Berlingske Business
17:41God weekend

Nordea-chef: Mangfoldighedens guldskat venter for enden af regnbuen

16BUSCopenhagen-Pride-11234.jpg
I denne uge løber årets Pride i af stablen, og det er en glæde at se mange virksomheder bakke op og vise medarbejdere og kunder, at de deler visionen om, at der skal være plads til alles kønsidentitet, skriver Nordeas mangfoldighedschef. Arkivfoto: Nils Meilvang

Pride. Hvis vi antager at kønsidentitet ikke betyder noget, bidrager vi til et ekskludrende arbejdsmiljø for mindst ti pct. af arbejdsstyrken. Tag derfor godt imod de foreløbig 71 kønsidentiteter og 37 samlivsformer. Alle er lige værdige.

I denne uge er der mulighed for at fejre og sætte fokus på mangfoldigheden, når Copenhagen Pride løber af stablen. Konferencer, debatter, underholdning og parade på lørdag. Vi har masser af grunde til at være stolte i Danmark over de sejre, vi har opnået. Og lige så gode grunde til fortsat at arbejde for alle menneskers ligeværd og ret til at realisere sig selv og elske dem, de elsker.

Forståelsen af køn er i konstant bevægelse. På Facebook UK har man de seneste tre år kunnet vælge mellem 71 forskellige kønsbetegnelser, alt efter hvad man identificerer sig med. I samme boldgade har Danmarks statistik nu registreret 37 forskellige familieformer.

I et specialnummer af National Geographic i januar i år udforskede magasinet kulturelle, sociale, biologiske og individuelle aspekter af køn. Forsiden portrætterede syv forskellige køn. Og indeni var der et stærkt udsagn fra trans-pigen Avery Jackson: »Endelig behøver jeg ikke lade som om, jeg er en dreng«.

Accepten af menneskers oplevelse af køn og seksuelle orientering synes at brede sig. Men som med alle ligestillingsspørgsmål skal der arbejdes for fremgangen kontinuerligt, og rettigheder, der én gang er opnået, kan aldrig tages for givet.

12BUSINESS-123014.jpg

I 72 lande er det strafbart at være homoseksuel, og i otte lande er der endda dødsstraf for det. I Tjetjenien er homoseksuelle siden foråret i stigende grad blevet bortført, tortureret og enkelte dræbt. For to uger siden erklærede Donald Trump på Twitter, at transpersoner ikke længere kan arbejde for det amerikanske militær.

Herhjemme fik Dansk Folkepartis gruppeformand i Vejen Byråd, Anni Grimm, spalteplads til at nedgøre homoseksuelle og i øvrigt erklære, at de kan betragtes som afvigere. Dermed lægger hun sig tæt op ad den del af de danske imamer, som mener, at homoseksualitet er en sygdom, man skal gå til læge med. Det er den slags udtalelser, der er med til at sætte udviklingen tilbage og trække vores samfund i en ekskluderende retning – en retning, der absolut ingenting godt er at sige om.

Hvis vi skal sikre fortsat (og øget) ligestilling, er der brug for en indsats fra alle – også på arbejdsmarkedet. I Danmark viser undersøgelser, at halvdelen af LGBT++-personer på det danske arbejdsmarked føler, at de ikke kan være helt sig selv.

LGBT er en engelsk forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. I dag er det udvidet til begrebet LGBT++ og bruges om den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel.

IBM, som er en af foregangsvirksomhederne inden for LGBT++-inkluderende virksomhedskultur, har kaldt den energi, der går tabt, når en LGBT++-person ikke kan være åben omkring sin kønsidentitet eller kærlighedsliv, »The cost of thinking twice«.

09BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg

Den ekstra byrde, det er, når man ikke føler, at man frit kan dele oplevelser fra sin fritid eller at høre på diskriminerende udtalelser, der rammer én personligt, uden afsenderen nødvendigvis er klar over det. Det kan være, man laver et »cover up« og ikke fortæller på arbejdet, at man lever i eksempelvis et homoseksuelt forhold. Det kan være, at man bare gør sig umage med at underspille en del af sin identitet på arbejdet.

Eftersom det anslås, at LGBT++-personer udgør omkring ti procent af befolkningen, befinder en stor del af den danske arbejdsstyrke sig således i det, der – inspireret af glasloft-metaforen – er blevet kaldt et glasskab, som er et billede på de karriererelaterede barrierer, som LGBT++personer specifikt støder på. Uanset om de er »sprunget ud af skabet« eller ej.

Men skal ledere og medarbejdere over­hovedet tænke over deres kollegaers køn og seksualitet? Som udgangspunkt må en medarbejders eller kundes seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke spille nogen rolle. Og i den ideelle verden behøvede vi slet ikke tænke over det. Der kunne vi alle leve med de foreløbig 71 kønsidentiteter og 37 samlivsformer som lige værdige. Og byde nye velkommen. Men indtil vi er der, må vi arbejde på det.

Så længe vores magtrepræsentation og mediebillede ikke afspejler den mangfoldighed, der er i befolkningen og talentmassen, så længe er der et behov. Så længe, undersøgelser kan dokumentere, at vi bevidst eller ubevidst diskriminerer, skal vi arbejde på at skabe de nødvendige forbedringer.

12BUSFantastisk-halvaar-for.jpg

Det er vigtigt, at vi erkender, at ikke alle mennesker oplever den samme virkelighed. Når vi antager, at kønsidentiteter ikke betyder noget, eller at vores kolleger har samme seksuelle orientering som majoriteten, bidrager vi bevidst eller ubevidst til et ekskluderende arbejdsmiljø. Vi skylder at åbne øjnene for hvilke særskilte udfordringer LGBT++-personer risikerer at møde i arbejdslivet. Men også, som altid, hvilket potentiale, der ligger i, at vi ikke alle er ens. Vi skal arbejde med at skabe forbedringer, fordi det er det etisk rigtige at gøre, fordi det er nødvendigt, og fordi det – som altid med mangfoldighed – er det smarteste at gøre. Eksklusion, begrænsning og snæversyn kan ikke betale sig. At værne om mangfoldighed er at værne om virksomheden som helhed.

I denne uge fejrer København Pride. Det er en glæde at se mange virksomheder bakke op om Pride og vise både medarbejdere og kunder, at de deler visionen om, at alle skal kunne leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet og elske i frihed og sikkerhed. Samtidig kan vi fejre vores tiltag for øget inklusion med en sikker forvisning om, at for enden af denne regnbue findes masser af det guld, som mangfoldighed og inklusion bringer med sig.

Med ønsket om, at alle vil værne om den frihed, vi har opnået i Danmark, og fortsat arbejde for at skabe de nødvendige forbedringer.

Hav en god og farverig Pride-uge!

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen