Berlingske Business

Manglende hænder giver manglende ambitioner

28BUSPix-Svejs-194355.jpg
Ordreindgangen i industrien er mange steder rødglødende, men det kniber med at skaffe den fornødne arbejdskraft. Foto: Bax Lindhardt

Nu står vi her igen. Byggeriet buldrer derudad, og ordrebogen er fuld. Lige pludselig er spørgsmålet, om vi kan følge med. Gennem de seneste fem eller seks måneder har vi i ventilationsforretningen Øland oplevet så stor vækst og efterspørgsel, at vi ikke har hænder til at levere udbuddet. Det er til trods for, at vi kører i treholdsskift, har udvidet alle produktionsbånd og er begavet med personale, der arbejder effektivt efter de bedste Lean-opskrifter.

Vi bliver ganske enkelt nødt til at sætte ordrebogen på pause, og selv om det er et problem, som landets politikere også diskuterer, så mangler der incitamenter for at få endnu flere hænder i gang. Ingen har lyst til at sige nej til ordrer, men hvis ventetiden bliver for lang, så risikerer man at få et nej fra kunden næste gang, og i værste fald går kunderne til udlandet.

20BUSLindoevaerftet-Bladt-i.jpg

Faktisk er problemet dobbelttydigt. Dels betyder manglen på arbejdskraft herhjemme en risiko for ventetid, som reelt kan blive til job i udlandet i stedet. Men manglen på hænder herhjemme betyder også, at de danske virksomheder, som oplever stor vækst og gerne vil eksportere mere, bliver hjemme.

Uanset hvor meget politikerne ønsker, at de danske virksomheder bliver endnu større og eksporterer endnu mere, er det basalt købmandskab, at man ikke udvider uden at have styr på sit hjemmemarked. Har man ikke et solidt fundament af hænder og manpower på hjemmemarkedet, tager man slet ikke skridtet til udlandet. Derfor er den nuværende situation i vores industri en større udfordring, end erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og co. tager vare på.

Vi har ufaglærte ansat, og vi har seniorfolk ansat. Vi har skruet op for alle kanaler, men det her kræver alligevel noget større end det, som en enkelt virksomhed kan præstere. Det kræver et politisk indgreb, hvor politikerne finder ud af, hvordan det bliver værd at arbejde igen. Når vi eksempelvis taler om ufaglært arbejdskraft ved produktionsbåndet, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at netop den pointe spiller ind. Det er det, jeg hører fra mine mellemledere, og det oplever jeg selv.

torben

Vi har masser af job klar ude i industrien, men der er for mange danskere, som spørger sig selv, om det overhovedet kan betale sig at arbejde med de fine subsidieordninger, der er i dag. Og når vi ikke får eksekveret på alle de forespørgsler, vi får, ender vi med i stedet at sætte vores ambitioner ned. Det dur på ingen måde.

Der er behov for nogle rammer, der skaber bedre vilkår for industrien og gør det mere attraktivt at tage et arbejde som helt almindelig dansker. Så lover jeg dansk vækst med store ambitioner til gengæld.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen