Berlingske Business

Landbrugets topfolk: Nej tak til en børsnotering af Nykredit

03BUSHemmelige-dokumenter-N.jpg
Topfolk fra landbruget advarer: Hvis ikke kunder og ejere vågner, er det snart nat med Nykredit som foreningsejet realkreditinstitut. Foto: Sara Gangsted

Landbrugets topfolk vil værne om det sidste foreningsejede realkreditinstitut. Det skal ikke sælge, for det er der ingen grund til. Men kunderne og ejerne har sovet i timen. Nu vil de tage ansvar med et klart nej til Nykredits børsplaner.

Af Jan Toft Nørgaard, næstformand, Arla, Anders Harck, formand for økonomi, Landbrug & fødevarer, Steen Nørgaard Madsen, formand, Mejeriforeningen, og Simon Simonsen, bestyrelsesmedlem, Arla

Vi almindelige danskere har i over 200 år haft stor gavn af det danske foreningsejede realkreditsystem. Mere end syv ud af ti kr., der samlet lånes ud i Danmark, kommer fra realkreditten.

Med sin billige og stabile finansiering har dansk realkredit en stor positiv betydning for os alle. Lige fra finansiering af, hvor vi bor, til finansiering af vores erhvervsliv – det er en finansieringsmodel, der har været med til at skabe den vækst og velstand, vi alle lever af.

Berlingske

Derfor er det også afgørende vigtigt, at den sidste rigtige foreningsejede kredit­forening, nemlig Nykredit, ikke bliver børsnoteret. Nykredit skal blive ved med at tilhøre medlemmerne af foreningen til gavn for disse (og dermed faktisk alle andre danskere). I formålsparagraffen for Nykredit (Forenet Kredit) står der, at formålet er at virke til gavn for låntagerne på et finansielt bæredygtigt grundlag. Altså lige præcis – give låntagerne mulighed for billig og stabil finansiering af den virketrang vi har. Formålet har aldrig været at tjene penge til eventuelle aktionærer.

For landmænd og landbrugserhverv med en generel meget stærk virketrang og i et kapitaltungt erhverv har adgang til realkreditfinansiering medvirket til, at vi har kunnet udvikle os til det, vi er i dag. Vi er alle – stor som lille – en succes. Vi leverer 365 dage om året en stor og alsidig produktion, vi er innovative og bæredygtige, vi har skabt andelsvirksomheder i verdensklasse og meget meget mere. Alt sammen ikke kun til gavn for os selv, men også for det samfund vi er en del af. Først og fremmest er det skabt gennem vores egen ihærdighed og dygtighed, men uden adgang til finansiering gennem kreditforeninger var vi ikke nået så langt.

Nykredit Stor utilfredshed blandt Nykredits bankkunder

Nogle gange har vi som landbrugserhverv måske været for ivrige med at låne – men der er aldrig nogen obligationsejer, der har tabt penge som følge af udlån til dansk landbrug – sådan skal det blive ved med at være – det er jo derfor, der er nogen, der vil blive ved med at finansiere os!

Der er også andre fordele ved realkreditlån. Man kan hele tiden følge prisen på de bagvedliggende obligationer og dermed se prisen for at opsige sine lån, som også er en rettighed, man har. Endelig kan realkreditlån ikke opsiges, så længe man som låntager overholder sine forpligtigelser – altså betaler renter og afdrag til tiden! Det giver stabilitet i finansieringen, men er jo ikke noget, man tænker over hver dag.

Det er altså et godt system, der i flere hundrede år har overlevet både op- og nedture i økonomien, depressionen i 1930erne, flere oliekriser, Kartoffelkur, IT-boble – ja, selv den seneste finanskrise har realkreditsystemet overlevet.

Den sidste foreningsejede kredit­forening er Nykredit. Den skal vi passe godt på. Vi skal ikke sælge den, for det er der faktisk ingen grund til, snarere tværtimod.

Ledelsen i Nykredit siger, at argumentet for at børsnotere Nykredit er adgangen til at fremskaffe kapital for at opfylde eventuelle fremtidige kapitalkrav. Fakta er, at Nykredit i dag opfylder alle de kapitalkrav, der er, og mere til – ellers må man nemlig ikke åbne døren hver morgen og drive finansiel virksomhed i Danmark. Også de fremtidige kapitalkrav indtil 2021 (som reelt ingen kender præcist) er der en lang række eksperter som f.eks. Jesper Rangvid fra CBS, der mener, at Nykredit sagtens kan opfylde uden en børsnotering, og selvfølgelig kan man det.

En af grundene er, at Nykredit selv skaber en sund udvikling i indtjeningen fra den daglige drift. Forventningerne til 2017 er en indtjening på mellem 8,2 og 8,5 mia. kr. I 2016 tjente Nykredit over fem mia kr. Altså over 13 mia. kr. på to år!

Det er præcist sådan, man sikrer sin virksomhed: Ved drive den effektivt og sørge for, at der er den fornødne indtjening til at imødekomme fremtidige krav. Men mere er så heller ikke nødvendigt, når der ikke sidder en flok aktionærer og forventer et afkast. Som låntager og ejer skal man faktisk glæde sig over, at det går godt – selv om det jo er os selv, der har betalt. Grunden til, at vi skal glæde os over et stærkt Ny­kredit, er netop, at det er en forudsætning for alle de fordele, der er ved at have vores egen kreditforening – nemlig adgangen til stabil og billig kapital. Alligevel er der nok ikke mange landmænd, der er vilde med at betale bidrag.

Udover selv at tjene til dagen og vejen i en kreditforening er der faktisk også andre muligheder for at fremskaffe kapital. Den første er adgangen til at udstede hybrid kernekapital. Den anden kunne være det, som nyligt er fremført og kendt som aktionærforeningsmodellen. I gamle dage kaldte man det reservefondsbidrag.

Samlet er der derfor absolut ingen grund til at sælge og dele denne stærke virk­somhed med andre, der per definition har en helt anden interesse end os låntagere.

Der er også mange andre problemer i forbindelse med en børsnotering af Ny­kredit. Hvad er det værd? Svaret er, at det er mange penge værd – rigtig mange penge. Hvis man f.eks. tjener ti mia. kr. om året og er ti gange indtjeningen værd, kan 100 mia. kr. jo være et af mange bud.

Nykredit Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet

For låntagere er både en for lav og en for høj pris et problem. En for lav pris betyder, at værdierne er foræret væk, mens en for høj pris betyder, at kommende aktionærer vil have om muligt endnu større interesse i at hæve bidragene.

Der er altså rigtig mange penge på spil her, men det er jo faktisk hele vores realkredit­system, det drejer sig om. I dag betyder et konkurrencedygtigt foreningsejet og stort Nykredit, at alle de andre udbydere ikke bare kan sætte bidrag op. Nykredit er faktisk også garant for, at kapitalfremskaffelsen sker ved obligationsudstedelser og ikke gennem almindelig bankfinansiering.

Landbrugspakken Landmænd Landbrug & Fødevarer, Formandsvalg ,

Ansvaret for udfordringerne er vores alles, og ansvaret er stort. Som medlemmer/låntagere/ejere i Nykredit har vi sovet i timen og ikke passet ordentlig på vores forening. Det er lige nu, vi skal vise lederskab og tage ansvaret på os og sige nej til en børsnotering af Nykredit, men ja tak til foreningen Nykredit. Det er en opgave for bestyrelsen og repræsentantskabet i foreningen Nykredit, men også for så mange andre både landmænd og helt almindelige danskere.

Jan Toft Nørgaard, Steen Nørgaard Madsen og Simon Simonsen er alle låntagere og medejere i Nykredit.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen