Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Ledere vil gerne have magten men ikke påtage sig skyld

07BUSQvortrup-105550.jpg
Tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup forklarede, at han ikke ville sige undskyld i Se og Hør-skandalen, fordi ingen alligevel ville tro på det men opfatte det som spin. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Snydekultur. Når svindel og snyd rammer os, bliver skyld en uhåndterbar størrelse, men skyld er konsekvensen af ikke at tage ansvar

Dagligt vælter vi os i diskussioner om ansvar og skyld. I det store og i det små. Bl.a. Skats udbytte­skandale vækker stadig stor diskussion blandt almindelige borgere om ansvaret for en sådan brøler. Endnu mangler vi at finde ud, hvem der egentlig skal undskylde over for befolkningen: Er det Folketinget, de tidligere skatteministre eller Skat som organisation?

Vi ved det ikke.

Også børskatastrofen O.W. Bunker viste, hvor svære disse begreber kan være at få hold på. Hvem er den eller de skyldige? Direktøren? Risikochefen? Omstændig­hederne?

Ledelsesforskeren Pfeffer siger det således:

»… lederens succes eller fiasko kan ganske vist delvis skyldes omstændigheder, der er særlige for organisationen, men stadig uden for hans eller hendes kontrol.«

15BUSPix-Svejser-182245.jpg

Henrik Qvortrup, tidligere ansvarshavende chefredaktør på Se og Hør, kom også med en forklaring på, hvorfor ledere ikke længere tager ansvar og skyld, da han i 2014 sagde, at han ville ikke sige undskyld, da ingen alligevel ville tro på det, men opfatte det som spin.

Måske er Danmark ved at stå op til nye betydninger af ansvar, skyld – og undskyld? Historisk har ansvar og skyld altid stået i relation til hinanden, og det gør det også i vores sprog.

For nogle år siden foretog jeg en række interview med offentlige ledere om deres erfaringer med ansvar og skyld i deres dagligdag. Interviewene gav indblik i disse lederes tanker om emnet og peger henimod en større samfundsmæssig diskussion af forholdet mellem ansvar og skyld. Under­søgelsen pegede på tre måder, hvorpå en leder kan gøre sig erfaringer med ansvar og skyld. En leder kan:

1. Være skyldig, fordi man ikke tager det rette ansvar/den rette beslutning i tide.

2. Være skyldig pga. ledelsesbeslutninger, andre ikke er enige i.

3. Blive gjort til syndebuk for beslutninger, man ikke selv har taget.

Se og Hør-sagen i Glostrup Ret

I disse tre punkter er ansvar den positive udgave af skyld. Og skyld den negative. Når ledere ikke vil tage ansvar i tide, opstår der diskussion om skyld.

Men er »skyld« ikke grundlæggende noget religiøst pjat? Et sprogligt levn fra for længst svundne, sorte tider?

Jo, »skyld« har lutherske rødder og har været brugt til at holde sammen på »ansvar« i samfundet. Skyld er konsekvensen af ikke at tage sit ansvar. Det er relateret til orden, retfærdighed og tillid: Først når den skyldige er fundet, kan vi hvile hovedet igen og tro på, at det er værd at have tillid til de andre – lederne af vores samfund. Når der ikke er fundet en skyldig, forbliver den pågældende sag urolig. Sagen er imidlertid, at ansvar også juridisk opererer med begrebet »culpa«. Denne culpa er selv sagt ikke religiøs. Den er juridisk. Der er mange fordele ved at se »skyld« alene som et juridisk begreb. Alene kristendommens branding i det 20. århundrede gør, at man helst er fri for associationerne forbundet med skyld.

vib

Vi tror i dag, at ingen er skyldige, men at alle gør deres bedste. Dette menneskesyn har gjort »skyld« uhåndterbart.

Peter Gundelachs værdiundersøgelser fra 2008 og 2010 viste, at kun få procent af befolkningen siger, at de mener, at ordet »synd« har noget for sig. Det betyder, at vi står over for et sprogligt paradoks: Ingen tror på synd og skyld, men alligevel bruges ordet hele tiden »synd for«, »skyld i« osv. Men det er vel ikke synd for nogen, hvis ingen har gjort sig skyldig?

Alligevel er antallet af klagesager og retsstridigheder steget de senere år. Folk kappes om at få ret og dermed give andre skylden. Men ingen vil tage den. Og dermed er spørgsmålet om forsoning vanskeligt. Hvem skal nu lige sige undskyld, hvis »alle« har ret? Og alle er gode? Ender vi så ikke med at snyde kunderne, borgerne og hinanden, når ingen har gjort noget »med vilje«?

Det er i hvert fald blevet meget nemmere at løbe fra ansvaret.

Kan man imidlertid bebrejde ledere, at de ikke render hen og rager skylden til sig? En af de ­interview­ede ledere siger således: »Og så til sidst ender den her forpulede møgsag, der stinker langt væk, på bordet hos en eller anden ledende embedsmand, som formentlig selv kun har et perifert kendskab til selve sagens sammenhæng.«

Det er imidlertid vedkommendes ansvar nu at håndtere den. Skal man så undskylde? Ifølge nogle af lederne er en beklagelse det længste man kan strække sig. En reel undskyldning kan nemlig føre til, at man påkalder sig skyld og dermed mulig erstatning.

09INDQVORTRUP2-174650.jpg

Men hvad så?

Hvis der er grund til erstatning, skal der betales erstatning. Det er også en form for undskyldning. Andre ledere taler om ikke at tage ansvar (skyld) af karrieremæssige grunde.

Forskning i krisekommunikation viser, at det betyder meget for ofre for en kritisk, måske alvorlig, fejl, der går ud over dem selv eller deres pårørende, at de får en undskyldning. Det, som ligger i anerkendelsen af skyld er nemlig muligheden for tilgivelse og forsoning mellem begivenhed og ofret for begivenheden. Det kan imidlertid være vanskeligt, både for en offentlig organisation og en privat organisation.

Men når man har magt må man også i kraft af sin position finde sig i at få skylden. Når ledere ikke vil det, opleves det i mange tilfælde som snyd.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen