Berlingske Business

Mærsk får ny chance til at forklare ideen bag systemskiftet

....

Koncernchef, Søren Skou fra A.P. Møller - Mærsk, anbefales at læse interview med Kåre Schultz inden torsdag, for når A.P. Møller afleverer kvartalsregnskab har omverdenen brug for klar.

I denne uge udsender A.P. Møller – Mærsk regnskabet for årets første kvartal. Ser vi på tal fra A.P. Møllers kinesiske rival, containerrederiet OOCL, synes mulighederne for optimistiske resultater at være til stede.

OOCL oplevede i årets første tre måneder en stigning i omsætningen på over 16 procent, og nok så vigtigt var de gennemsnitlige rater over otte procent højere end i samme periode i fjor.

A.P. Møller – Mærsks tal vil indeholde resultaterne fra opkøbet af Hamburg Süd, og derfor vil omsætningen helt naturligt stige betydeligt i forhold til sidste år. Men kvartalsregnskabet er i virkeligheden ikke det vigtigste.

Selskabet har nemlig et stadigt stigende behov for at forklare omverdenen, at der er et rationale bag det strategiske systemskifte.

Det er næppe en hemmelighed, at topledelsen i A.P. Møller – Mærsk har et noget anstrengt forhold til offentlig­heden – og særligt dets aktionærer.

Det kan synes uretfærdigt, for Mærsk har handlet effektivt på strategiplanen, En plan, der blev formet i 2016, da Nils Smede­gaard Andersen i det sene efterår blev sendt på porten, og blev understøttet af Michael Pram Rasmussens afgang som formand i det tidlige forår 2017.

Det nye makkerpar i toppen af Mærsk er koncernchef Søren Skou og bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, og de har på hver deres måde et ansvar for at forklare vejen til succes.

I denne uge kan Søren Skou bruge kvartalsregnskabet til at vise, at han har fuld kontrol over den vending, som supertankeren Mærsk er ved at gennemføre.

Ønsker Skou at finde inspiration til klar tale, kan han med fordel læse interviewet med Kåre Schultz i Business fredag. Her fortæller Schultz om den dramatiske tid i ugerne, efter han fremlagde redningsplanen for det kriseramte israelske kopimedicinselskab, Teva.

Fagforeningerne var i oprør, demonstrationer i gaderne og trusler om generalstrejke. Fire topministre med Benjamin Netanyahu i spidsen forsøgte at banke Kåre Schultz på plads.

Men hvad gør Kåre, når han møder et tæskehold? Han møder op alene med én eneste ledetråd: Rationalet.

»Min erfaring er, at hvis der er en rationel baggrund for det, man gør, så kan langt, langt de fleste fagoreninger og politikere godt forstå logikken, når først de får forklaret, hvordan tingene hænger sammen,« fortæller Kåre Schultz.

I dag er der ikke ro om Teva, men Schultz har opnået tillid til spareplanen samt forståelse for nødvendighedens brutalitet.

Det har Søren Skou endnu ikke opnået.

Inderkredsen på Esplanaden kan synes, at det er en uretfærdig konstatering, men tillid skal man gøre sig fortjent til, og det opnår man kun gennem resultater, klare bud­skaber og tryghed til planen, der er lagt.

Søren Skou får en ny chance, når kvartalsregnskabet offentliggøres torsdag. Hans opgave er at gribe muligheden og argumentere troværdigt for rationalet bag den kurs, A.P. Møller – Mærsk har anlagt.

Hvad der til gengæld synes irrationelt er, at Brøndby IF også kan overtage de børs­noterede fodboldklubbers førsteplads på Fondsbørsen fra »Byens Hold«, FC København.

Som kollega Jens Chr. Hansen i fredags gjorde opmærksom på, stiger kursen på Brøndbys aktier med raketfart, hjulpet videre af den seneste pokaltriumf. Men hvis klubben mandag aften vinder over de midtjyske rivaler, FC Midtjylland, er første skridt taget på vejen til det forjættede land, Champions League. Skulle Brøndby nå frem, vil millioner af friske kroner rulle ind.

Det er 13 år siden, at Brøndby har vundet mesterskabet, og de økonomiske resultater været lige så slunkne som pokalskabet. Men pengemanden Jan Bech Andersen har fået skabt det, som Vestegnen har higet efter, og som investorerne nu giver stående applaus.

Når dansk erhvervsliv i denne uge mødes til en af årets helt store netværksmøder, er det uden sammen begejstring som på et fodboldstadion, men der skal nok være høftlige klapsalver under kontrollerede forhold ved Dansk Erhvervs Årsmøde i Øksnehallen.

Temaet er »Vision & Virkelighed«. Den mødte vi dybt tragisk ved årsmødet i 2017, da Peter Madsen til stor begejstring for tilhørerne fortalte om sit visonære ubådprojekt. Virkeligheden viste sig at være helt anderledes brutal.

Claus Skovhus er Berlingske Business’ opinionsredaktør

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen