Berlingske Business
17:42

Nye spilleregler for aktivt ejerskab er en stærk kop kaffe

06BUSR-dgivning-122806.jpg
De nye anbefalinger til aktivt ejerskab kan vise sig at være lige så opfriskende som en stærk kop kaffe, skriver Lars Frederiksen, formand for Komiteen for god Selskabsledelse.

OPINION. Nej, erhvervskommentator Jens Chr. Hansen, de nye anbefalinger for aktivt ejerskab er ikke en tynd omgang. Danmark lever ikke i en osteklokke, men vi tilpasser os forskellige internationale regler.

I Berlingske Business 30. november 2016 omtales de nye Anbefalinger for aktivt Ejerskab, og Business-kommentator Jens Chr. Hansen karakteriserer dem som en tynd kop te. I Komitéen for god Selskabsledelse som igennem et års tid har arbejdet målrettet med anbefalingerne, er vi ikke helt enige i denne karakteristik.

Danmark lever ikke i en osteklokke, og anbefalingerne er derfor inspireret af de forskellige internationale regler, der findes på dette område, herunder specielt den engelske »Stewardship Code«, som har eksisteret siden 2010. Danske institutionelle investorer investerer internationalt, ligesom danske selskaber tiltrækker internationale investorer, og det har derfor været magtpåliggende at fastlægge nogle anbefalinger, der ligger tæt op ad de engelske, som er »best in class« på den internationale scene.

Det er værd at hæfte sig ved, at ud af de 14 høringssvar, vi har fået til anbefalingerne, synes cirka en tredjedel, at de var for slappe, en tredjedel at de var OK og en tredjedel, at de var for skrappe. I komitéen tolker vi dette som, at vi har ramt rimeligt plet med niveauet for anbefalingerne.

Artiklen fortsætter under billedet
06BUS1SEKTION-110548.jpg
Berlingske Business 30. nov. 2016

Man kan selvfølgelig sige, at i og med at der er tale om anbefalinger eller såkaldt »soft law«, er det lidt tyndt. Men 15 års erfaringer fra Anbefalingerne for god Selskabsledelse viser noget andet. I 2001 da disse blev introduceret af det såkaldte Nørby-udvalg, var der den samme kritik, men i dag viser realiteten, at alle børsnoterede C20-, LargeCap- og MidCap-selskaber forholder sig til anbefalingerne, afrapporterer på dem, samt forklarer ned i mindste detalje, hvorfor de i givet fald har valgt at fravige enkelte anbefalinger, og hvordan de så har indrettet sig i stedet. Det er også noget, som investorerne hæfter sig ved og spørger til.

Så »soft law«-anbefalinger virker, og giver – i modsætning til firkantet lovgivning – den fleksibilitet, der er nødvendig.

Dernæst er det vigtigt at understrege, at essensen i anbefalingerne er, at institutionelle investorer skal have en politik for aktivt ejerskab, de skal offentliggøre denne, og de skal hvert år fortælle, hvordan de i årets løb har arbejdet hermed. De forskellige investorer er forskellige i deres tilgang til aktivt ejerskab. Nogle bedriver selv aktivt ejerskab, mens andre outsourcer dette til stemmerådgivere, såkaldte »proxy advisors«. Komitéen tager ikke stilling til, hvordan den enkelte investor skal bedrive aktivt ejerskab, herunder hvad der er rigtigt eller forkert, men anbefaler blot, at man fortæller åbent herom. Da der er tale om danske anbefalinger, er de af gode grunde rettet mod investeringer i danske aktier.

1sektion

Det er imidlertid forventningen, at den enkelte institutionelle investor fremfor at administrere flere forskellige sæt politikker for aktivt ejerskab gradvist vil tilstræbe at inddrage internationale investeringer samt andre typer af investeringer end børsnoterede aktier i deres politik. Men dette skal ske under hensyntagen både til investeringernes størrelse (proportionalitets-princippet) samt den enkelte institutionelle investors forhold.

Anbefalingerne er afbalancerede og tilpasset den virkelighed, der er i dag, og vi er i komitéen overbevist om, at de med tiden vil få samme status som Anbefalingerne for god Selskabsledelse og være med til at fremme såvel åbenhed som værdiskabelse blandt de danske børsnoterede selskaber.

Billede

Det kan lyde banalt – som en tynd kop te – men Jens Chr. Hansen citerer selv i sin klumme en stor pensionskasse, som ikke mener, de har ressourcer til aktivt ejerskab. Ifølge de nye anbefalinger vil der ikke være krav om, at man skal ændre dette, men blot være noget man oplyser om. Såfremt jeg var journalist, eller fik mine penge forvaltet af en pensionskasse, der ikke forholdt sig aktivt til de investeringer, de laver for mine penge, synes jeg, det er en god information at have, og jeg ville nok også lægge pres på dem for at være mere på mærkerne over for de selskaber, som de investerer i.

I min tid som CEO har jeg oplevet, hvordan buy side-analytikere hos aktive institutionelle investorer i London og New York interesserer sig levende for selskabernes styrker og svagheder, muligheder og trusler.

Målet med de nye anbefalinger er at fremme den samme form for aktiv investeringsstrategi hos de danske institutionelle investorer, og på denne måde kan anbefalingerne faktisk vise sig at være lige så forfriskende som en god kop stærk kaffe.

Lars Rebien Sørensen er for anden gang i træk blevet udnævnt

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen