Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Løftet: Der er ikke nogen undskyldning for ikke at udøve ledelse i det offentlige

27BILmanagement-104634.jpg
»Ledelse kræver gensidighed. En del af ledelsesløftet er naturligvis, at chefer og ledere tager ansvaret på sig – også når det kradser,« skriver Susanne Juhl, der er administrerende direktør for HMN Naturgas. Illustration: Iris

Kronik. Ledelse handler om at indfri potentialet i offentlige selskaber såvel som i private, så nej: Offentlig ledelse er ikke en mere vanskelig eller umulig disciplin.

Offentlig ledelse bliver tit fremhævet som en enten meget vanskelig eller direkte umulig disciplin. Da formanden, Allan Søgaard Larsen, skulle præsentere regeringens nye ledelseskommission, sagde han blandt andet: »Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige krav til offentlige ledere.«

Der er naturligvis forskelle, andre overenskomster osv. – men vi skal passe på med at gentage, at det er svært, »fordi rammerne er så snævre«.

På rigtig mange områder er der faktisk fuldstændig det samme rum for ledelse, innovation og effektivisering i det offentlige som i det private. Men det kræver netop ledelse at indfri potentialet.

24BUSLars-Marcher-174624.jpg

Jeg vil gerne dele nogle af de erfaringer, jeg har gjort som direktør for HMN Naturgas, et kommunalt interessentskab. Ikke fordi vi er særlige – tværtimod afspejler vi nok mange af de forandringer, der præger samfundet generelt. Og ikke fordi mine erfaringer er unikke, men fordi jeg mener, vi har brug for, at debatten også handler om, hvordan vi bedriver ledelse på tværs af offentligt og privat, og ikke bare om rammevilkår og begrænsninger.

HMN Naturgas-koncernen er – målt på omsætningen – blandt landets 100 største virksomheder, og vi har ca. en kvart million naturgasforbrugere som kunder. De seneste fem år har vi gennemført en omfattende omlægning af organisation og alt fra værdier, ledelseskultur, styringsparadigmer og IT-strategi til kontorindretning og arbejdsformer.

Vi har ændret koncernstrukturen for at sikre større kundefokus. Sagt lidt karikeret har vi gradvist og målrettet forandret en indadvendt, reaktiv og analog driftsvirksomhed til en digital, udviklingsorienteret og kundevendt virksomhed.

Det har vi kun kunnet gøre med en klar strategi og et stærkt ledelsesteam. I denne forandringsproces har et fast pejlemærke for mig været, at jeg betragter ledelse som et løfte – et løfte til chefer og ledere om, at de har plads inden for et klart defineret rum. Om at man bakker dem op og sikrer, at de får sparring og udvikling i chefrollen. Om at der også er plads til de fejl, der nødvendigvis kommer, når der skal skabes innovation og søges nye veje. Det er et af de områder, hvor jeg tror, jeg har gjort den største forskel i HMN.

94209826.jpg

Jeg indrømmer gerne, at man kan blive træt af det pressebestemte politiske drilleri, der efter min mening udgør en af de største barrierer for udvikling i den offentlige sektor, fordi det lægger sig som en forandringsangst og forsinkende dyne over de offentlige virksomheder. Men jeg har valgt at sige til mig selv, at hvis vi på den baggrund vælger at indskrænke tilliden og ledelsesrummet, får vi ikke mere, men mindre ansvarlighed.

Ledelse kræver gensidighed. En del af ledelsesløftet er naturligvis, at chefer og ledere tager ansvaret på sig – også når det kradser og er virkeligt svært. Her skal man som topleder netop klart og tydeligt etablere ledelsesrummet, understøtte ledelsesretten og give chefer og ledere den nødvendige støtte, feedback og udvikling. Jeg leder med udgangspunkt i tillid – og det virker! Langt hen ad vejen styrer vi i HMN ved hjælp af overordnede værdier og med kompetente, engagerede medarbejdere, der udviser stor ansvarlighed over for opgaver, kunder, kolleger og økonomi.

Thomas H

Vi har sat saglighed og argumentation i højsædet frem for historik, relationer og sentimentalitet, når der skal træffes ledelsesmæssige beslutninger.

Det betyder ikke, at vi ikke viser ordentlighed og omsorg. Ordentlighed er netop et spørgsmål om saglighed og om at kunne forklare og begrunde sine beslutninger. Vi har løbende effektiviseret både på ledelses- og på medarbejderside, og har anlagt en nultolerance over for illoyal, asocial og mobbende adfærd.

Alt dette er sket inden for rammer, der er fuldstændig lig, hvad der gælder i den offentlige sektor. For mig er det udtryk for, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at udøve ledelse i det offentlige.

At man klart udtrykker sin tilgang til ledelse er vigtigt, men det er også afgørende med en klar, strategisk kurs for hele organisationen. En stor ledelsesmæssig udfordring i en virksomhed som vores er at fastholde fokus på kunderne. Her ligner vi fuldstændig meget anden offentlig serviceproduktion, hvad end den foregår på et sygehus eller i ældreplejen. Udfordringen er undgå at blive en arbejdsplads, der alene er til for medarbejderne. Her skal man være meget åben og ærlig som leder.

I øjeblikket overvejer vi i HMN Naturgas vores fremtidige ejerskab, og vi har netop igangsat en struktureret salgsproces af den kommercielle del af virksomheden. Det sker i forlængelse af regeringens nye forsyningsstrategi, og fordi vi hele tiden er optaget af, hvad der også fremadrettet er bedst for kunderne.

Det indebærer naturligvis både usikkerhed og utvivlsomt nye forandringer i den nære fremtid. Men det er arbejdsbetingelserne, uanset om vi taler ledelse i det offentlige eller det private. At håndtere disse store forandringer og strategiske udfordringer er jo sådan set grunden til, at vi er her som topledere.

Det er her, vi skal vise vores værdi og bidrag. Det er her, vi skal leve op til og levere på vores del af løftet.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen