Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Når man bliver udsat for den skjulte aldersdiskrimination

11busdebat.jpg

51-årig bliver sorteret fra uden samtale hver gang, han søger et job, selv om han har de rette kvalifikationer.

Det er som bekendt ikke tilladt at skrive i stillingsannoncer, at man søger medarbejdere i alderen mellem for eksempel 25 og 35 år.

Med hjælp fra nutidens webteknologier har de fleste virksomheder i dag fundet en løsning på det problem. Langt de fleste ledige stillinger skal nemlig søges via virksomhedernes webformularer – altså online, som det hedder.

Det betyder, at man i dag IKKE bare kan sende sin ansøgning til en fysisk person (specifik e-mail-adresse), men at man i stedet skal uploade sin ansøgning via webformularen. I webformularen skal man ud over selvfølgelig at vedhæfte sit CV og sin ansøgning også lige opgive navn, adresse, e-mail-adresse – og nok så interessant – sin fødselsdato.

Dermed kan virksomhederne i dag samle alle ansøgninger i en database og efterfølgende blot udvælge alle ansøgere i alderen for eksempel 25-35 år. Så kan de læse dem igennem og se, om der er kandidater, der skal til samtale. RESTEN får et automatiseret svar fra IT-systemet i retning af; »Tak for din ansøgning. Desværre har vi valgt at gå videre med kandidater, som i højere grad opfylder kravet til de ønskede kvalifikatione.«

Det er faktisk lidt ærgerligt, synes jeg.

Nu er jeg selv blevet 51 år og er netop blevet arbejdssøgende efter 25 år på arbejdsmarkedet.

Der er sådan set masser af stillinger, der passer til mine kvalifikationer, og jeg bestiller ikke andet end at skrive ansøgninger, men jeg kommer ikke engang til samtale – det er nyt for mig. Og jeg er desværre ret overbevist om, at det har noget med min alder at gøre. Det er mindst otte år siden, jeg sidst søgte nye udfordringer, og dengang kom jeg til adskillige samtaler og fik også tilbudt job. Et eller andet ved mig er altså blevet mindre attraktivt med tiden – og mine erfaringer er jo kun blevet bedre – så jeg kan egentlig kun tro, det har noget med min alder at gøre.

Sådan en påstand skal da afprøves. Så jeg begyndte at researche på HR-cheferne og finde deres direkte e-mail-adresse og så bare sende min ansøgning direkte til dem – altså uden om webformularer.

Så fik jeg svar tilbage: »Tak for din ansøgning – du bedes sende din ansøgning via vores webformular, så vi har et samlet overblik over alle ansøgninger.« Okay, back to square one.

Nå, tænkte jeg, men det er måske også bare noget aldersparanoia, jeg lider af. Men det satte jeg mig for også af efterprøve. Jeg fandt en stilling, som jeg ifølge mig selv var topkvalificeret til at søge. Men i ansøgningen skrev jeg KUN, at jeg rigtig gerne ville søge den stilling, og at jeg absolut mente at være topkvalificeret UDEN at nævne noget som helst om min uddannelse, erfaring med videre, men at jeg havde en fornemmelse af, at min alder ville diskvalificere mig. Men hvis de nu rent faktisk læste dette og var interesseret i at høre mere om mig, ville jeg meget gerne høre fra dem og sende al den information om mig selv, som de måtte ønske, og som var relevant for stillingen.

Og ganske som forventet så fik jeg et standardsvar tilbage med teksten »Tak for din ansøgning. Vi må desværre meddele dig, at vi har valgt at gå videre med andre kandidater, der i højere grad opfylder de krav, vi har til kvalifikationer til stillingen.«

Så er det bare, jeg spørger, hvordan kan de vide, at de andre kandidater har bedre kvalifikationer end mig – UDEN at jeg har informeret om mine kvalifikationer?

Nå, men man skal jo ikke lade sig slå ud. Så ser jeg en stillingsannonce, hvor man skal være cand.merc. i kommunikation, kunne noget med web, kommunikation og e-commerce – OG man skal helst også kunne engelsk – OG meget gerne fransk. OG ansøge via webformular.

Den stillingsannonce er som skrevet til mig, så den søger jeg naturligvis. Jeg er cand.merc. i kommunikation, har 25 års erfaring med kommunikation, web og e-commerce OG kan både flydende engelsk og fransk, fordi jeg engang har gået på international skole i et fransktalende land i ti år. OG vi taler rigtigt flydende fransk – ikke gymnasie-fransk!

Tilbage får jeg så svar i retning af »Tak for din ansøgning. Desværre er du ikke gået videre i udvælgelsen. Vi har valgt at gå videre med kandidater, der i højere grad opfylder kravene til stillingen.«

SÅ BLIVER JEG TRÆT. Jeg har MEGET svært ved at tro på, at man i Danmark kan fodre svin med folk, der både er cand.merc., har 25 års erfaring med kommunikation, web og e-commerce, OG som kan flydende FRANSK på den indfødte måde.

Hvis det virkelig skulle være tilfældet, så vil jeg bare sige, hvad brokker vi os over? Vi har super arbejdskraft herhjemme. Jeg overvejer seriøst at tage til et andet land, hvor man muligvis kan se en kvalitet i den slags kvalifikationer – på trods af alder.

Jeg synes grundlæggende, at det er uforskammet, at man som virksomhed ikke læser alle ansøgninger – vi er rigtigt mange, der bruger tid og kræfter på at skrive nogle gode ansøgninger, men hvis de slet ikke bliver læst, er det jo komplet ligegyldigt.

Og på den baggrund vælger jeg at tro, at det bare er op ad bakke at have rundet de 50 – og jeg tror, jeg taler på rigtig mange andres vegne.

En løsning på aldersproblematikken kunne være, at man tillod virksomheder at angive alderskrav i stillingsannoncerne, så vi andre ikke spilder tiden på at søge stillinger, som vi i virksomhedens øjne er for gamle til. Alternativt burde man gøre det ulovligt at spørge om folks fødselsdato i forbindelse med ansøgnings-webformularer.

I de fleste stillingsopslag fra offentlige institutioner står der i bunden af annoncen, at man opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge. Jeg ved ikke, om det er noget, man SKAL skrive, men det kommer til at lyde lidt hult, når man i ansøgnings-webformularen som regel skal angive både fødselsdato og køn. Hvorfor skal man det, hvis det ikke har noget med frasortering at gøre?

Så kunne man vel egentlig lige så godt også tilføje to nye felter i ansøgnings-webformularen, der hed »religion« og »etnisk oprindelse«.

Når man samler alle ansøgninger i en database og laver en afgrænset søgning på de kandidater, man gerne vil tale med, er det jo ikke svært at forestille sig, at man ud over at søge på alder og køn også kunne udvælge (eller udelukke) bestemte postnumre eller navne. der indeholder for eksempel Abdul, Muhammed eller andre udenlandske navne. Sådan tror jeg nu alligevel ikke, det er – men jeg VED det ikke. Det ville dog ikke komme bag på mig.

Jeg hedder selv Jean-Pierre (og Henrik til mellemnavn), og da jeg i mine unge år underskrev ansøgninger med Jean-Pierre, kom jeg stort set aldrig til samtale, men da jeg begyndte at underskrive mig med Henrik, kom jeg pludselig til en masse samtaler. Det er da interessant.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen