Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Nøglepersoner og politianmeldelser

Debat
Finn Schwarz: »Som rådgiver og advokat for direktører og andre nøglepersoner i over 25 år har jeg i de senere år konstateret en klar tendens til, at fratrædelsessituationer, som jo ellers reguleres af den indgåede direktørkontrakt og ansættelsesretten – altså det civilretlige system – forsøges by passed af virksomheders anvendelse af politianmeldelser.«

Der er en klar tendens til, at fratrædelsessituationer, som jo ellers reguleres af den indgåede direktørkontrakt og ansættelsesretten – altså det civilretlige system – forsøges by passed af virksomheders anvendelse af politianmeldelser.

Berlingske Business har i flere artikler fortalt om en verserende straffesag, hvor en tidligere medarbejder i konsulentfirmaet Boston Consulting Group er blevet politianmeldt for overtrædelse af alvorlige bestemmelser i straffeloven – tilsyneladende med den bevæggrund, at medarbejderens tidligere arbejdsgiver forsøgte at beskytte en væsentlig kunde, som den tidligere medarbejder kunne arbejde for hos sin nye arbejdsgiver, konkurrenten McKinsey.

23BUSPix-AP-Moeller---Maers.jpg

Desværre er sagen ikke enestående. Som rådgiver og advokat for direktører og andre nøglepersoner i over 25 år har jeg i de senere år konstateret en klar tendens til, at fratrædelsessituationer, som jo ellers reguleres af den indgåede direktørkontrakt og ansættelsesretten – altså det civilretlige system – forsøges by passed af virksomheders anvendelse af politianmeldelser.

Vestas

Politianmeldelsen medfører, at den fratrædende nøgleperson »hænges til tørre« i en straffeprocessuel efterforskning, som ikke sjældent tager år, før efterforskningen enten stoppes, fordi det er klart, at der ikke er begået noget strafbart, eller forsøges gennemført ved rejsning af tiltale – som netop beskrevet af Berlingske Business i den konkrete sag.

US-129214671

Det er evident, at en fratrædende direktør eller nøgleledelsesperson kan indebære en konkurrencemæssig problemstilling for den virksomhed, som vedkommende forlader, og det er lige så evident, at kan der opbygges en myte om, at vedkommende har forgrebet sig i forhold til den tidligere virksomhed, og at dette har ført til en anmodning om en politimæssig efterforskning, bliver den fratrådte direktør – i hvert fald i en længere periode – sat skatmat i forhold til sine karrieremuligheder.

Adskillige sager – også kendte sager – i de senere år viser, at anmodningen om en politimæssig efterforskning er blevet et mere almindeligt brugt instrument i værktøjskassen, end det tilsyneladende har været tidligere.

21BUSJesper-Kjerside.jpg

Det er naturligt, som rådgiver af navnlig direktører, at overveje, hvilke modtiltag en direktør har, såfremt vedkommende kommer til at befinde sig i en situation, hvor direktøren dels skal bekæmpe en uberettiget bortvisning, dels skal forsøge at forsvare sit navn i forbindelse med en politimæssig efterforskning.

Erfaringsmæssigt indebærer politiets begrænsede ressourcer og sagernes kompleksitet ofte, at selv om man som rådgiver forsøger at skynde på processen, vil denne tage år, før der forhåbentlig kommer et positivt resultat.

Mulighederne for at få erstatning for det omdømmemæssige tab, der er lidt, eller ligefrem erstatning fordi man som direktør har været »hængt til tørre« i årevis uden reel mulighed for at få anden beskæftigelse, er efter dansk retspraksis meget begrænset, navnlig fordi ethvert begavet advokatfirma, som anmoder om en politimæssig efterforskning på vegne af sin klient, naturligvis ikke går over stregen i relation til falsk anmeldelse, injurier mv.

Tilbage er i realiteten alene den direktørkontrakt, som også regulerer en uberettiget bortvisningssituation.

Amagermanden skal i retten for anden gang. Denne gang handler de

Den klassiske direktørkontrakt indeholder en bestemmelse om bortvisning, og traditionelt indebærer denne bestemmelse kun, at såfremt en bortvisning er uberettiget, kan direktøren gøre et erstatningskrav gældende over for virksomheden. Erstatningskravet udgør det manglende vederlag i den opsigelsesperiode, som ellers ville være gældende ved en almindelig opsigelse fratrukket de indtægter, som direktøren ville have haft i samme periode.

Konsekvensen er, at det ofte er »lige så billigt/dyrt« at bortvise en direktør som at opsige vedkommende med et helt almindeligt opsigelsesvarsel. Det er måske her, at den klassiske direktørkontrakt savner en balance, og det er måske derfor, at tendensen i relation til bortvisning og medinddragelse af en politimæssig efterforskning i større omfang opleves som et hensigtsmæssigt værktøj i værktøjskassen – for det koster jo ikke noget.

Modsvaret er derfor relativt enkelt. Direktøren bør ikke alene være berettiget til det ovenfor anførte differenceerstatningskrav, men skal fx have krav på en konventionalbod svarende til f.eks. to års løn kombineret med f.eks. en yderligere konventionalbod, såfremt virksomheden uberettiget har anmodet om en politimæssig efterforskning af sagen.

En sådan klausul vil være adfærdsregulerende, og vi ville formentlig undgå en ikke uvæsentlig del af de sager, hvor der reelt alene er tale om, at en virksomhed ønsker at »stække« en medarbejder i en periode, med henblik på at medarbejderen er ude af cirkulation og dermed ikke bliver en risiko for konkurrence i samme periode. Samtidig undgår vi også, at sager, som reelt drejer sig om andet end strafferet, tager politiets tid.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen