Berlingske Business
11:14Jyske Bank: Britisk selskab trækker sig fra shortvæddemål med tab

Lizette Risgaard: Amerikanske tilstande? Erhvervslivet er på forkert kurs

27BUSUSA-RETAIL-102253.jpg
»Når medarbejderen på gulvet knokler til en ussel løn, mens direktører og investorer scorer kassen, skaber det frustration,« skriver LO-formand Lizette Risgaard og bruger detailgiganten Walmart som et eksempel på uønskede amerikanske tilstande. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters

Flere år med ulighed har splittet den amerikanske befolkning op i to grupper. Men også i Danmark har erhvervslivet lagt en bekymrende kurs med stadig større afstand mellem direktørløn og almindelig lønudvikling.

Når seismograferne registrerer rystelser under havet, ringer alarmklokkerne på Hawaii. Det er dér, de overvåger verdenshavene for tsunamier.

Men når det kommer til at forudse jordskælv, er eksperterne på bar bund.

Det samme gælder tydeligvis for politiske rystelser som Trump og Brexit. Men egentlig bør det ikke overraske, at folk reagerer, når de oplever mere ulighed og usikkerhed.

Mere lighed og tryghed er værnet mod voldsomme politiske udsving.

Flere år med øget ulighed og utryghed for almindelige amerikanske lønmodtagere endte efter min mening med at opsplitte befolkningen i to grupper. De trygge og de utrygge. De få, der blev rigere, og de mange, der blev fattigere – de, der vinder på liberalisering, globalisering og teknologiske tigerspring, og de, der taber.

mette flink

Udviklingen har været som at se to kontinentalplader, der langsomt trykker sig ind mod hinanden, indtil presset bliver for meget. Og her har storkapitalen og erhvervslederne et medansvar.

Jeg tror, at virksomheder som f.eks. Walmart i USA, der har udnyttet medarbejderne med barske vilkår og stagnerende løn, er vågnet op for sent. De er først nu begyndt at hæve lønnen – som dog stadig er en tredjedel under medarbejdernes lønkrav.

Når medarbejderen på gulvet knokler til en ussel løn, mens direktører og investorer scorer kassen, skaber det frustration. Når virksomheder gør brug af skattehuller og skattely, skaber det vrede og afmagt. At man også i 2017 kan tale om arbejdende fattige – ­»working poor« – er ikke kun politikernes skyld. Det er også resultatet af et erhvervsliv, der ikke har løftet sit samfundsansvar.

Virksomhedsledere skal skabe afkast til investorerne. Det er blevet et stadig vigtigere succeskriterie i mange lederes job. Men dybe besparelser, der både forringer medarbejdernes vilkår og udtørrer virksomhedens kompetencer, er en uklog og kortsigtet strategi.

Business group in a row. leader with open hand and ready to shake your hand

Det får vi måske at se i de kommende år. Amerikanske virksomheder risikerer at blive ramt af det mismod, de selv har været med til at skabe. For erhvervseliten i USA har jo været med til at skabe den stigende ulighed, som globaliseringen også førte med sig. Og resultatet? Tja, nu stemmer mange – i afmagt – en politik igennem, der med protektionisme og nationalisme risikerer at blokere for udvikling og vækst.

Hvis USA lukker sig om sig selv, vil det være en lose/lose-situation for alle.

Jesper Kongstad, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen.

I Danmark er det ikke kommet så vidt – heldigvis. Og ansvarlige danske erhvervs­ledere har historisk set vidst og handlet efter, at deres virksomheder fungerer bedst i tæt samarbejde med det omkringliggende samfund. Men erhvervslivet herhjemme har sat en bekymrende kurs.

I 1987 svarede en dansk topdirektørs løn til syv LOeres løn. I 2013 var tallet oppe på 27 LOere. I dag går der hele 35 LOeres lønninger på én topdirektør. Forestil jer så, at Lars Løkke og Anders Samuelsen lykkes med at sænke topskatten og hæve pensionsalderen.

Det vil være endnu et stød til to danske kontinentalplader, der allerede er på kollisionskurs.

Billede

Derfor mener jeg, at det er på tide at handle mere langsigtet. Erhvervslivet har et medansvar for at sikre almindelige medarbejderes tryghed. Det gør man ikke ved at fyre op for lønfesten på direktørgangen, mens man holder igen med medarbejdernes løn- og arbejdsforhold.

Der skal i stedet investeres massivt i medarbejderne, så også de har kompetencerne til morgendagens job, og hermed kan bidrage til at udvikle virksomhederne. Dét skaber tryghed for både medarbejdere og virksomhed.

Mange danske virksomheder har set lyset og sørger for at efteruddanne deres medarbejdere. Det er en integreret del af deres forretningsstrategi, at de arbejder sammen med deres medarbejdere om at tænke ud af boksen. Sådan er de med til at sikre plads til virksomheden og job til medarbejderne i fremtiden.

Behovet for at skabe tryghed i befolkningen er markant. LOs egne undersøgelser viser, at kun halvdelen af LO-gruppen regner med, at deres børn vil overtage en verden, der er bedre end den, de selv overtog. Hver femte LOer siger, at de supplerer morgenkaffen med smertestillende piller.

Jesper Kongstad, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen.

Og når folk er utrygge og nedslidte, skal politikernes reformer ikke handle om at hæve pensionsalderen. De bør handle om at forebygge nedslidning og sikre en værdig tilbagetrækning. Når kunstig intelligens og robotter gør sit indtog på arbejdsmarkedet, skal gevinsterne ikke kun gå til investorerne, men også bruges til uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne. Det kan også bedst betale sig for virksomhederne på længere sigt.

Lønmodtagerne skal klædes på til fremtiden. Det er et fælles ansvar.

Problemet er, at når økonomiske kriser skyller ind over os, er det almindelige mennesker, der må holde for, mens finans- og erhvervsverdenen bliver støttet med vækst- og bankpakker. Hvad sker der så, når opsvingene kommer? Ja, så hiver topchefer og investorer igen kæmpegevinster hjem til sig selv, mens regeringen vil tvinge pensionsalderen op. Det er simpelthen ikke retfærdigt. Det kan ikke være meningen, at få skal have mere, og flere skal have mindre.

Derfor skal 2017 være året, hvor vi igen sætter fokus på bedre vilkår for den brede befolkning. Vi er stort set ude af den økonomiske krise, som statsministeren sagde i nytårstalen. Det betyder, at der er råd til at investere mere i danskernes tryghed. I uddannelse og efteruddannelse. Vi har ikke råd til at lade være!

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

xx

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen