Berlingske Business

Mærsks »touch« – version II

suppli
Peter Suppli Benson, Nyhedschef. Foto:

Selv om aktie­markedet har reageret næsten hysterisk positivt, er det i detaljerne, at de mest interessante Mærsk-historier ligger, mener Berlingske Business' nyhedschef Peter Suppli Benson.

Skal vi tage konklusionen først: Ja A.P. Møller - Mærsk har fortsat »touch’et«, når det gælder evnen til at drive en forretning ud over det sædvanlige.

For en uge siden stillede jeg spørgsmålet – og svaret blev afleveret i form af et aldeles udmærket kvartalsregnskab i fredags.

Så langt, så godt. For selv om aktie­markedet har reageret næsten hysterisk positivt – og ikke et ord om kællinger her – så er det i detaljerne, at de mest interessante Mærsk-historier ligger. Derfor er der grund til at læse mellem linjerne og ind i regnskabet for at få fornemmelsen for, om »touch’et« består.

De fleste af os har fanget, at omsætningen i A.P. Møller - Mærsk faldt i kvartalet. Vi har også hørt, at det mere end noget andet var evnen til at spare, som sikrede overskud i containerforretningen. Og at olie­forretningen stadig er trængt, alvorligt endda, fordi det kniber med at få fart på produktionen af nye oliefund, står også klart. Men alle de andre dele af den enorme koncern fik ikke lige meget opmærksomhed, og det er synd.

Tag f.eks. koncernens terminalforretning – der har spredt sig over hele kloden. Den oplevede fremgang – en fremgang der kom på trods af den udfordrede verdensøkonomi. Det er da i den grad udtryk for »touch«, når det lykkes, bl.a. fordi man har evnen at få etableret sig på de nye vækstmarkeder – f.eks. i Afrika.

Så var der drillingforretningen, der ejer en lang række olierigge. Også her steg over­skuddet – et faktum der skyldes stigende aktiviteter og en tidligere beslutning om at bestille nye rigge på det helt rigtige tidspunkt. Touch kan man kalde det.

Der er også grund til at notere fremgange i både slæbebådsselskabet Svitzer og for flåden af forsyningsskibe. Begge er aktiviter, hvor der skal ageres og reageres hurtigt – hvor det kræver grundlæggende shipping- og forretningsevner – sådan af den gamle skole.

Og mest af alt er det interessant, at koncernen nu etablerer et femte ben, som omfatter alt fra Dansk Supermarked, over supply- og tankskibsaktiviteter til Svitzer. Mærsk–ledelsen siger selv, at det sker for at sætte ekstra fokus på aktiviteterne, der endda skal have en ny og endnu unavngiven direktør.

Set udefra er det imidlertid svært at finde de helt dybe argumenter for, hvad der binder de forskelligartede forretninger sammen. Men lad det nu komme an på en prøve – for måske bliver vi positivt overraskede igen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen