Berlingske Business

Meget få brodne kar blandt revisorer

19BUSJens-Otto-Damgaard.jpg
Formand for Danske revisorer, Jens Otto Damgaard, at antallet af sager indbragt for Revisornævnet er meget få, og langt de fleste bøder gives for mindre alvorlige fodfejl.

Genmæle. Hver sag er en sag for meget, men antallet af sager indbragt for Revisornævnet er meget få, og langt de fleste bøder gives for mindre alvorlige fodfejl.

Berlingske Business bragte mandag 17. august en artikel under overskriften »Bøde for millioner til revisorbranchens brodne kar« af journalist Birgitte Erhardtsen. De faktuelle oplysninger er sobre, mens vi ikke er enige i den kontekst, de skal ses i. Eller i fortolkningen af dem. Særligt skal det fremhæves, at kun et meget lille antal af bøderne gives til revisorer, der kan karakteriseres som »brodne kar«. De 95 bøder i 2014 blev således kun i et stærkt begrænset omfang givet til »brodne kar«. Det kommer jeg tilbage til.

13BUSrevisor.jpg

Indledningsvist skal det fremhæves, at indbragte sager for Revisornævnet – 124 i 2014 – vedrører en meget lille andel af det samlede antal regnskaber, som revisor afgiver erklæringer om. Revisorerne afgiver op mod 334.000 erklæringer om regnskaber årligt, hvortil kommer ca. 190.000 erklæringer om skattemæssige forhold og meget andet.

aa

Ifølge en undersøgelse, som FSR - danske revisorer gennemførte sammen med CBS i efteråret 2014, var det totale antal årlige erklæringer cirka 664.000. Selv om hver sag er en sag for meget, er det meget få sager set i forhold til det samlede antal erklæringer fra revisor. Hertil har den rent tekniske måde, som sager indbringes på, automatisk ført til stigninger: Hvis kvalitetskontrollen tidligere indbragte både revisionsvirksomhed og en eller flere revisorer, blev det gjort i én samlet indbringelse. Nu indbringes sagerne separat. I det lys er faldet fra 2013s over 180 til 2014s 124 indbragte sager særligt glædeligt. Mere om FSR - danske revisorers arbejde med kvalitetsforbedring og dermed færre sager senere. Hertil opponerer vi stærkt imod, at bøder generelt er udtryk for, at den sanktionerede revisor er et »broddent kar«. Langt de fleste bøder gives for mindre alvorlige fodfejl og en del heraf for rene formalia.

08BUSPricewaterhouseCoopers.jpg

Et eksempel herpå er, når revisor i et forbehold udtrykker, at virksomheden ikke kan overleve efter revisors opfattelse – og fortsætter med at konkludere, at regnskabet bortset fra det er retvisende. Alle vil kunne forstå revisors budskab om, at det ikke står godt til, mens kun ganske få kan forstå, hvorfor dette fagteknisk er formuleret forkert. Denne lille fodfejl uden konsekvens overhovedet takseres af Revisornævnet til en bøde på 30.000 kr. Indtil for nylig var standardbøden 50.000 kr. for den type forseelser. I 2014 lå 17 procent af bøderne på 50.000 kr. og derover. Hovedparten – altså over 80 procent – af bøderne var således for mindre forseelser.

I artiklen siger Revisornævnets formand, Henrik Bitsch, at bødeniveauet er rimeligt, og at bøderne ikke er for høje. Efter vores opfattelse er bøderne både for mange og for høje for de mindre forseelser. Især ved de formelle fodfejl i den »lave ende« af bødeskalaen.

 

I vores sammenligninger med bøde­niveauet i Advokatnævnet fokuserer vi kun på områder, hvor det er fair at sammenligne. Eksempelvis advokaten der sanktioneres med en bøde på 10.000 kr. for ikke at forvalte klientkontomidler efter reglerne. Sammenlignet med revisoren, der får en bøde på 40.000 kr. for at afgive en teknisk forkert, men fuldt forståelig erklæring om en advokats forvaltning af klientkontoen.

Bødeloftet i begge nævn er i øvrigt 300.000 kr i sager mod revisorer eller advokater. Selvfølgelig er vi enige i, at de meget få »brodne kar« skal sanktioneres hårdt med henvisning til, at revisor er »offentlighedens tillidsrepræsentant«.

Vi har for nylig fremlagt forslag til et fremtidigt sanktionssystem. Her foreslår vi hårdere sanktioner end de nuværende, når en revisor tilsidesætter sine pligter groft ved at afgive erklæringer, når revisor ikke er uafhængig eller mangler ethvert grundlag for at udtale sig. Som supplement til arsenalet af tunge frakendelsessanktioner foreslår vi betingede og begrænsede frakendelser samt mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kræver, at revisor skal bestå revisoreksamen på ny. Vores klare budskab er, at sanktionsniveauet for de formelle og ubetydelige overtrædelser skal lempes. Til gengæld skal de revisorer, der groft tilsidesætter »god revisorskik«, mødes med skærpede sanktioner og i sidste ende frakendes retten til at praktisere. Som offentlighedens tillidsrepræsentant skal man leve op til de høje standarder, som revisorbranchen og myndighederne sætter.

I FSR - danske revisorer tager vi kvalitetsspørgsmålet alvorligt. Vi har derfor i de senere år taget mange initiativer til at løfte kvaliteten og forbedre standarden i branchen. Tilbage i 2013 fremlagde vi eksempelvis en 17 punkts-plan til forbedringer af kvaliteten, hvor stort set alle de forslag, vi kan gennemføre, er gennemført. Vi har også investeret i et nyt kvalitetsstyringssystem, som vi tilbyder foreningens medlemmer. Blandt de gennemførte forslag er, at vi har etableret et kvalitetskorps, der kan rådgive foreningens medlemmer i kvalitetsspørgsmål. Sidst – men ikke mindst – har vi justeret vores vedtægter, så medlemmer, der groft og gentagne gange tilsidesætter god revisorskik, ekskluderes af foreningen.

Det er slutteligt også værd at bemærke, at der er en markant overrepræsentation af revisorer, der står uden for foreningen FSR - danske revisorer, blandt de revisorer der sanktioneres i Revisornævnet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen