Berlingske Business

Når medierne ser bort fra fakta og perspektiver

16BUSOpinion-landtransport-.jpg
Der kan ikke findes danske chauffører, der kan overtage opgaven, hvis det skulle lykkes at holde de udenlandske chauffører ude, anfører Danske Speditører. Arkivfoto: Claus Fisker

Kildekritik. Den demokratiske proces kører af sporet, når medierne kun jagter »breaking news« og glemmer fakta, substans, konsekvenser og perspektiv.

Jeg forstår egentligt godt det social­demokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen, når han hyrer et TV-hold og en journalist. Han vil fortælle sin historie uden at blive afbrudt. Hans kontroversielle udmelding har sat fingeren på et fænomen, som vi også oplever i speditionsbranchen.

Vi mærker, hvor galt det kan gå, når pressen er på jagt efter historier, som skal kunne rummes i en gul bjælke under overskriften »breaking news«.

Resultatet bliver historier, der ikke bliver behandlet i substansen, men i et drama, der udspiller sig over maksimalt 20 linjer.

Overfladiskhed, populisme og letforståelige konflikter er blevet et grundvilkår for både politikere og virksomheder. Er det noget, vi bare skal indrette os efter?

Mit svar er et klart NEJ!

20BUSAmagerbankens-top-faar.jpg

Når jeg rejser problemstillingen, er det, fordi jeg er stærkt bekymret for den demokratiske proces. Jeg er også optaget af at sætte fokus på den pris, som vi alle kommer til at betale som konsekvens af, at medierne ofte beskriver virkeligheden uden nuancer, konsekvenser og perspektiver.

Når stærke kræfter tilsyneladende vil gøre det så besværligt som muligt for den udenlandske arbejdskraft at udføre transport i Danmark, åbner de danske medier deres spalter uden altid at sætte nok fokus på de lidt større sammenhænge. Hvad vil det eksempelvis betyde for forbrugerpriserne, væksten og beskæftigelsen, hvis den udenlandske transportkapacitet for alvor bliver holdt ude?

Medierne skal i højere grad end nu vise kildekritik ved at stille skarpt på den ubestridte kendsgerning, at vi under det aktuelle opsving har brug for udenlandsk arbejdskraft og på det faktum, at forbrugerne ønsker billige varer på hylderne. Globaliseringen har for længst budt os, at mange af de varer, der efterspørges af danske forbrugere, produceres langt væk fra Danmark. Det er hævet over enhver tvivl, at der ganske enkelt ikke findes danske chauffører, der kan overtage opgaven, hvis det skulle lykkes at holde de udenlandske chauffører ude.

19BUSNEWYORKTIMES-SULZBERGE.jpg

I dag er der to markeder for transport: Det nationale og det internationale. Danske chauffører skal også aflønnes efter danske overenskomster, når de kører i udlandet. Det kan man have megen sympati for. Men det betyder i virkeligheden også, at hvis pressen behandler sagens kerne seriøst, bliver konklusionen, at de danske chauffører ikke kan konkurrere på det internationale transportmarked.

Når eksempelvis en polsk virksomhed har produceret et forbrugs­gode, som den danske forbruger efterspørger – ofte er det en produktion, som dansk industri har flyttet ud – vælges formentlig en polsk lastbil med en polsk chauffør eller en anden international transportløsning. Den danske kapacitet er hverken konkurrencedygtig eller til stede.

Globaliseringen tvinger os til at forholde os seriøst til, hvilke job vi kan fastholde i Danmark, og hvordan vi kan sikre mest mulig konkurrencekraft til danske virksomheder for at bevare så mange arbejdspladser som muligt? Det perspektiv forsvinder ofte, når medierne behandler dansk transport­politik.

09BUS449582158-113857.jpg

Så længe Danmark er med i EUs indre marked, er der regler og principper, der skal respekteres. Det betyder blandt andet, at varer og arbejdskraft skal kunne strømme frit over grænserne. Der skal derfor udføres en masse transport, som i sidste ende er bestemt af forbrugernes præferencer.

Jeg vil ikke her gøre mig til dommer over, om de politiske og økonomiske mekanismer er rimelige og retfærdige – jeg er ikke ude i en forsvarstale for alt det bestående. For mig er det i orden at mene, hvad man vil om EUs indre marked.

Jeg vil blot sige, at de politiske og økonomiske beslutninger, der i tidens løb er truffet, har en lang række konsekvenser, som vi bliver nødt til at forholde os seriøst til. Også i debatten om dansk transport­politik.

Medierne er ikke alene en vagthund over for magtmisbrug men har også et betydeligt ansvar for at oplyse om fakta, substans, konsekvenser og perspektiver, så vi almindelige borgere og vælgere kan træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag.

Lad os begynde enhver diskussion med solidt udgangspunkt i, hvordan verden rent faktisk ser ud på godt og skidt. Og lad os bruge det som springbræt til at diskutere, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for Danmark som samfund. Vi skal ikke lade os styre af populisme, særinteresser og overfladisk journalistik uden overblik over substans, konsekvens og perspektiv.

Sker det, kan den aktuelle debat om transport føre til, at det danske opsving mister flyvehøjden. Det kan ende med et ordentligt brag!

Vi skal bruge dansk transportpolitik til at sikre produktivitet og konkurrenceevne.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen