Berlingske Business

Nykredit – en forening eller hvad?

21BUSNykredit-141528.jpg
Medlemmerne har ingen reel indflydelse på beslutningerne i Nykreditsiloen på Kalvebod Brygge i København. Foto: Torben Christensen

Uroen om Nykredit skal ses i lyset af den utilstrækkelige lovgivning, der regulerer omdannelse­n af kooperative virksomheder til aktieselskaber. Myndighederne, der forudsættes at værne om medlemmernes interesser, har svigtet.

Den 23. april 2009 holdt Realkreditrådet årsmøde. Nykredits koncernchef, der var formand for rådet, glædede sig over at kunne byde velkommen til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen også kaldet Moster Skrap. Vist nok kun af sig selv.

Espersen, der blev økonomi- og erhvervsminister den 10. september 2008, fik sin ilddåb fem dage senere, da klokken faldt i slag for Forstædernes Bank. Men inden Finanstilsynet kunne nå at tælle over banken, blev den overtaget af Nykredit. Finanskrisen var kommet til Danmark, uden at Nykredit havde bemærket det. Samme dag, den 15. september, men seks timer senere krakkede Lehman Brothers. Nykredit blev meget klogere – og meget fattigere.

En uge senere krakkede EBH Bank. Banken var kontrolleret af EBH Fonden – en af de kontroversielle sparekassefonde, der var et resultat af loven fra 1988 om sparekassernes omdannelse til aktieselskaber. En utilstrækkelig lov, der i svær grad var inspireret af en ønskeseddel, som Sparekasseforeningens bestyrelse havde skrevet. Adskillige af de tidligere sparekasser overlevede ikke finanskrisen. Noget måtte gøres.

Fredag: Nina Smith

Men hvad med kreditforeningerne, som med realkreditloven af 1989 fik mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber? Selv om der var den afgørende forskel på sparekasserne og kreditforeningerne, at sparekasserne var selvejende, medens kreditforeningerne var medlemsejede, blev de omdannet efter stort set samme læst. Sparekassernes ledelser satte sig på fondene, og kreditforeningernes ledelser satte sig på de foreninger, der fik til opgave at videreføre realkreditaktieselskabet. Det er i strid med helt fundamentale principper for god selskabsledelse.

Finanskrisen havde blotlagt svaghederne ved sparekassernes fondsmodel. Men også de tidligere kreditforeninger skulle nu kigges efter i sømmene, oplyste ministeren på Realkreditrådets årsmøde. Ministeren havde, som hun udtrykte det, bedt myndighederne om at foretage et servicetjek. Også de andelsselskaber/-foreninger, der blev tilbage, efter flere af de gensidige forsikringsforeninger i 90erne havde placeret forsikringsforretningen i aktieselskaber, kunne se frem til et servicetjek, oplyste ministeren.

Ministerens servicetjek førte i juni 2011 til en ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed. Effekten af lovindgrebet var beskeden. Foreningen Nykredit er et eksempel herpå. TryghedsGruppen smba er et andet.

nykredit

Det bestemtes således i 2011, at sparekasseaktieselskabets bestyrelse ikke længere kan udgøre flertallet i fondens bestyrelse, og at aktieselskabets bestyrelsesformand ikke længere kan have sæde i fondens bestyrelse. Et lignende indgreb mod de tidligere kreditforeninger og forsikringsforeninger måtte man kigge forgæves efter. Men behovet for indgreb mod kreditforeningerne og forsikringsforeningerne er større, ikke mindre, end behovet for indgreb mod sparekassefondene. I Nykredit sidder realkreditaktieselskabets bestyrelse på samtlige 12 pladser i foreningens bestyrelse. Sådan.

Sparekassefondene er undergivet lov om erhvervsdrivende fonde og omfattet af tilsyn. De tidligere kreditforeninger og de tidligere gensidige forsikringsforeninger derimod opfører sig nok som fonde, men de er ikke fonde. De er heller ikke omfattet af selskabsloven. De er som finansielle holdingvirksomheder alene omfattet af enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Men de er ikke under tilsyn.

Det er jo ikke til at begribe, at bestyrelsen i TryghedsGruppen og Foreningen Nykredit, der har forskanset sig bag repræsentanter, den selv har udpeget, er blevet placeret i et juridisk ingenmandsland med en formue på 40 – henholdsvis – 60 milliarder kroner.

TryghedsGruppen har alle pseudofondens karakteristika. Med en vedtægtsændring lykkedes det i august 2015 bestyrelsen at sætte medlemmerne og alle senere repræsentantskaber uden for reel indflydelse. Vedtagelse af væsentlige beslutninger kræver herefter, at mindst 9/10 af samtlige repræsentanter stemmer for forslaget. Men hvor var myndighederne, der skal godkende vedtægtsændringer? – og som skal påse, at vedtægtsændringer ikke strider mod medlemmernes interesser.

Nordea

Med Nykredit forholder det sig anderledes. Foreningen Nykredit er en pseudofond. I realkreditloven af 1989 blev det bestemt, at egenkapitalen i foreninger, der har drevet virksomhed som realkreditinstitut, ikke kan udloddes til medlemmerne i forbindelse med en afvikling. Kreditforeningernes egenkapital blev gjort herreløs.

Grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed holder ikke en meter, når stærke kræfter er på spil. Måske skal det ses på baggrund af, at kendskabet til andelsselskaber er så uendeligt ringe på Slotsholmen.

Nykredit, der oplyser at være kundestyret, har på det seneste været i strid modvind blandt kunderne og i medierne. Kritikken går blandt andet på, at foreningsdemokratiet ikke er reelt, og at foreningen ledes af en elite, der ikke har kundernes interesser for øje, skriver Nykredits direktion i et brev til koncernens samarbejdspartnere. Der skal handles, så situationen ikke kommer helt ud af kontrol, tilføjer direktionen dramatisk. Så er det nok heller ikke værre.

Ifølge næstformanden for Foreningen Nykredits bestyrelse er svaret på kritikken større åbenhed og mere (!) medlemsdemokrati. Forsøgsvis vil man nu lade medlemmerne stemme ved valget til repræsentantskabet. Bare det nu går godt. Men risikoen for den totale frustration lurer. For hvordan vil medlemmerne mon reagere, når de har haft held til at sparke døren ind til repræsentantskabet blot for at konstatere, at skabet et tømt – tømt for indflydelse?

10BUSAlbert-kristensen.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen