Berlingske Business

Lad os gøre små og mellemstore virksomheder til rockstjerner

17BUS80692705-112525-503.jpg
De skal hyldes, de tusindvis af ejerledere, som skaber og sikrer arbejdspladser – og ofte sætter alt på ét bræt i forhold til deres privatøkonomi, skriver Liselotte Hohwy Stokholm. Arkivfoto: Iris

Ledelse. Undersøgelser viser, at der er stort potentiale at hente i udvikling af ledelseskompetencer hos Danmarks knap 300.000 små og mellemstore virksomheder. En målrettet indsats vil styrke Danmarks vækstgrundlag.

Spørgsmålet om, hvor væksten i Danmark skal komme fra, trænger sig med jævne mellemrum på blandt politikere og fagorganisationer samt på avisernes debatsider.

Hos Væksthus Hovedstadsregionen arbejder vi for at realisere vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder. Det gør vi ved at være til rådighed med råd og vejledning, og ved at hjælpe virksomhederne igennem de udfordringer, som mange af lederne oplever i de forskellige vækstfaser, de og deres virksomhed går igennem. Vi hjælper også virksomhederne med at finde rollemodeller og læremestre, som de kan suge viden og erfaring fra.

Vi kender alle de helt fantastiske vækst-successer som f.eks. Lakrids by Johan Bülow, Just Eat og virksomheder, der deltager i TV-programmer som »Løvens Hule«. Disse virksomheder er helt klart rollemodeller og kan på den måde fungere, som katalysatorer og inspirationskilder for andre. Hatten af for dem.

.................

Knap så megen opmærksomhed får de små og mellemstore virksomheder – også kaldet SMVer – der udgør, hvad vi kunne kalde »rugbrødet« i dansk erhvervsliv.

Tusindvis af ejerledere skaber og sikrer arbejdspladser og sætter ofte alt på ét bræt i forhold til deres økonomi. Det er dem, jeg – af mange grunde – også synes, vi bør hylde og gøre til rockstjerner.

En af de mest nærliggende grunde er, at det længe har været kendt fra forskningen, at de fleste nye job skabes i mindre virksomheder frem for store. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik var der i 2015 ca. 300.000 danske SMV-virksomheder. Og det er dem, væksthusene i Danmark er sat i verden for at hjælpe – dvs. både de mindre SMVer og de mange SMVer med over 50 medarbejdere.

Vi oplever imidlertid, at mange af de potentielle vækstvirksomheder mangler altafgørende ledelses­mæssige kompetencer til for alvor at sætte turbo på deres ambitioner om for eksempel at skalere virksomheden eller til at gå i gang med at eksportere. Som led i denne vækstrejse tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen værditilbud målrettet virksomheder med vækstambitioner.

Christian Ørsted PR-foto

I den løbende dialog med små og mellemstore virksomheder i Hovedstaden er det tydeligt, at vi gennem vores sparring indfrier et stort potentiale blandt SMVerne, men vi kan også se, at der er et langt større poten­tiale, som venter på at blive frigivet og realiseret.

Det underbygges af de tydelige gevinster, som deltagende virksomheder høster. Som eksempel kan nævnes »Vækst via Ledelse«, der blev søsat af Væksthusene i 2012 med det formål at kompetenceudvikle 600 vækstorienterede erhvervsledere fra mindre virksomheder med fokus på at styrke deres ledelseskompetencer og vækstambitioner.

En efteranalyse af »Vækst via Lede­lse«-programmet udarbejdet af Syddansk Universitet viste i 2015, at de deltagende virksom­heder havde opnået en højere vækst end kontrolgruppen. Faktisk havde de deltagende virksomheder i gennemsnit øget beskæftigelsen med ca. 14 procent og omsætningen med ca. 20 procent.

Tænk, hvis et større antal af SMVerne oplevede et lignende løft.

21BUSPix-Vibeke-Skytte-1923.jpg

Netop kompetenceløftet på ledelses­niveau er omdrejningspunkt for vores program »Vækstrettet kompetenceudvikling«. Det er et skræddersyet udviklings­program til ledere i de mest ambitiøse vækstvirksomheder og giver ejerlederne mulighed for at skærpe egne og resten af organisationens kompetencer og derigennem løfte virksomhedens resultater.

Kompetenceløft er nemlig forudsætningen for at kunne skabe vækst. Vækstrettet kompetenceudvikling starter med en 360 graders analyse af virksomheden, hvor vi kortlægger de ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer.

Undervejs kortlægger vi også virksom­hedens samlede udviklingspotentiale, bl.a. ved at afdække behovet for kompetenceløft på alle niveauer i organisationen. Det giver mening og skaber konkrete resultater på bundlinjen for de deltagende virksomheder.

For mig at se handler det derfor ikke om at finde nye løsninger på, hvor vi finder nøglen til vækst, men at tage de tiltag, der virker, og udbrede dem – og derigennem løfte Danmarks samlede vækstgrundlag. Vores evne til proaktivt at tage fat i de vækstvirksom­heder, der er sultne, og eksponere dem for ny viden og konkrete værktøjer, der sætter dem i stand til at nå nye vækstmål gør, at vi som nation når langt.

285048965.jpg

Der ligger et enormt vækstpotentiale lige foran os. Og mange SMVer har faktisk både lysten, sulten og ambitionen om vækst, men har brug for et skub i den rigtige retning – og det starter ofte på ledelses­fronten. Det er historien om ingeniøren, der fik en god idé, men som nu drukner i administration og drift og mangler de ledelsesmæssige kompetencer til at tage virksomheden til næste niveau.

Det er min klare overbevisning, at der er mange lavthængende frugter at høste og et stort potentiale at hente blandt Danmarks SMVer, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Der er derfor efter min opfattelse ingen mening i at gå over åen efter vand for at lede efter vækst. Den ligger lige foran os.

Lad os blive verdensmestre i at klæde vores SMVer på og hylde dem for den rockstjernestatus, som de retteligt fortjener.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen