Berlingske Business

Læren fra Kierkegaard: Talentet, kaldet og det at træde i karakter

Split
Foto:

Havde han fremført sine synspunkter i dag, ville Søren Kierkegaards holdning til det menneskelige talent have fået enhver talentspejder til at ryste opgivende på hovedet. Men mere end 160 år efter hans død kan vi stadig lære meget af filosoffen.

I en kronik i Berlingske Business mandag 16. april argumenterede talentudvikler Diana Lindegaard overbevisende for, at talent ikke er noget medfødt, men udvikles gennem benhård øvelse. Dermed bliver talen om talent ikke ekskluderende, men noget alle kan lære at udvikle. Hvis de vel at mærke tør!

For at stå ved, hvem man er og udvikle sig, kræver mod, hvis man spørger filosoffen og teologen Søren Kierkegaard. Han har sit helt eget syn på, hvad det vil sige at træde i karakter og påtage sig det kald, han mente, at ethvert menneske har.

Kierkegaards syn på talent ville få enhver talentspejder til at ryste på hovedet og ethvert talentudviklingsprogram til at miste sin berettigelse. Han har ikke læst flere fagbøger for at komme frem til sine pointer. Han har læst Bibelen.

Lignelsen om de betroede talenter fra Matthæusevangeliet handler om en mand, der rejser til udlandet og betror sine tjenere sin formue: én gav han fem talenter, en anden to og den tredje én talent. Ordet »talent« dækker her tidens møntenhed.

Den, der havde fået fem talenter, gik straks hen og handlede og tjente fem til. Det samme gjorde den, der havde fået to talenter. Men den, der havde fået én talent, gravede mønten ned. Da manden kom tilbage, roste han de to tjenere, der havde fået hans penge til at yngle.

01BUSThe-Rain-125856-421.jpg

Men den tjener, der blot havde gravet sin mønt ned, fik en overhaling og blev bedt om at give sin ene mønt til tjeneren med de fem talenter, der ved investering havde fordoblet sin formue.

Lignelsen slutter derfor med ordene: »For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har«. På baggrund af lignelsen taler man om »Matthæus-effekten«, når et menneske, der allerede har en masse, får mere: »The Winner Takes It All«, som ABBA synger.

Søren Kierkegaard vender ofte tilbage til lignelsen og radikaliserer den umiddelbare urimelighed, der synes at ligge i, at den, der allerede har meget, får mere, mens den, der er forsigtig, fratages alt.

Men Kierkegaard finder det ikke urimeligt. Tværtimod. Han tillader sig endog at digte lignelsen om og indfører en fjerde tjener.

Denne tjener investerer også de penge, der er ham betroet, men taber hele sin investering. Kierkegaards overraskende pointe er, at selv denne tjener, der har tabt alt, står stærkere end ham, der blot gravede sin mønt ned. Det skyldes, at Kierkegaard sætter modet i højsædet: Modet til at vove at gøre noget med det, man har fået.

Her kan vi ane en overgang til den gængse betydning af ordet talent. Kierke­gaard opfatter heller ikke talentet som en særlig gave til de få. Vi har alle fået vores liv betroet, og derfor er det op til hver enkelt af os at turde bruge det.

For Kierkegaard er det ikke et medfødt talent, der definerer, hvem man er. Det gør derimod den måde, vi forholder os til os selv på. Derfor er det »lige latterligt, om man vil elskes, fordi man er det bedste Hovede, det største Talent, den genialeste Kunstner i sin Tid, eller fordi man paa sin Hage conserverer det skjønneste Fipskæg,« som det lyder i »Enten-Eller«.

For Kierkegaard er det ikke i det særlige, at den menneskelige udfordring ligger. Det er derimod i det almindelige, i dagligdagen, at enhver af os har et kald.

Et kald er et gammelt udtryk, der ofte bliver forbundet med læge- ­eller præstegerningen. For Kierkegaard dækker udtrykket bredere. Han mener nemlig, at ethvert menneske har et kald.

Udtrykket »at træde i karakter« kædes ofte sammen med talen om autenticitet. Ordet »autentisk« kommer af det græske ord authentia, der betyder, at noget er pålideligt eller tilforladeligt, fordi det viser sig, som det, det er.

Det at træde i karakter og være autentisk har for Kierkegaard at se at gøre med, hvordan vi forholder os til os selv, vores projekter og andre mennesker på.

01BUSChristiansborg-Slot-13.jpg

Han understreger, at disse forhold altid må være inderlige, altså lidenskabelige. Inderlighed er netop ikke noget indre, selv om det forudsætter en vis selvfordybelse. Inderlighed kan ses gennem den måde, vi handler på. Man er f.eks. altid inderlig, når man går til yderligheder! Inderlighed og autenticitet hører uløseligt sammen.

Det modsatte af at træde i karakter er at være karakterløs. Karakterløshed er at ville det hele, gerne på én gang, uden at forholde sig lidenskabeligt til noget. I dag anser mange multitasking for en dyd. Det ville Kierkegaard sige var en følge af tidens karakterløshed.

At træde i karakter vil sige at påtage sig det ansvar, der hører til den rolle, man har. Man kan træde i karakter som træner, politiker, leder, forælder eller forhandler. Og selvfølgelig som en masse andet.

Men man kan ikke træde i karakter som menneske. For det at være menneske er ikke en rolle, man spiller, men et kald og et talent, som enhver af os har, og som ingen talentprogrammer kan lære os at udvikle. Det kræver fordybelse og selvindsigt – og tid til begge dele.

23BUSCHINA-ECONOMYCONSUMERS.jpg

Af Pia Søltoft, ph.d., sognepræst i Marmor og Christians Kirke og ejer af Coaching-Kierkegaard samt for­fatter til »Kunsten at vælge sig selv«

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen