Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Monumentet på Holmens Kanal

22BUSDanske-Bank-154327.jpg
Danske Bank ejer ikke mere sit eget hovedsæde, men bliver dog boende. Foto: Brian Bergmann

KOMMENTAR. Hovedsæder er ikke bare funktionelle. For mange virksomheder er hovedsæderne det visuelle udtryk for deres værdier. Især bankbygninger udstråler ofte rigdom, styrke og stabilitet – værdier, som er centrale for kundernes og de ansattes opfattelse af banken.

Det er ikke til at overse, Danske Banks hovedkvarter. Så snart man kommer op af Metroen på Kgs. Nytorv får man øje på det imponerende klassicistiske palæ med søljer og friser. Adressen bliver ikke mere prominent, med Det Kongelige Teater og D’Angleterre som nærmeste naboer. Hovedsædet, som består af en række individuelle bygninger, bl.a. Erichsens Palæ (som tidligere var hovedsæde for Kjøbenhavns Handelsbank) og Peschiers Gård, blev påbegyndt i slutningen af 1700-tallet efter én af de københavnske brande. Fra 1875 har Landmandsbanken og senere Danske Bank haft til huse i bygningskomplekset. Men Danske Bank ejer nu ikke længere deres ikoniske hovedsæde.

1.

Banken oplyste fredag, at man har solgt bygningen på Holmens Kanal til en skotsk forsikringsgigant for 1,4 mia. kr. Det er mange penge, og det er let at forstå, hvorfor banken var fristet til at sælge fra og i stedet indtage rollen som lejer.

Men det er ikke helt uden omkostninger, at banken reducerer sig selv til lejer. For store virksomheder som Danske Bank tjener imposante hovedkvarterer ikke kun et praktisk formål. De er det materielle udtryk for virksomhedens identiet og historie. Det er her, gennem bygningerne og deres arkitektur, at virksomhederne har en scene midt i byrummet. En scene, de kan bruge til at fortælle deres egen historie.

Og for mange virksomheder er hovedkvarteret et vigtigt element i deres brand. Tænk bare på den københavnske havnerundfart, der standser ved de tre centrale monumenter: Amalienborg, Den Lille Havfrue og Mærsks hovedsæde. Eller tænk på Carlsbergs Elefantport, hvor selv en travl, indfødt fra Vesterbro ikke kan undgå at bøje hovedet i andagt.

DB

Finanskatedraler

Især for den finansielle sektor har det altid været vigtigt, at de centrale bygninger udstrålede stabilitet og styrke. Mange ældre bankbygninger har ofte store hvælvede rum, hvor kunden nemt kommer til at føle sig lille og måske lidt ubetydelig; sådan i det store billede. Lidt ligesom i en kirke.

Og den religiøse analogi er ikke helt tilfældig. Danske Banks hovedkvarter ligner netop et græsk tempel, som det troner over metropassagerne og de andre forbipasserende. De store bankrum har bevidst samme funktion som de store kirkerum. De synes urokkelige, stabile og ophøjede – og signalerer præcis de værdier, som en bank behøver for at fungere i de daglige forretninger. En bank skal være solid, robust og helst have en lang historie bag sig.

Det måske bedste eksempel på bankernes religiøse og imponerende arkitektur finder man i de forskellige landes nationalbanker rundt om i verden. Nationalbankerne er hele nationens bank, og de har derfor en ekstra opgave i forhold til at fremstå urokkelige. Her kan blandt andet nævnes den amerikanske centralbanks bygning i Washington D.C., der i særklasse ligner et tempel – eller den svenske Riksbanken i Stockholm, som ifølge arkitekten netop skulle være en bygning, »der signalerer, at den vil blive stående for evigt«.

MA

Historien som ressource

Banker har brug for at signalere kontinuitet. Det er ganske enkelt helt afgørende for en bank, at den kan påpege over for sine kunder, at den har eksisteret i mange år og har tænkt sig at fortsætte med at eksistere.

På den måde inkarnerer gamle bankbygninger selve den logik, der er indbygget i ideen om indskud og udlån, som begge udgør løfter om fremtidige betalinger. Èn af bankens vigtige opgaver er, at overbevise kunder (og nogle gange politikere) om sin robusthed. At man vil være der i morgen – og dagen efter – til at indfri sine forpligtigelser. Her virker de historiske hovedsæder som en symbolsk garant for bankens overlevelse.

I den forbindelse er Danske Banks hovedkvarter faktisk ganske ungt. Tager man en tur til den italienske by Siena, vil man i en byvandring blive gjort opmærksom på bygningen tilhørende verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi di Siena, der blev grundlagt i 1472.

Når man er en bank, bliver alder ofte betragtet som en kvalitet i sig selv. Og de gamle bygninger udgør det fysiske bevis på bankens modstandskraft. Jo ældre, desto bedre.

Lars Rohde

Hvad nu, Danske Bank?

At Danske Bank nu har solgt sit hovedsæde, betyder selvfølgelig ikke, at alting er forandret. Banken vil stadig have til huse i sin gamle bygning, bare på andre vilkår. Men man må håbe, at ledelsen har overvejet betydningen og værdien af at have sit eget fremtrædende monument på én af Københavns mest fashionable adresser.

Man må håbe, at ledelsen har overvejet bygningens symbolske betydning, ikke bare for organisationen selv, men også i forhold til de tusindvis af mennesker, som hver dag passerer forbi bankens hovedsæde.

Bygninger er nemlig ikke bare mursten. De kan have en symbolsk og historisk værdi, som ikke nødvendigvis afspejles i den høje københavnske kvadratmeterpris.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen