Berlingske Business
15:56Ford falder tungt efter strategiplan

Midt i en valgkamp

15BUSTil-BM-Bag-Facaden---U.jpg
»Spindoktorerne har anbefalet politikerne at koncentrere deres kampagne om den halvdel af vælgerne, der er lettest at påvirke. Og det gør de så. Brystbomben Linse, kaospiloten fra Aarhus og alle de andre.« Foto: Søren Bidstrup

Politikerne vægrer sig ved at foretage den helt nødvendige prioritering. Automatreaktionen er flere og større bevillinger – pakker – hver gang et nyt problem popper op. Resultatet er blevet en vulgær kvantificering af dansk politik. Og en oppustet offentlig sektor.

På torsdag skal vi til stemmeurnerne. Der er valg til Folketinget. Valg­kampen raser. Politikere, som de er flest, synes kun at have én ting i hovedet: at blive genvalgt. Mainstream-partierne falbyder de samme slagnumre. Længe har vi haft en oplevelse af, at Venstre fører socialdemokratisk politik, medens Socialdemokraterne fører borgerlig politik. Realiteten er, at de store partier skiftes til at føre den samme politik – den nødvendige politik ifølge blå Bjarne. Der er kun indpakningen og udførelsen til forskel; indholdet er det samme.

Men spektaklet er næsten ikke til at holde ud. Vi er vidner til et veritabelt realityshow med politikerne som villige deltagere. Det flimrer for øjnene. Snart er vi i selskab med Linse Kessler og Sidney Lee, snart med Gucci-Helle og lille Lars fra Græsted. Forleden bekendtgjorde Linse i øvrigt, at hun stiller op som statsministerkandidat på et program om bedre forhold for ældre dyr. Dyr og ældre, undskyld. Som Linse skælmsk betroede den betuttede reporter fra DR: »Den er jo allerede halvt inde.«

Men hvorfor skal valgkampen dog være så fordummende? Forklaringen er simpel. Halvdelen af vælgerne er dummere end gennemsnittet. Og spindoktorerne har anbefalet politikerne at koncentrere deres kampagne om den halvdel af vælgerne, der er lettest at påvirke. Og det gør de så. Brystbomben Linse, kaospiloten fra Aarhus og alle de andre. Politik drænes for indhold. Der serveres one-liners ledsaget af luftsteg og vindfrikadeller. Mange kandidater bringer på valgplakaten blot et billede af sig selv. Ikke et ord om, hvorfor de vil i Folketinget. Debatniveauet er sunket så dybt, at det er blevet en trussel mod demokratiet.

Politik er i svær grad blevet kvantificeret snarere end kvalificeret. Det fyger med tal og statistikker, som ikke en djævel, og da slet ikke en skikkelig vælger, kan forholde sig til. Vi skal have verdens bedste sundhedsvæsen, og vi skal have verdens bedste folkeskole. Men politikerne skelner ikke mellem verdens bedste og verdens dyreste. Politikerne taler ikke om at tilføre folkeskolen flere lærere, hospitalerne flere sygeplejersker eller hjemmeplejen flere social- og sundheds­assistenter. Måske er de der slet ikke. Nej, politikerne vil tilføre flere milliarder. Money makes the world go round. Det er jo et tag-selv-bord for fagforeningerne og medicinalindustrien. Højere lønninger og dyrere medicin, og politikerne har indfriet deres løfter. Alt vil være som før, bare dyrere.

Verden omkring os står i brand. Den almægtige stat – velfærdsstaten eller konkurrencestaten, som blå Bjarne bekender sig til – truer med at fortrænge demokratiet og reducere borgerne til forbrugere af offentlige ydelser. Og hvad er så de væsentligste emner i valgkampen? Det er en udgiftsneutral justering af dagpengeordningen og en ekstra bevilling til sundhedssektoren på 15 milliarder kroner, der skal gå til bl.a. nye lægemidler (medicin) og behandlingsmetoder. Svaret på en manglende vilje til at prioritere anvendelsen af dyr medicin er større bevillinger. Det er skræmmende.

I øvrigt er det trættende at høre politikere tale om, at vi skal have verdens bedste folkeskole og et hospitalsvæsen i verdensklasse. 15-17 pct. af de elever, der forlader folke­skolens 9. klasse, har så svage læse- og regnefærdigheder, at de opfattes som funktionelle analfabeter. Blandt drenge og to-sprogede elever er andelen af analfabeter endnu større. Hvad med en mere ydmyg, men realistisk målsætning? For eksempel en god folkeskole, der lærer børnene at læse andet end jumbobøger og Anders And.

Regeringen erobrede i flere dage dags­ordenen med sit velfærdsudspil lanceret dagen før, valget blev udskrevet. Regeringen vil i perioden 2016-20 afsætte ekstra 15 milliarder til sundhed og ældre. Alle var begejstrede. Men over hvad? Ingen ved det. Politikerne jonglerer med milliardbeløb med en sådan nonchalance, at ingen kan gennemskue tallenes indhold. For hvordan forholder det sig med de 15 milliarder kroner? Frem mod 2020 vil regeringen gradvist øge det årlige budget, således at der i 2020 anvendes seks milliarder kroner mere end i 2015. De 15 milliarder er, hvad det over fem år koster at nå frem til målet.

Det er vel tvivlsomt, om vælgerne har forstået det. Med et udgiftsbudget i 2015 på 1.092 milliarder kroner er vi i færd med at øge de offentlige udgifter med 0,5 pct. Det er de små marginaler, der afgør valgkampen. Al energi kastes ind på at diskutere fem promille af budgettet; om de 995 promille ikke et ord. Det er gået staten, som det er gået mange virksomheder, der ikke har forstået at tilpasse sig: variable udgifter er blevet til faste udgifter.

Tiden er ikke til at øge underskuddet på de offentlige finanser. Danmark er begunstiget af en rekordlav rente, en svag krone (vi skygger den græske valuta) og en lav pris på olie. Alligevel kan vi i 2015 se frem til et underskud på 59 milliarder kroner på de offentlige finanser mod et underskud på 28 milliarder kroner i fjor (efter korrektion for effekten af den fremrykkede beskatning af kapitalpensionsopsparingen). Et trivielt bogholder­kneb, som man er flov ved at fortælle sine børn og børnebørn om.

Vi kan i de kommende år se frem til faldende indtægter fra olie- og gas­produktionen i Nordsøen. I modsætning til de asketiske nordmænd lod vi ikke ressource­renten indgå i en oliefond. På god dansk manér lod vi kapitalen fra Nordsøen indgå i det løbende forbrug. På udgiftssiden kan vi se frem til en voksende ældrebyrde, som politikerne så smagfuldt udtrykker det. Der bliver flere ældre, og de ældre bliver ældre. Den person, der i dag når folke­pensionsalderen, kan se frem til at modtage pension i godt 18 år i gennemsnit. Så sent som ved årtusindskiftet kunne danskerne se frem til blot 13 år som folkepensionister. De ansvarlige partier har vedtaget at øge pensions­alderen med et år fra 67 til 68. I 2030.

Krisen er forbi, oplyser regeringen. Vi bør drage konsekvensen heraf og indrette os med et overskud på de offentlige budgetter. Hvis vi i 2015 ikke skal have overskud på de offentlige finanser, hvornår så?

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen