Berlingske Business
15:52Bombardier-aktien buldrer afsted efter overraskende samarbejde

Lad os nu prøve at lette topskatten i fem år

28BUSOle-Steen-Andersen-125.png

Det vil være fornuftigt at få testet, hvilken effekt topskattelettelser kan have på dansk økonomi.

Ligesom de fleste økonomer tror jeg, at lavere marginalskatter får medarbejdere til at yde mere. Lad os derfor sænke topskatteprocenten, men begrænse ændringen til en femårig prøveperiode, så vi kan undersøge, om det har den forventede effekt på økonomien.

Nøjes vi med at sætte topskattelettelserne på prøve, vil flere partier forhåbentlig føle sig fristet til at gøre brug af det vigtigste instrument i værktøjskassen, nemlig marginalskatten.

Danmark har den tredjehøjeste marginalbeskatning i OECD, og vi er et af de få lande, hvor skatten på den sidst tjente krone kan overstige 50 procent. Af samme grund vil en reduktion af topskatteprocenten være en yderst effektiv vej til at forbedre væksten.

Topskat

En »fifty-fifty«-skat – som garanterer, at borgerne som minimum kan beholde halvdelen af deres lønindkomst – vil være en attraktiv ny samfundskontrakt, som også giver os bedre mulighed for at finansiere velfærdssamfundet, hvilket jo ikke uden videre er en selvfølge.

Guleroden slår hængekøjen

For mange er det indlysende, at lavere topskat gør det mere attraktivt for folk at arbejde mere, hvilket øger det samlede arbejdsudbud – dette kaldes også for gulerodseffekten.

Men når der alligevel er en diskussion, skyldes det, at der samtidig også er mennesker, som føler, at en skattelempelse giver dem råd til at arbejde færre timer – den såkaldte hængekøjeeffekt.

Begge effekter findes. Men al forskning i Danmark og internationalt peger på, at gulerodseffekten er større end hængekøje­effekten.

Finansministeriets erfaring er, at arbejdsmarkedet normalt tilpasser sig reformer på fire-fem år.

Billede

Den højeste marginalskat ligger i Danmark på 55,8 pct. (ekskl. kirkeskat). Internationalt set er det et meget højt niveau. Vi er samtidig et af de lande, hvor topskatten sætter ind allertidligst. Det betyder, at ikke kun direk­tøren og bestyrelsesformanden, men også maskinmesteren og knap en halv million andre danskere betaler topskat.

Skatteområdet er ideologisk betændt

Den enkleste og billigste måde at sænke den øverste marginalskat til 50 pct. vil være at sænke topskatten med minimum 6,3 procentpoint. Dermed vil vi nå en marginalskatteprocent på ca. 50 pct. medregnet AM-bidrag (ekskl. kirke­skat).

Provenutabet for staten er ca. 5,8 milliarder kr. medregnet dynamiske effekter, men modsvares af det stærkt tiltrængte bidrag til Danmarks vækst.

Billede

Hvorvidt man politisk ønsker at begrænse en »fifty-fifty« samfundskontrakt til, at den ikke skal gælde alle – men f.eks. begrænses til lønindkomster op til en mio. kr. – er en anden sag, men mit argument er for så vidt det samme om, at vi skal evaluere den ændring, man ender med at vedtage. En sådan ændring vil begrænse provenutabet til ca. to milliarder kr.

Hvis Danmark skal ud af den dybe vækstkrise, har vi brug for ansvarlige politikere, som nøgternt tager de værktøjer, der virker, i brug – selv på det ideologisk betændte skatteområde. Hvis de samtidig accepterer at evaluere og om nødvendigt ændre det, de nu måtte blive enige om at gennemføre, så kan det næsten ikke gøres mere ansvarligt.

Ikke at gøre noget er heller ikke et troværdigt alternativ.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen