital, og hvor stort dette kapitalbehov er.

31BUSPix1-Flemming-Fenger-1.jpg

En virksomhed eller en kreditforenings behov for kapital kan være af vidt forskellig karakter. Det kan være et akut kapitalbehov for at klare sig igennem en krise eller opfylde et konkret krav fra myndighederne side, eller det kan være et langsigtet behov for eksempelvis at kunne udvikle virksomheden. Men et kapitalbehov kan også være baseret på et behov for at have et beredskab, hvis konjunkturerne igen bliver svære, som det var tilfældet, da finanskrisen ramte i 2008.

Når man har et skaffet sig et overblik over kapitalbehovet og dets karakter, kan man gå videre i processen og fremlægge en analyse af hvilke »værktøjer«, der kan levere det opgjorte eller forventede kapitalbehov. Denne analyse kan så danne grundlag for en debat i repræsentantskabet om hvilket »værktøj«, der tjener selskabet bedst.

Af mulige værktøjer kan nævnes alt fra, at foreningen selv gennem egen indtjening kan fremskaffe den fornødne kapital, over muligheden for at indlemme nye medejere i kredsen i form af pensionskasser, kapitalfonde eller evt. en anden finansiel institution, til at selskabet bliver børsnoteret.

Alt er ikke sort og hvidt, men typisk vil egen indtjening være velegnet, hvis der er tale om et »mindre« kapitalbehov. Pensionskasser og kapitalfonde kan være velegnede ved et mellemstort kapitalbehov, som samtidig vil kunne fungere som kapital­buffer i krisetider. Og endelig vil en børs­notering typisk være det mest velegnede, hvis der er behov for større kapitaltilførsler, og vil samtidig være anvendelig som kapitalberedskab.

Landbrugspakken Landmænd Landbrug & Fødevarer, Formandsvalg ,

I Nykredit har vi et ansvarligt repræsentantskab, som gerne vil træffe en både rigtig og ansvarlig beslutning på et solidt oplyst grundlag og efter en saglig debat i repræsentantskabet. Denne demokratiske og historisk set meget velfungerende proces bør man undgå at kortslutte ved kun at debat­tere én løsning i medierne (børsnotering), som det er tilfældet nu.

Vi skylder alle låntagere i Nykredit at sikre, at beslutningen tages på et oplyst grundlag.

Jeg vil derfor opfordre til, at alle interessenter i denne sag til at vise respekt for den demokratiske proces i Nykredit, som jeg gerne ser opretholdt i denne sag.

Med ønsket om en god og demokratisk debat – på et oplyst grundlag.

Michael T. Sangild er valgt ind i Forenet Kredit i valgområde IV (Syd- og Sønderjylland) som repræsentant for erhvervslivet. Han er tillige medlem af repræsentantskabet for Danish Crown.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Berlingske

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen