Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Møder koster liv

04BUSm-de-115843.jpg
Møder koster ikke bare mange ressourcer i kroner og øre for virksomheden, den dræner også medarbejderne for energi og kreativitet. Foto: Iris

Møder suger energi og effektivitet ud af medarbejderne og forhindrer dem i at tage helikopterperspektivet og tænke.

Jeg er ikke i tvivl om, at mødefrekvensen og -kulturen er en af de alvorligste livsstilssygdomme i dansk erhvervsliv og tør godt garantere for, at det står mindst lige så slemt til i det offentlige. Vi sidder i møde konstant. Det betyder, at den tid hvor vi reelt kan foretage os noget, ligger inden kl. ni og efter kl. 16. Resten af tiden er vi på vej til og fra møder, i møder eller i gang med at sætte møder op, eller – hvis vi er heldige – i gang med at følge op på møder. De meget belastede skriver oven i købet mødereferater.

Prøv at iagttage næste gang, du går til møde, hvor mange der har medbragt deres laptop og besvarer mail under mødet. Man kan tænke, at så er tiden vel udnyttet. Man kan også tænke, at de måske ikke er nødvendige mødedeltagere, siden de kan tillade sig at have fokus andetsteds. Under alle omstændigheder er der stort ressourceforbrug forbundet med multitasking. Det slider på mennesker at gøre ting halvt færdige og genoptage dem ad mange omgange. Det skubber mennesker ud mod kanten.

Eller prøv at booke møde med nogen i dag, i morgen eller i overmorgen. Hvis der er hul i kalenderen, er det garanteret, fordi de lige har fået aflyst et møde. Alternativt er du så vigtig, at de vælger at melde afbud til et møde.

374136763.jpg

Hvis vi tør generalisere lidt, kan vi antage, at kostprisen på en medarbejdertime svinger mellem 500 og 800 kroner i timen. Er der konsulenter til stede, er prisen ca. det dobbelte. Nu kan du så begynde at regne. Hvad koster de møder, du er indkaldt til i denne uge? Hvad koster de møder, du selv har indkaldt til? Vi bruger energi på at omkostningsoptimere på alle mulige irriterende småting, samtidig med at vi deltager i møder ad libitum.

Jeg advokerer ikke for, at vi aflyser al møde­aktivitet. Men jeg påstår, at vi roligt kan halvere mængden af møder. Jeg påstår ikke, at møder ikke kan være værdiskabende. Men jeg tør godt garantere for, at rigtigt mange møder ikke er det.

Og det mindste problem er måske omkostningen i kroner. Den helt store omkostning er al den båndbredde, vi lægger beslag på med mødeaktivitet. Arbejdsdage, hvor vi kun har små huller til »rigtigt arbejde«, er ikke arbejdsdage. Små huller i kalenderen kan kun bruges til rutineprægede opgaver, der egner sig til at gå til og fra. Timeregistrering, mailbesvarelse og den slags.

374136763.jpg

Der er kun stumperne tilbage af dine højt betalte medarbejdere. Udmattelse har afløst tankevirksomhed. For der er en grænse for, hvor meget vi mennesker kan rumme på én gang. Hver gang vi går til møde, er der noget andet, vi sætter på pause. En kultur med væg-til-væg-møder medfører, at medarbejderne kun reflekterer i ferien, og at helikopter­perspektivering er nærmest ikke-eksisterende. Der bliver aldrig tænkt. Jeg skriver det lige en gang til: Der bliver aldrig tænkt.

Det er ikke raketvidenskab at forstå, at det er en uholdbar situation at bruge så mange ressourcer på mødeaktivitet. Vi kan ikke klare os i konkurrencen med de nye pionervirksomheder, der ikke har en kultur med væg-til-væg-møder. Vi kan ikke klare os i konkurrencen med pionervirksomheder, der både tænker og arbejder i arbejdstiden.

Jeg ved godt, at møder også er en slags arbejde – men det kan ikke stå alene. Rigtigt mange virksomheder opererer med KPIer (Key Performance Indicator). Prøv at se, hvad der sker, hvis der indføres et effektivitets-KPI: maks. 20 pct. af arbejdstiden må anvendes på møder.

Lisbeth

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen