Berlingske Business

Lavere afgift på el er både grønt og vækstskabende

Helveg vil firedoble vindmøller på havet Dong sælger andel i
Samfundet får mere grøn energi, hvis elafgiften sættes ned, mener seniorøkonom i Dansk Energi (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2013) Foto:

Hvis vi lavede en Hella Joof og brændte hele det danske skatte- og afgiftssystem ned for at opfinde det på ny, så ville den meget omtalte elafgift blive markant lavere end den er i dag. For når mere end 70 pct. af den el, der i dag kommer ud af stikkontakten i danske hjem, er lavet på vind, vandkraft og sol, så er en lav elafgift både godt for klimaet – men også for dansk økonomi. Det er ikke blot min konklusion, men også Det Økonomiske Råds.

Derfor rammer politisk chef for CEVEA, Kasper Fogh, skævt, når han her i avisen 26. april nærmest kategoriserer danskernes elforbrug på lige fod med »farligt affald«, og derfor bør underlægges særlige begrænsninger.

Jeg er helt enig i, at vi skal bruge vores energi med omtanke. Også den strøm som holder vores hverdag sammen – til mobilen, vaskemaskinen og i fremtiden bilen, toget, flyet mv. Men når vi diskuterer regeringens forslag om at sænke elafgiften, så kan man ikke se bort fra, at strømmens varedeklaration hele tiden bliver mere grøn. Og det grønne tal vil kun stige i takt med, at vi og vores nabolande opfører mere vedvarende energi. En ny havmøllepark vil f.eks. producere mere grøn el, end elforbruget vil stige, hvis elafgiften bliver sat ned, som regeringen foreslår. Og vi skal jo gerne have mere end én park i de kommende år – og flere vindmøller og solceller på land.

Høj elafgift er ikke fornuftig politik
Vi skal ikke beskatte bare for at beskatte. Derfor er elafgiften for høj. Vi skal begrænse og forbyde det skadelige forbrug – ikke straffe den stadigt grønnere el.

Hvis vi kan få det samme for mindre, så gør vi det naturligvis. Jeg betaler jo strømmens fulde pris, som får mig til at begrænse mit forbrug. Men en afgift oven i er ikke gratis. Med en høj elafgift bygger vi en barriere for, at Danmark får et grønnere energiforbrug. Personligt får jeg færre penge jeg kan bruge og derfor går samfundet glip af en økonomisk gevinst.

Men hvor høj skal elafgiften så være?  Det Økonomiske Råd anbefaler at reducere elafgiften til 27 øre/kWh. Det vil bringe skatten på el ned på niveau med sorte brændsler. Det er nemlig ulogisk, at danskerne skal betale mere i afgift for at bruge den stadigt grønnere strøm end fossile brændsler. Klimarådet, der har sine grønne akkreditiver på plads anbefaler, at elafgiften reduceres til 23 øre/kWh, suppleret af en CO2 afgift. Men de samlede afgifter, som Klimarådet anbefaler for husholdninger, vil fortsat ligge betydeligt under de 66 øre/kWh, som regeringen vil reducere elafgiften til i 2025.

Vi i Dansk Energi har fået regnet på en reduktion af elafgiften til det niveau, som det Økonomiske Råd har anbefalet. Det ville give en samfundsøkonomisk gevinst på lidt under seks mia. kr. Det ville skabe over 2.000 arbejdspladser. Endelig ville det løfte den relative byrde mere på dem der har mindre, end på dem, der har mere. Forbrugsafgifter vender nemlig den tunge ende nedad. Så Kasper Fogh skal ikke sige, »at samfundet ikke får noget for pengene«, når vi sænker elafgiften.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen