Berlingske Business

Lad os få et fremsynet mobilnetværk

05BUSopinion-teleforlig-120.jpg
Hvis vi lader nutidens behov begrænse de teknologiske muligheder – for eksempel hastigheden på mobilnettet – vil det give os problemer i fremtiden. Foto: Iris

Teleforlig. Dansk Erhverv og IT-Branchen bør forstå, at et nyt forlig om telepolitikken ikke skal tage afsæt i nutidens behov, men have fokus på de lange linjer.

Dansk Erhverv og IT-Branchen slår i et indlæg 20. marts 2018 om revisionen af teleforliget til lyd for at slække på udbygningskravene i de kommende frekvensauktioner.

Vi må ikke tage »initiativet og mulighederne« fra televirksomhederne ved at pålægge dem »omfattende og uhensigtsmæssigt dyre opgaver«, lyder det.

Som vi i Forbrugerrådet ser den sag, må telebranchen beslutte sig for, hvordan man ser på fremtiden.

En af de ting, som branchen har gjort til sin centrale anke mod forligsteksten, er størrelsen af den mobile internetforbindelse, som teleforliget pålægger dem at levere til forbrugerne. Forligsudkastet forpligter selskaberne til at levere 30 Mbit/s i 212 udvalgte områder og 50 Mbit/s på 5.050 udvalgte adresser. Det er korrekt, at en gennemsnitlig husstand ikke har behov for en mobilforbindelse på 50 Mbit/s »for at sende e-mail og streame Netflix«, som Dansk Erhverv og IT-branchen anfører i indlægget i Berlingske Business. Men ærindet for et forlig om telepolitikken er netop at lægge de lange linjer og ikke stoppe ved dagens behov.

Til sammenligning blevet det nuværende forlig om telepolitikken indgået i 1999. Det var det år, da Nokia lancerede deres 3210-model, og hvor danskerne blev introduceret for den såkaldte wap-funktion, der betød, at man kunne gå på det mobile netværk fra sin telefon. Tænk, hvis vi dengang havde ladet vores muligheder for at tage teknologien til os begrænse af datidens behov.

pix-Roskilde 1

Opfordringen herfra til telebranchen er, at man i stedet for at se begrænsninger skal forsøge at være lidt mere fremsynet og optimistisk på vegne af udviklingen.

Det er selvfølgelig helt efter bogen, at televirksomhederne ikke har incitament til at sikre højkvalitetsdækning, der hvor det ikke er profitabelt. Det skal de ikke klandres for. Derfor er der behov for, at samfundet stiller krav om, at der etableres dækning i disse områder og i visse tilfælde på meget afgrænsede punkter. Det naturlige sted at stille kravene er ved bortauktionering af adgangen til den fælles ressource, som frekvenserne udgør, til teleselskaber.

Processen om de specifikke auktionskrav skal løbe, som den altid gør, og hvis der er fejl eller mangler i udbudsmaterialet, som telebranchen har anført, skal de selvfølgelig rettes. Men de overordnede krav om udbygning på de steder, hvor markedet ikke vil levere varen – og med en fremtidssikret kvalitet på for eksempel 30-50 Mbit/s – bør der ikke rokkes ved.

I stedet for at vi skal diskutere mulige begrænsninger af forbrugernes fremtidige mobile bredbåndsdækning, burde vi tale om, hvorfor brugerne af teletjenesterne er skrevet ud i marginen af den politiske vision i den nye forligstekst.

Forliget i 1999 havde en sigtelinje om »bedst og billigst for forbrugerne«. I det nye forlig skæmmes enkelte gode takter som at gøre det nemmere at skifte bredbånds­udbyder og test af antennerne i mobil­telefoner af manglen på en overordnet vision for forbrugersiden.

App sikkerhed

I forligsudkastet nævnes uigennemsigtigheden på telemarkedet og den konstante lave forbrugertillid til telebranchen, men der er ingen konkrete tiltag eller målsætninger om, hvordan vi får genskabt tilliden til en vigtig branche, der fylder mere og mere i forbrugernes hverdag.

Den del drøfter vi gerne med branche og politikere, mens vi venter på, at tele­branchen forhåbentlig tager sig tid til at læse forligsteksten igen med et par lidt mere fremsynede og optimistiske briller på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen