Berlingske Business

Lad dig ikke skræmme: Du kan få vækst ud af det digitale svar på miljølovgivningen

730203964.jpg
I maj 2018 træder EU’s nye lovgivning om beskyttelse af persondata i kraft. Det hedder General Data Protection Regulation og forkortes som regel GDPR. GDPR stiller nye krav til din virksomheds indsamling og håndtering af data om EU-borgere. GDPR gælder, uanset hvor din virksomhed hører hjemme, hvis du håndterer data om EU-borgere.

Tænk på den nye persondataforordning som den digitale økonomis udgave af en miljølov, hvor skærpede krav skabte nye væksteventyr. Hvis data er det nye olie, kan man sammenligne dataetikken med en form for en ny miljøbevægelse.

Den nye strafferamme og de forøgede krav til datasikkerhed i EUs persondataforordning (GDPR) hæmmer den digitale vækst, blokerer den frie udveksling af data og risikerer i sidste ende at lukke firmaer.

Den slags opfattelser florerer både i businessmagasinernes spalter, på diverse techblogs og blandt de kunder, vi prøver at hjælpe med at blive klar til maj, når for­ordningen træder i kraft.

09BUS533773942-124416-261.jpg

For store virksomheder, som behandler mange personoplysninger, kan det meget vel blive en dyr omgang. Men små og mellemstore virksomheder på under 100 ansatte bør ikke gå i panik – og da slet ikke give op.

Sure miner over den nye forordning kan nemlig vise sig at være en forfejlet og konservativ indstilling, som dog delvist kan forklares af konsulentbureauernes succesfulde skræmmekampagner.

Da jeg anser persondataforordningen for at være den digitale økonomis svar på miljølovgivning, er jeg overbevist om, at øget datasikkerhed kan vise sig at have kæmpe vækstpotentiale.

pix-Persondata

Forordningen erstatter et utidssvarende direktiv fra 1995. Dengang havde de færreste nok forestillingsevne til at forudse digitaliseringsgraden i det moderne samfund. For at undgå et anarkistisk scenarie og beskytte forbrugeren er en eller anden form for opdatering af lovgivningen under alle omstændigheder nødvendigt.

1

Men er den så for hård?

Strafferammen kan virke overdrevet, men husk på, at vi endnu ikke ved, hvordan domstolene vælger at lægge linjen. Vi er ikke så vant til et så proaktivt retssystem i Danmark, et system der ligefrem kræver innovation af de danske virksomheder. Men efter min mening er det ikke urimelige krav, at personfølsomme oplysninger om privatpersoners seksualitet og politiske overbevisning ikke skal flyde rundt på nettet, at man skal bede om lov for at overvåge folks færden på nettet, og at man som privat­person skal kunne tilgå sine data og få dem slettet, hvis ikke det tjener et konkret og legitimt formål.

pix-Databevægelighed

Da The Economist kaldte data for det nye olie, fattede de næppe præci­sionen i deres eget ordvalg. For ligesom folkestemningen har vendt sig mod det sorte guld, er forbrugerne nu ved at blive trætte af den skødesløse behandling af deres data.

Dataetik bliver stadigt vigtigere for forbrugerne. Undersøgelser viser, at folk foretrækker at have kontrol over deres personlige data fremfor målrettede annoncer og re-marketing. Det kan blandt andet aflæses i den øgede brug af VPN-software og adblockere. Hillary Clintons e-mail-skandale og historier om russiske hackere hjælper heller ikke på forbrugernes humør.

Så hvis data er det nye olie, kan man sammenligne dataetikken med en ny slags miljøbevægelse.

BRITAIN AUSTRALIA DIPLOMACY

For at føre miljøanalogien videre fremstår persondataforordningens modstandere som Rustbæltets afsatte olie- og kulminearbejdere, eller som konventionelle landmænd, der brokker sig over nye miljøkrav, mens den grønne energisektor og økologiske pionerer overhaler dem indenom. I dag står landmændene i kø for at omlægge til økologisk landbrug, og den grønne omstilling har vind i sejlene.

Så ja, de nye krav ser uoverskuelige ud ved første øjekast. Men til forskel fra den grønne omstilling og på trods af de mange skræmmekampagner, kræver det ikke den store investeringer for den gennemsnitlige virksomhed at efterkomme persondataforordningen og dermed hoppe med på et potentielt væksteventyr.

Særligt danske virksomheder har optimale betingelser for at lægge sig i slipstrømmen af den grønne omstilling og vinde markedsandele på at tage forbrugerne og deres privatliv alvorligt.

pix-Bøde

Danmark har i forvejen ry for at være et miljøbevidst land med respekt for menneskerettigheder. Vi har vist omverdenen, at det godt kan betale sig at opføre sig ordentligt.

Det er heller ikke tilfældigt at store techvirksomheder som Apple og Facebook gerne vil associeres med Danmark, hvorfor de lægger deres data­centre i henholdsvis Aabenraa og Odense.

pix-Data

EU skriver selv, at forordningen sigter mod at styrke forbrugernes tillid til den digitale økonomi. Hvis vi skal undgå fremtidig mislede, at blive overhalet af nye firmaer med respekt for forbrugernes privatliv eller sågar en renæssance for manuelle løsninger, så bliver den digitale industri nødt til at ændre adfærd.

Gør vi det snart, har vi til gengæld også lagt os i pole position til dataetikkens tid.

18BUS113983230-151732.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen